I alle virksomheder findes der risici og konsekvenser forbundet med et dårligt arbejdsmiljø, og det er din opgave som leder eller arbejdsgiver at være opmærksom på og forbedre disse.
At være opmærksom på disse risici og at arbejde med at løse dem kan være en stor fordel for din organisation. Hvis dine medarbejdere trives både fysisk og mentalt, vil det resultere i nedsat sygefravær samt højere produktivitet.
I denne artikel dækker vi 5 risici, som, hvis de ikke forebygges, kan forårsage problemer for din virksomhed på flere måder.
Konsekvenserne af et usikkert eller usundt arbejdsmiljø inkluderer høj medarbejderomsætning, dårlig medieeksponering og retssager. Ved hver enkelt risiko beskriver vi de potentielle konsekvenser og hvordan du kan forhindre dem.
Artiklen er baseret på Arbejdstilsynets statistikker, arbejdsmiljø i tal samt arbejdsmiljøvejviserne.
Den oftest rapporterede arbejdsskade indenfor fysisk arbejdsmiljø er ”forstuvning af ryg, nakke, fod, ankel, hånd, finger eller andet”, der er forårsaget af enten fald, at ramme et stationært objekt eller af fysisk eller mental overanstrengelse. 18.236 af sådanne skader blev rapporteret i Danmark i 2018 (42,61% af de 42.792 samlede rapporterede arbejdsulykker).
“Sår” er den næstmest hyppige arbejdsrelaterede skade med 12,55% af de samlede skader. Her er kontakt med en skarp, spidset eller ru genstand den mest almindelige måde at få et sår på.
Den tredje mest almindelige skade er ”brækket knogle” med 10,8 % af kvæstelserne. Her er den mest almindelige årsag også fald og stød mod stationære genstande. Tilsammen udgør disse tre 65% af alle arbejdsskader.
For at forhindre snublen og fald skal du sørge for, at alle adgangsveje er fri for genstande, at de er plane og ikke glatte, samt er frie for sne og is. Sørg også for, at brønde og grave er dækket eller aflukket og at dine medarbejdere bærer sikkerhedssele, når de arbejder i højden.
Undgå sår ved at sikre, at skarpe eller spidse genstande er fastgjort, for eksempel med hjørne- og kantbeskyttere i plastik eller ved at give dine medarbejdere skærefast arbejdstøj og handsker. Værktøjer og maskiner kan også være farlige, hvis de ikke bliver efterset, så sørg for at de bliver vedligeholdt regelmæssigt.
Den mest rapporterede kategori af arbejdsrelaterede sygdomme (35% af det samlede antal af 18.723) er muskelskelet-lidelser.
Arbejdstagere, der er plaget af disse lidelser, arbejder ofte inden for:
Disse felter står for 48% af de samlede rapporterede muskelskelet-lidelser.
Arme/hænder, skuldre og ryg er de kropsdele, der er mest udsatte, svarende til 77 % af de samlede rapporter.
For at forhindre sundhedsmæssige problemer i denne kategori, skal du sikre dig, at dine medarbejdere er udstyret med løfteudstyr eller transportbånd til at løfte og flytte tunge genstande.
Der er mange moderne tekniske løsninger, der mindsker behovet for manuelt arbejde. Hvis dette ikke er muligt, skal du sørge for, at medarbejderne instrueres grundigt i korrekt arbejdsteknik.
Planlæg arbejdet, så materialer aflæsses eller placeres tæt på arbejdspladsen, så der kræves så lidt løften som muligt. Sørg for at hver medarbejder kun udfører denne type arbejde i en mindre del af arbejdsdagen.
Ryg og nakke bliver anstrengt ved at dreje gentagne gange eller i lang tid. Arbejde med håndholdte værktøjer er også anstrengende for arme og håndled over længere tid, især hvis der bruges kræfter.
Sørg for at dette arbejde er blandet med masser af pauser eller andre former for mindre anstrengende arbejde. Sørg også for at der er givet tid nok til arbejdet, så det ikke er nødvendigt at arbejde meget hurtigt.
Sørg for, at dine medarbejdere har den rigtige arbejdshøjde til arbejdsbordene (for eksempel med hæve-sænkeborde). Bøjning hen over arbejdsborde belaster ryggen meget. Arbejde, der udføres over hovedhøjde eller i gulvhøjde, er specielt anstrengende.
Sørg for at kontoransatte, der arbejder på computere, har skrivebordsstole i høj kvalitet og at det statiske arbejde suppleres med opgaver, der kræver, at de regelmæssigt står op og går rundt. Alternativt kan du opfordre til at stå op ved skrivebordene. Sørg for nok lys, da utilstrækkelig belysning kan få dine medarbejdere til at læne sig ind for at se bedre og dermed øge belastningen på ryggen og nakken.
Den næstmest rapporterede arbejdsrelaterede sygdom i Danmark er psykisk sygdom med 20% af de samlede rapporter.
Arbejdsrelateret sygdom af denne type forekommer mest i:
Det er værd at bemærke, at disse sektorer er meget forskellige fra de sektorer, hvor de fleste fysiske skader og sygdomme forekommer.
Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan forårsage stress og udbrændthed og resulterer ofte i et stort antal sygedage, lav produktivitet, konflikter og høj medarbejderomsætning. Medarbejdere der udsættes for et dårligt psykisk arbejdsmiljø, kan have problemer med at koncentrere sig og huske ting og kan være nervøse, triste og trætte.
Relationer til kollegaer er den største årsag til disse sygdomme efterfulgt af høje arbejdskrav. Til sammen udgør disse to 66% af de rapporterede påvirkninger på arbejdsrelaterede psykiske sygdomme.
Vær opmærksom på konflikter på arbejdspladsen, der kan eskalere til personlige angreb og stødende handlinger mod medarbejdere. Vær særligt opmærksom på, hvis de fornærmende handlinger ikke er en engangsforeteelse, men fortsætter over tid, og hvis medarbejderne ikke er i stand til at forsvare sig.
Vær opmærksom på seksuelt stødende opførsel. Sørg for at have en åben dialog mellem ansatte og ledere om eventuelle problemer. Ledelsen skal undgå at gøre det til et problem omkring den enkelte, men derimod kommunikere klart, at en sådan adfærd ikke tolereres.
Lad være med at stramme tidsplaner og opgaver så meget, at dine medarbejdere konstant oplever tidspres. Lav plads i arbejdsplanerne til de uforudsete opgaver, der med garanti dukker op.
Vær opmærksom på krav til kvalitet og kvantitet: korte frister kombineret med et krav om arbejde af høj kvalitet kan let skabe stress, så fokuser på god planlægning. Sørg for at dine medarbejdere har åben kommunikation med lederne om, hvordan arbejdet går og får konstruktiv feedback.
Kemisk eksponering er delvist ansvarlig for mange hudlidelser, luftvejssygdomme, kræftformer og reproduktive sundhedsskader. Rapporter om hudlidelser, luftvejssygdomme og kræftformer udgør tilsammen 19% af alle rapporterede erhvervssygdomme.
Årsager til reproduktive sundhedsskader er sværere at fastslå og rapporteres ofte ikke som arbejdsrelaterede. Vi har derfor ikke inkluderet dem i den samlede procentsats.
Kemiske risici er ofte sværere at spore, fordi mange symptomer på kemisk eksponering først begynder at dukke op efter flere års eksponering. Hvis dine medarbejdere har arbejdet med mange forskellige kemiske produkter i lang tid, hvilken af dem forårsagede så symptomerne? På samme tid kan mange andre faktorer bidrage til de samme sundhedsmæssige problemer, som kemisk eksponering medfører.
Farlig kemisk eksponering er forårsaget af en lang række kemiske produkter såsom: epoxy, opløsningsmidler, brændstof, olier, styren og mange, mange andre. Damp, røg og støv skabt ved produktionsprocessen udgør derudover også sundhedsfarer.
Find ud af om kemiske produkter er farlige ved at se på de røde og hvide piktogrammer på etiketten og læse deres sikkerhedsdatablad (SDS) for yderligere instruktioner.
Udfør en grundig risikovurdering af din lokale brug af kemiske produkter baseret på information i SDS'erne. Overvej også hvilke farlige stoffer der dannes som en del af arbejdsprocessen (røg, støv og dampe).
Se vores komplette guide kemisk risikovurdering >
Udskift farlige kemikalier med sikrere alternativer. Hvis substitution ikke er mulig, så forsøg at minimere eksponeringen så meget som muligt ved at bruge organisatoriske og tekniske foranstaltninger. Personligt beskyttelsesudstyr (PPE) er en sidste udvej for arbejdsopgaver, hvor ingen andre forholdsregler er effektive, da PPE er den løsning der er mest udsat for menneskelig fejl.
Giv dine medarbejdere tilstrækkelige og hyppige instruktioner i sikker håndtering, opbevaring og bortskaffelse af farlige kemikalier. Sørg for at holde dine sikkerhedsdatablade opdaterede. Der bliver hele tiden fundet nye kemiske farer ved kendte kemiske produkter, så sørg for at have de nyeste oplysninger tilgængelige til din kemiske risikovurdering.
Hørelidelser udgør 13% af de samlede arbejdsrelaterede sygdomme og rapporteres oftest indenfor brancherne produktion og bygningskonstruktion.
Hørelidelserne forårsages af støj på arbejdspladsen: enten af pludselige, meget høje lyde eller lavere støj over lang tid. Støj giver høreskader og tinnitus, men kan også forårsage stress, højt blodtryk og øget træthed.
Som tommelfingerregel er støjen for høj, hvis du er nødt til at hæve din stemme eller råbe til en kollega, der er én meter væk, for at blive forstået. I Danmark er det maksimalt tilladte eksponeringsniveau 85 dB(A) for konstant støj og 137 dB(C) for spidsbelastning, stød eller eksplosiv støj.
Mål støjniveauet og varigheden af støjen. Høreskader kan både være forårsaget af meget høje, pludselige lyde og lavere støj over længere tid, så mål både konstant og maksimal støj i alle arbejdsprocesser.
Køb mindre støjende maskiner, hvis det er muligt, og sørg for at have høreværn, der er behagelige for dine medarbejdere at bære, og som passer godt (for eksempel at de dækker ørerne godt, imens du også bærer beskyttelsesbriller).
EcoOnline tilbyder en HSE-software, der kan overskueliggøre og effektivisere dit arbejdsmiljøarbejde. Med EcoOnline EHS engagerer du alle virksomhedens medarbejdere i arbejdsmiljøarbejdet, og du kan bl.a.: