Guide til sikkerhedsdatablade | Gratis SDS-database | EcoOnline

    Sikkerhedsdatablade: Her er, hvad du skal vide om SDS'er

    På denne side finder du alt, hvad du har behov for at vide om reglerne for sikkerhedsdatablade. 

    shutterstock_1643607985 (7)-1

    Sikkerhedsdatabladet: Din kilde til vigtig information om jeres kemikalier

    Hvis din virksomhed håndterer sundhedsfarlige kemiske stoffer, skal I have ajourførte sikkerhedsdatablade, der fortæller medarbejderne, hvordan de skal håndtere stofferne.

    Sikkerhedsdatabladet (SDS) er en del af den kemiske sikkerhedsdokumentation. Sikkerhedsdatablade følger et fast format og anvendes til at informere medarbejdere og sikkerhedspersonale om sikker håndtering, anvendelse, opbevaring og bortskaffelse af kemiske stoffer og blandinger.

    Et SDS indeholder også en oversigt over nødvendige nødforanstaltninger i tilfælde af en ulykke eller hændelse.

     

    Kapitel 1

    Hvad er et sikkerhedsdatablad?

    Tidligere blev sikkerhedsdatabladet kaldt for et materialesikkerhedsdatablad (MSDS) eller en leverandørbrugsanvisning, men det navn blev ændret i forbindelse med implementeringen af det globalt harmoniserede system (GHS) for klassificering og mærkning af farlige stoffer. Her der blev indført en ny struktureret, ensrettet og standardiseret fremgangsmåde på globalt plan for at sikre, at kemikalier bliver anvendt på sikker vis.
     
    Et SDS er et vigtigt og informativt dokument, som gør det muligt at vurdere faren ved et givet produkt. Kemikalieleverandører er lovmæssigt forpligtet til at levere et SDS for alle farlige stoffer og blandinger. SDS'erne bør være til rådighed i de områder, hvor kemikalierne bliver anvendt, og det er vigtigt, at alle medarbejdere har læst sikkerhedsdatabladene for alle de kemikalier, de arbejder med.
     
    Ved modtagelsen af et sikkerhedsdatablad er det vigtigt at kontrollere dokumentet for at sikre, at det er i overensstemmelse med den gældende lovgivning. I Danmark skal det overholde CLP-forordningen og REACH-forordningen.
     

    Hvad anvendes sikkerhedsdatablade til?

    Sikkerhedsdatabladene udgør fundamentet for jeres generelle kemikaliestyring og dermed for sundheden og sikkerheden på din arbejdsplads. Det udgør arbejdsgiverens og medarbejdernes primære kilde til oplysninger om de sundheds- og miljømæssige farer og risici, der er ved kemikalierne og om relevante risikokontrolforanstaltninger.

    New call-to-action

     

    Kapitel 2

    Hvorfor er sikkerhedsdatablade vigtige?

    Sikkerhedsdatabladet er den vigtigste kilde til information om de farlige egenskaber ved et kemikalie.

    SDS’erne i sig selv er imidlertid ikke nok. Den første forudsætning for kemikaliesikkerhed er en ajourført fortegnelse over alle kemikalier på arbejdspladsen. I den forbindelse skal der indhentes sikkerhedsdatablade fra fremstillerne eller leverandørerne af produkterne.

    Fremstilleren eller leverandøren af et produkt er ansvarlig for at evaluere og klassificere kemikalierne i overensstemmelse med den nationale og internationale lovgivning og for at informere jer om denne klassificering ved hjælp af sikkerhedsdatabladet og produktmærkningen.

    SDS’et spiller også en vigtig rolle i forbindelse med vurderingen af sundheds- og sikkerhedsrisici ved et kemikalie.

    Læs om Arbejdstilsynets regler for kemisk APV her >

    Læs om hvordan du udfører en kemisk risikovurdering her >

    Læs hvad du bør vide om arbejdspladsbrugsanvisning eller APB >

     

    Kapitel 3

    Ulemper ved sikkerhedsdatablade

    Nedenfor finder du en liste over nogle af de ting, der gør det svært at håndtere de mange sikkerhedsdatablade, og som derfor er gode grunde til at benytte software til formålet:
     
    • Ekstra arbejde – Kemikaliesikkerhed er kun en lille del af arbejdsmiljølederens job.

    • Omkostningskrævende – Det er tids- og ressourcekrævende at indhente sikkerhedsdatablade og sikre compliance.

    • Løbende opgave – Der er jævnligt behov for nye og ajourførte versioner af sikkerhedsdatablade, og det involverer en masse administrativt arbejde.

    • Manglende koordination – Der er ikke noget standardsystem på tværs af forskellige virksomhedsområder.

    • Kompliceret – Mangelfuld forståelse af farerne/risiciene på stedet (karcinogener, farlige stoffer for gravide, brandfarlige stoffer osv.).

    • Usikkerhed – Intet samlet overblik over efterlevelsen af reglerne for SDS’er og kemikaliesikkerheden på tværs af organisationen.

    • Manuelt – Papirdokumenter er besværlige at holde styr på, hvilket gør det svært for medarbejderne at finde kritiske SDS-oplysninger om kemikalier, når de har allermest brug for dem. Sikkerhedsdatabladene bør være umiddelbart tilgængelige for alle medarbejdere over alt i organisationen, hvor der er kemikalier.

    • Dårligt system – Det er en udfordring at få SDS- og risikovurderingsoplysninger ud til alle medarbejdere på alle lokationer.

    • Arbejdskrævende – Det er tidskrævende og omstændigt at kontakte fremstillerne en gang om året for at få sikkerhedsdatabladene.

    • Informationsoverload – Arbejdsmiljøteamet og medarbejderne skal bevare overblikket over alle disse informationer og træffe kritiske beslutninger derudfra.

     

    Kapitel 4

    Hvad indeholder et sikkerhedsdatablad?

    Et SDS indeholder generelle oplysninger om kemikaliet, såsom: fysiske, sundheds- og miljømæssige farer, beskyttelses- og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med håndtering, opbevaring og transport af kemikaliet.

    Det indeholder også tekniske og videnskabelige oplysninger, såsom oplysninger om stabilitet og reaktivitet, toksikologiske oplysninger, oplysninger om eksponeringskontrol og andre oplysninger, herunder datoen for udarbejdelse eller seneste ændring af SDS’et.

    Oplysningerne i SDS’et skal anføres i et fast, brugervenligt format med 16 punkter:

    1. Identifikation af stoffet eller blandingen og leverandørens kontaktoplysninger
    2. Fareidentifikation
    3. Sammensætning af/oplysning om indholdsstoffer
    4. Førstehjælpsforanstaltninger
    5. Brandbekæmpelse
    6. Forholdsregler over for udslip ved uheld
    7. Håndtering og opbevaring
    8. Eksponeringskontrol og personlige værnemidler
    9. Fysisk-kemiske egenskaber
    10. Stabilitet og reaktivitet
    11. Toksikologiske oplysninger
    12. Miljøoplysninger
    13. Forhold vedrørende bortskaffelse
    14. Oplysninger om regulering
    15. Lovmæssige oplysninger
    16. Andre oplysninger

     

    Eksempel på et sikkerhedsdatablad:

    0823110002+Eddikesyre+32 +2,5+L-page-001

    Læs også om faresætninger (H- og P-sætninger) >

     

    De 7 vigtigste punkter i et SDS

    Et sikkerhedsdatablad skal indeholde de 16 punkter fra afsnittet ovenfor. Det kan tage lang tid at gennemgå alle disse for at finde den information, du er ude efter. Heldigvis er det ikke alle punkterne, som er lige vigtige. Men der er særligt syv, du skal kunne:

    1: Punkt #2: Fareidentifikation
    Det vigtigste punkt! Giver et overblik over fysiske og sundhedsskadelige egenskaber, som er forbundet med brug af produktet.

    2: Punkt #3: Sammensætning
    Indeholder oplysninger om produktets bestanddele og ingredienser.

    3: Punkt #4: Førstehjælp
    Beskriver hvad du skal gøre, hvis der sker et uheld eller opstår en farlig situation.

    4: Punkt #7: Håndtering og opbevaring
    Her oplyses der, hvilke specielle krav der stilles for at undgå ulykker, samt betingelser for opbevaring.

    5: Punkt #8: Eksponeringskontrol
    Dette er også punktet for personlig  beskyttelse og oplyser om påkrævede  værnemidler.

    6: Punkt #11: Toksikologiske oplysninger
    En detaljeret beskrivelse af, hvordan du kan blive påvirket, hvis du bliver eksponeret.

    7: Punkt #15: Oplysninger om lovgivning 

    Giver en oversigt over hvilke love og regler, der er specifikke for bestanddelen eller produktet.

    Læs også om, hvordan du udarbejder sikkerhedsdatablade med vores SDS authoring software >

     

    Kapitel 5

    Sådan læser du et sikkerhedsdatablad

    Som en hjælp til medarbejdere, der håndterer farlige kemikalier, og som ikke er helt fortrolige med formatet, har vi identificeret de 7 vigtigste punkter på sikkerhedsdatabladet, så de hurtigt kan finde de nødvendige oplysninger. Du får et overblik og en beskrivelse af disse vigtige punkter for sikker og effektiv kemikalieforvaltning nedenfor.

    Punkt 2: Fareidentifikation

    Fareidentifikationen giver et overblik over de fysiske og sundhedsmæssige farer i forbindelse med brug af kemikaliet. Disse oplysninger er af afgørende betydning for vurderingen af risikoen for medarbejderne og miljøet. CLP-forordningen opdeler farer i følgende grupper: Fysiske farer, sundhedsfarer og miljøfarer. Disse farer kan variere fra akut toksicitet til miljøfarer til hudsensibilisering.

    I CLP-forordningen i Europa er dette punkt opdelt i yderligere underafsnit:

    • Fareklassificering af produktet
    • Signalord
    • Piktogrammer
    • Faresætning(er)
    • Sikkerhedssætninger
    • Beskrivelse af eventuelle farer, som ikke er klassificeret på anden vis
    • Yderligere krav i henhold til specifik lovgivning

    CLP- mærker | Farepiktogrammer | Sikkerhedsdatablade

    Læs mere om faremærkning og de 9 farepiktogrammer >


    Punkt 3    : Sammensætning
    Dette punkt indeholder oplysninger om indholdsstoffet/-stofferne i det pågældende produkt, herunder urenheder og stabiliserende tilsætningsstoffer, formel, formelvægt, koncentration og CAS-nummer.

    Punkt 4: Førstehjælpsforanstaltninger
    Dette punkt beskriver for lægmænd, hvordan de kan yde førstehjælp til en person, der bliver eksponeret for kemikaliet. De obligatoriske oplysninger består af:

    • Nødvendige førstehjælpsinstruktioner opdelt efter relevante eksponeringsveje (indånding, hud- og øjenkontakt og indtagelse).

    • Beskrivelse af de vigtigste symptomer og virkninger, både akutte og forsinkede.

    • Anbefalinger vedrørende øjeblikkelig lægehjælp og særlig behandling, om nødvendigt.

    Punkt 7: Håndtering og opbevaring
    Her finder du råd om sikker håndteringspraksis og betingelser for sikker opbevaring af kemikalierne. De obligatoriske oplysninger består af:

    • Forholdsregler for sikker håndtering, herunder anbefalinger vedrørende håndtering af uforligelige kemikalier, reduktion af udslip af kemikaliet til miljøet samt råd om generel hygiejne (f.eks. at det ikke er tilladt at spise, drikke og ryge i arbejdsområdet).

    • Anbefalinger vedrørende betingelserne for sikker opbevaring, herunder eventuelle uforligeligheder.

    • Råd om særlige krav til opbevaring (f.eks. krav om ventilation).

    Punkt 8: Eksponeringskontrol / personlige værnemidler
    Dette punkt indeholder oplysninger om de personlige værnemidler, der skal anvendes for at minimere medarbejdernes eksponering, såsom briller og handsker.

    Download vores guide om personlige værnemidler her >

    Punkt 11: Toksikologiske oplysninger
    Dette giver en detaljeret beskrivelse af, hvordan materialet kan forårsage personskader. Herunder oplysninger om eksponeringsveje, relaterede symptomer, akutte og kroniske virkninger og toksicitetsværdier

    Punkt 15: Oplysninger om regulering
    Punkt 15 giver dig oplysninger om regulering til compliancemedarbejdere.

    Det giver mulighed for at vurdere farligheden af et produkt og produktets velegnethed på forhånd, så du dermed kan undgå produktet, hvis der findes et mere sikkert alternativ. Et sikkerhedsdatablad i sig selv er ikke nok; det skal også leve op til de lokale krav.

    Det første skridt på vejen mod kemisk arbejdssikkerhed er viden om og forståelse af bestemmelserne.

    NEW Reseller benefit 2a

     

    Kapitel 6

    Regler for Sikkerhedsdatablade 

    I henhold til REACH-forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006) skal alle fremstillere eller producenter af farlige stoffer levere et SDS sammen med alle farlige stoffer eller kemikalier.

    Sikkerhedsdatabladene skal udarbejdes i henhold til REACH- og CLP-forordningen. Disse forordninger definerer kravene til klassifikation af produktet og sikkerhedsdatabladets format.

    I henhold til artikel 31 i REACH skal leverandøren af et farligt kemikalie (en producent, importør, downstream-bruger eller distributør) forsyne kunden med et SDS, der er udarbejdet i overensstemmelse med de relevante krav.

    I nogle tilfælde skal der også leveres SDS’er for ikke-farlige kemikalier, hvis de lever op til nogle specifikke kriterier, der er beskrevet i forordningerne.

    Kravene til udarbejdelse af sikkerhedsdatablade er beskrevet i bilag II til REACH. Bilaget blev ændret i 2015 med forordning (EU) nr. 2015/830 for at tage højde for ændringerne i CLP-forordningen og den 5. udgave af FN’s globalt harmoniserede system for klassificering og mærkning af kemikalier (GHS).

    Læs om de gældende regler for sikkerhedsdatablade her >

     

     

    REACH opstiller også regler for, hvornår sikkerhedsdatablade skal ajourføres eller genudgives:

    • Når der foreligger nye produktoplysninger, som kan ændre risikoen eller faren ved kemikaliet, såsom en ny klassificering, skal der udgives et opdateret SDS.

    • Hvis ECHA har givet eller nægtet en tilladelse.

    • Hvis ECHA har vedtaget en begrænsning.

    Hvor gamle må sikkerhedsdatablade være?

    Det anbefales at kontakte fremstillerne en gang om året for at høre, om der er ændringer til sikkerhedsdatabladene i jeres fortegnelser, da I har brug for de nyeste, ajourførte oplysninger om potentielle risici i forbindelse med den kemiske risikovurdering.

    Hvad er et CAS-nummer?

    Et CAS-nummer (Chemical Abstract Service) bruges til at identificere kemiske forbindelser. Alle kemikalier har dem, og de kan bestå af op til i alt 10 cifre. Ethanol har eksempelvis CAS-nummeret 64-17-5 og kan på den måde genkendes internationalt.

    Hvordan skal Sikkerhedsdatablade opbevares?

    Når det kommer til opbevaring af sikkerhedsdatablade, skal din virksomhed ifølge REACH-forordningen gemme dem i minimum 10 år. 

    I EcoOnline Chemical Manager sker det automatisk. Alternativt skal I sikre opbevaring af jeres sikkerhedsdatablade i en anden database.

    New call-to-action

     

    Kapitel 7

    Hvor på arbejdspladsen opbevares sikkerhedsdatabladene?

    I kan føre en fortegnelse over alle kemiske produkter og sikkerhedsdatablade online. Fortegnelsen er en liste over alle de kemiske produkter, der bliver fremstillet, importeret eller anvendt på stedet. Fortegnelsen kan være så simpel eller kompleks som ønsket, så længe den indeholder de vigtigste informationer:

    • Kemikalie/produktnavn
    • Leverandør-/producentoplysninger
    • Identifikator, dvs. CAS-nummer

    Kan sikkerhedsdatablade gemmes på en computer?

    Ja! I dag er sikkerhedsdatablade for kemikalier så omfattende, at det næsten er umuligt at sikre, at de overholder forordningerne og de interne procedurer. Med hjælp fra EcoOnlines digitale database – den største database for sikkerhedsdatablade i Nordeuropa – kan du finde hundredtusindvis af ajourførte sikkerhedsdatablade med søgefunktionen.

    FAQ om sikkerhedsdatablade

    Hvad står 'SDS' for?

    SDS er en forkortelse for 'Safety Data Sheet' eller på dansk 'sikkerhedsdatablad'.

    Hvad er et sikkerhedsdatablad?

    Et sikkerhedsdatablad (SDS) er en del af REACH, EU’s nye kemikalielovgivning som blev vedtaget i 2006. REACH har som sit primære formål at afdække farligheden af kemiske stoffer i Europa. SDS’er bliver anvendt til at kommunikere, hvor farligt et kemikaliprodukt er. Det er således et medie vi bruger til at sikre en ensartet formidling af faren af kemiske produkter. Og samtidig er det også en formidling af, hvordan farerne skal håndteres, så vi undgår skader og uheld, samt hvad du skal gøre, hvis ulykken sker.

    Hvem er ansvarlig for ændringer og opdateringer i SDS'er?

    Det er altid leverandørens ansvar at opdatere og ændre sikkerhedsdatabladet. Men hvis du som slutbruger finder nye informationer, er du forpligtet til at informere leverandøren om det. Derefter er det så leverandørens ansvar at levere et nyt opdateret SDS uden unødig forsinkelse.

    Hvem kan lave et SDS?

    Der er ikke krav om, at et SDS skal godkendes af en certificeret person eller institution. Alle har i princippet ret til at lave et, men det er naturligvis en stor fordel at have viden om emnet, eftersom der under udarbejdelsen af et SDS skal træffes beslutninger, som kræver et vist forhåndskendskab til emnet.

    Skal man have SDS'er for almindelige hverdagsprodukter?

    Mange er i tvivl, om de f.eks. bør have SDS'er for 'almene' produkter som håndsprit, opvaskemiddel o.l.

    Det korte svar er: Ja. 

    Man skal kunne vurdere, om et produkt udgør en risiko, og for at gøre det bør man have et SDS.

    Skal man erstatte gamle/uddaterede SDS'er med nye?

    Ja, alle SDS'er, der følger med de produkter, I markedsfører skal inden den 31/12-2022 overholde reglerne i den nye forordning. Den gældende forordning er 2020/878. Før denne forordning skulle SDS'er udarbejdes efter reglerne i forordning 2015/830.

    ALMEGO® er et meget effektivt værktøj til gøre overholde reglerne i den nye forordning.

    Må en leverandør sende en producents SDS?

    Både ja og nej. Det er ok, hvis sproget er dansk, og du har kontaktinformationer i sektion 1, som er entydig og til nogen, som også taler dansk (eller et andet givent sprog som eksempel). Men som udgangspunkt er en leverandør forpligtet til at sende et korrekt sikkerhedsdatablad.

    Kan man klage eller få bøder for et ikke-udførligt sikkerhedsdatablad?

    I Danmark vil man normalt få et påbud første gang et fejlagtigt SDS identificeres.

    Hvordan gennemskuer man som lægmand en forkert udregnet CLP-klassificering af blandinger (sektion 2)?

    Det kan være svært at gennemskue dette. Men hvis sektion 3 indeholder farlige stoffer i væsentlige mængder, og sektion 2 viser, at produktet ikke er farligt, så er det et hint om, at noget er galt. Men beregning af klassificeringen til sektion 2 er en ret teknisk øvelse. Derfor vælger mange også at købe et SDS-værktøj til at gøre det for dem.

    Skal der laves UFI-koder for kemiske blandinger, der kun bruges internt?

    Dette er ikke et krav. Kravet gælder for produkter, der markedsføres, og det gør interne blandinger i udgangspunktet ikke.

    Hvad er forskellen på industriel og professionel brug ift. SDS'er?

    Produkter til professionel brug er produkter, der er bestemt til at blive anvendt af professionelle brugere, eksempelvis malere, rengøringsfolk mv., men ikke på industrianlæg (f.eks. dekorative malinger).
    Produkter til industriel brug er produkter, der kun er bestemt til at blive anvendt på industrianlæg (f.eks. midler der bruges i et sprøjteanlæg til overfladebehandling af biler).

    Hvad er UFI, og skal det stå i et SDS?

    UFI (Unik Formelidentifikator) er en 16-cifret kode bestående af tal og bogstaver, som lovmæssigt skal fremgå på alle kemietiketter. Meningen er, at hvis du er kommet til skade med et produkt, skal du ringe til dit nationale giftcenter, som i Danmark er Giftlinjen. Her oplyser du den UFI-kode, der står på etiketten, som giftcentret så kan undersøge i deres system for at se, hvor farligt det er, og hvad du skal gøre for at håndtere skaden.

    Den UFI-kode, der står på etiketten, skal også gengives i SDS'ets sektion 1.

    Hvad er PCN, og hvor fremgår det?

    PCN-indberetning, er den indberetning af data de forskellige kemiske leverandører og producenter skal lave til den portal, som de nationale giftcentre derefter kan slå op i via en oplyst UFI-kode. PCN står for Poison Centre Notification og dækker over en indberetning som beskriver, hvor farligt et produkt er, og hvad du skal gøre, hvis du kommer til skade med det. Det gælder alle produkter, som har fysiske eller sundhedsmæssige farer.

    PCN fremgår ikke nogen steder.  Indberetningen af PCN skal indeholde detaljeret information om produktet, så hvis en bruger ringer til giftcenteret og opgiver UFI-koden, ved giftcenteret meget detaljeret, hvad det er for et produkt, brugeren har været i kontakt med. Det er således UFI-koden, som skal fremgå af både etiket og SDS.

    Hvor ser man PR-nummeret på et SDS?

    Du vil normalt kunne finde PR-nummeret i sektion 15 under 'Nationale regler'.

    Leverandører fra EU vs. ikke EU?

    Hvordan du skal forholde dig ift. leverandører uden for EU, kommer lidt an på om, I formelt set er importør af produktet til EU, eller om jeres leverandør er eksportør af produktet til EU. Den som bærer ansvaret for at placere produktet på markedet i et EU-land, bærer også ansvaret for, at sikkerhedsdatabladet overholder europæisk kemikalielovgivning, herunder reglerne for udarbejdelse af et SDS.

    ALMEGO® vil i sådan situation være et meget anvendeligt værktøj, da det ikke blot laver en blind oversættelse til et EU-sprog, men også fortolker data i SDS'et ift. til de europæiske og nationale EU-regler.

    Jeg har et SDS, der beskriver en anmærkning i pkt. 8 med K for kræftfremkaldende. Under pkt. 11 angives, at ingen data er tilgængelige. Hvorledes skal jeg forholde mig ved kemisk risikovurdering?

    I sådan et tilfælde anbefaler vi at anvende et forsigtighedsprincip og antage, at det er informationen i sektion 8, som er gældende. Bemærk dog at information i sektion 8 gælder for de enkelte substanser i produktet, og nogle gange er der ekstra noter knyttet til "K"-noten, såsom at den kun gælder, såfremt produktet er på støvende form.

    Sektion 11 omhandler toksikologiske oplysninger.

    Kan ALMEGO® anvendes til at få et dansk SDS, hvis man indkøber f.eks. et engelsk produkt med engelsk SDS?

    Ja, i sådan en situation er ALMEGO® en meget effektiv løsning, fordi man i ALMEGO® laver et datasæt for produktet, og med udgangspunkt i datasættet kan man lave det på alle sprog og i henhold til alle de nationale regler, man har brug for - inklusiv dansk.

    Kan man få lavet SDS'er i ALMEGO®, hvis man har produkter, der ikke findes i ECHA, men er lagt ind i Chemical manager som unikke produkter?

    Ja, det kan man godt.

    Opdaterer EcoOnline automatiske mine SDS'er til nye?

    Ja og nej. Bruger du vores Chemical Manager løsning til dine SDS'er i dag, bliver dine SDS'er ikke automatisk opdateret til den nyeste gældende forordning. Vi lægger de SDS'er ind, som vi er i stand til at få udleveret fra leverandører, dvs. vi er i første omgang afhængige af, de har lavet et, som følger nyeste forordning. Har du yderligere spørgsmål til dette, er du velkommen til at kontakte din Account Manager eller vores support på tlf. +45 89873570.