Arbejdsmiljøloven justeres konstant. Og det er en udfordring. For din virksomhed skal være up to date med de nyeste regler for arbejdsmiljøarbejdet, ellers kan det koste bøder – og i værste tilfælde fængselsstraf.
I dette blogindlæg hjælper vi dig med at holde snudeskaftet lige i sporet. Du lærer alt det basale om Arbejdsmiljøloven, arbejdsmiljøarbejde, arbejdsmiljøorganisationer og arbejdspladsvurderinger, så du hurtigt kan identificere kravene til din virksomhed.
Ifølge Arbejdsmiljølovens § 1.1 har loven til formål ”[…] at skabe et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet […]”.
Med andre ord regulerer Arbejdsmiljøloven de sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold på arbejdspladsen for at sikre et arbejdsmiljø, der lever op til samtidens standarder.
Loven ændrer sig altså i takt med samfundet, hvorfor du kan konstant må holde en finger på pulsen og efteruddanne dig selv for at følge med.
I udgangspunktet berører arbejdsmiljøloven ikke konkrete situationer på din arbejdsplads. Derimod fastsætter den nogle overordnede krav til jeres arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde.
Arbejdsmiljøloven suppleres af en lang række bekendtgørelser. Står du med en konkret problematik, er det typisk i bekendtgørelserne, du kan finde svar, da de er langt mere håndgribelige end selve arbejdsmiljøloven.
Ét er dog sikkert: Arbejdsmiljøarbejdet er en fælles indsats. Arbejdsgiver, -ledere og ansatte i din virksomhed skal samarbejde om at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø.
Arbejdstilsynet er en myndighed under beskæftigelsesministeriet. Det er Arbejdstilsynet, som udarbejder Arbejdsmiljøloven.
Foruden at stå bag arbejdsmiljøloven udarbejder Arbejdstilsynet regler for de danske arbejdspladser og fører tilsyn med disse. Dette er i tråd med arbejdsmiljølovens § 1.2:
”Ved loven tilstræbes at skabe grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.”
Det er altså ikke Arbejdstilsynets ansvar at sikre det gode arbejdsmiljø på arbejdspladserne, men derimod arbejdsgivernes. Dette tydeliggøres i § 15: ”Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.”
Selvom Arbejdstilsynet ikke har ansvaret for arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser, spiller de en vigtig rolle i at reducere sygefravær og arbejdsulykker. Arbejdstilsynet er nemlig forpligtet til at vejlede arbejdsgiverne om arbejdsmiljø. Derudover fører Arbejdstilsynet tilsyn med virksomhederne.
Når Arbejdstilsynet fører tilsyn, gør de det for at kontrollere, at virksomhederne overholder arbejdsmiljøloven. Overholder en virksomhed ikke arbejdsmiljøloven, kan Arbejdstilsynet blandt andet give påbud og administrative bøder.
Har din virksomhed fået en arbejdsmiljøcertificering, vil I som udgangspunkt være fritaget for tilsyn. Certificeringen viser nemlig, at I er målrettede, systematiske og proaktive i jeres arbejdsmiljøarbejde.
En arbejdsmiljøcertificering udstedes af et certificeringsorgan, der er akkrediteret af et anerkendt akkrediteringsorgan. Certificeringsorganet kunne være Bureau Veritas, Dansk Standard, DNV eller Tüv. Akkrediteringsorgan i Danmark er Danak
Det er op til certificeringsorganet løbende at kontrollere, om virksomheden fortsat lever op til kravene for arbejdsmiljøcertifikatet. Arbejdstilsynet vil således kun i særtilfælde føre tilsyn med din virksomhed, hvis den er arbejdsmiljøcertificeret.
Ifølge Arbejdsmiljøloven skal alle virksomheder med ti eller flere ansatte have en arbejdsmiljøorganisation (AMO) – også kaldet et sikkerhedsudvalg.
Beskæftigelsesministeren kan lave særregler for arbejdsmiljøorganisationer i forskellige brancher eller typer af virksomheder. I visse tilfælde kan der være krav om en arbejdsmiljøorganisation i din virksomhed, selvom der er færre end ti ansatte, hvis I fx udfører helt eller delvist arbejde på midlertidige eller skiftende arbejdspladser udenfor jeres faste arbejdssted.
En arbejdsmiljøorganisation kan opbygges på forskellige måder. Dét stiller vi skarpt på senere. For nu skal vi kigge nærmere på, hvad en arbejdsmiljøorganisation laver.
Arbejdsmiljøorganisationen – i daglig tale AMO – har ansvaret for arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden. AMO arbejder både strategisk og praktisk. Arbejdsmiljøorganisationen sørger altså dels for at identificere og løse eksisterende problematikker og dels for at forebygge nye - fx i forhold til det fysiske arbejdsmiljø. Samtidig spiller arbejdsmiljøorganisationen en stor rolle i forhold til at præge medarbejderne til – i fællesskab, at arbejde for et bedre arbejdsmiljø.
Arbejdsmiljøorganisationens opgaver omfatter blandt andet at:
(Kilde: https://at.dk/arbejdsmiljoearbejdet/arbejdsmiljoeorganisation/amos-opgaver/)
Arbejdsmiljøarbejdet kan organiseres på forskellig vis afhængigt af virksomhedens størrelse. I virksomheder med ti eller flere ansatte skal arbejdsmiljøarbejdet, som nævnt, foregå i en arbejdsmiljøorganisation. Er der flere end 35 ansatte i din virksomhed, skal virksomhedsorganisationen bestå af både arbejdsmiljøgrupper og arbejdsmiljøudvalg.
Skal din virksomhed oprette en arbejdsmiljøorganisation, kan I vælge én af følgende muligheder:
Den første mulighed er den mest udbredte – særligt i den private sektor. Det er denne, vi fokuserer på her på siden.
Består din virksomhed af færre end ti ansatte, skal der som udgangspunkt ikke oprettes en arbejdsmiljøorganisation, men på anden vis stadig tages hånd om arbejdsmiljøet. De specifikke regler for virksomheder i forskellige størrelser går vi i dybden med nedenfor.
Tip: En arbejdsmiljøcertificering som ISO 45001 kan også være med til at strukturere jeres arbejdsmiljøarbejde. ISO 45001 er en international standard, der har til formål at sikre et godt arbejdsmiljø med kontinuerligt fokus på medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Læs mere om ISO 45001 certificeringen her >
Er der færre end ti ansatte i din virksomhed? Så foregår arbejdsmiljøarbejdet ved direkte, løbende kontakt imellem arbejdsgiver, eventuelle arbejdsledere og ansatte.
Samarbejdet om en sikker og sund arbejdsplads skal systematiseres, men I skal som udgangspunkt ikke oprette en arbejdsmiljøorganisation.
Som arbejdsgiver er det dit ansvar at sørge for, at de ansatte får alle relevante oplysninger vedrørende arbejdsmiljøet. Ligeledes skal du sikre, at de ansatte bliver hørt, når der indføres ny teknologi. Blandt andet skal alle ansatte have indsigt i sundheds- og sikkerhedsmæssige konsekvenser ved valg af nyt udstyr, værnemidler, tekniske hjælpemidler og lignende.
Er der færre end ti ansatte i din virksomhed, skal det være muligt for alle ansatte løbende at komme med forslag til arbejdsmiljøet. Én gang årligt skal der desuden afholdes en arbejdsmiljødrøftelse.
Er der flere end ti ansatte i din virksomhed, skal der oprettes en arbejdsmiljøorganisation. Her består AMO-gruppen af følgende:
Arbejdsmiljøorganisationen består som udgangspunkt af minimum tre personer. Har arbejdsgiveren udpeget den eneste arbejdsleder i AMO som sin repræsentant, består arbejdsmiljøorganisationen imidlertid af blot to personer. Det samme gælder, hvis der ikke er nogen arbejdsledere i virksomheden.
Der skal altid være mindst lige så mange arbejdsmiljørepræsentanter som arbejdsledere i AMO. På den måde deltager de to ”grupper” ligeværdigt i arbejdsmiljøarbejdet.
Som formand for AMO sikrer du sammenhæng imellem din virksomheds overordnede strategi og arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden. Du har desuden ansvaret for, at virksomheden generelt overholder arbejdsmiljøloven.
Som arbejdsleder har du overblik over din virksomhed. Du leder det arbejde, der udføres i virksomheden, og har dyb indsigt i eksempelvis virksomhedens produkter.
Er du arbejdsmiljørepræsentant, er du ansat uden ledelsesansvar. Du repræsenterer de andre ansatte og bidrager med praktisk viden og erfaring. Alle ansatte kan henvende sig til dig med spørgsmål, bekymringer eller andet vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Det er herefter dit ansvar at videreformidle til resten af AMO.
Er der flere end 35 ansatte i din virksomhed, skal der oprettes en arbejdsmiljøorganisation i mindst to niveauer. Denne består af arbejdsmiljøgrupper og arbejdsmiljøudvalg.
En arbejdsmiljøgruppe består af en arbejdsleder og en arbejdsmiljørepræsentant. Grupperne er ansvarlige for de daglige opgaver vedrørende arbejdsmiljø og varetager de ansattes interesser og behov.
Det skal til enhver tid være let for de ansatte at komme i kontakt med en arbejdsmiljørepræsentant. Blandt andet derfor kan det være nødvendigt at oprette mere end én arbejdsmiljøgruppe i en virksomhed.
Når der oprettes arbejdsmiljøgrupper, sker det ud fra ”nærhedsprincippet”. Nærhedsprincippet går kort fortalt ud på, at arbejdsmiljøorganisationen skal kunne udføre sine opgaver tilfredsstillende. Der skal således altid være ”[…] det nødvendige antal medlemmer og grupper […]” i arbejdsmiljøorganisationen.
Som det fremgår ovenfor, er der ingen faste regler for antallet af arbejdsmiljøgrupper. Derimod fastlægges antallet ud fra en konkret vurdering af virksomheden. For eksempel kan skiftehold, mængden af afdelinger og hjemme-/udearbejde spille en rolle i forhold til, hvor mange arbejdsmiljøgrupper der skal oprettes i din virksomhed.
Som nævnt tidligere varetager arbejdsmiljøgrupperne de daglige opgaver vedrørende arbejdsmiljø. Det strategiske arbejde varetages af et eller flere arbejdsmiljøudvalg.
Et arbejdsmiljøudvalg består af arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter fra en eller flere arbejdsmiljøgrupper. Herudover er der en formand. Formanden er arbejdsgiveren eller en repræsentant for arbejdsgiveren. I alle tilfælde skal den øverste ledelse være repræsenteret i arbejdsmiljøudvalget.
Fungerer en arbejdsleder som formand, og er der blot én arbejdsmiljøgruppe i virksomheden, består arbejdsmiljøudvalget af to personer. Disse udgør både arbejdsmiljøgruppen og arbejdsmiljøudvalget.
Hvis der er to arbejdsmiljøgrupper i din virksomhed, vil der være fire eller fem medlemmer i arbejdsmiljøudvalget. Antallet afhænger af, hvorvidt en af arbejdslederne fungerer som formand.
Er der flere end to arbejdsmiljøgrupper i din virksomhed, vælger I to arbejdsledere og to arbejdsmiljørepræsentanter til arbejdsmiljøudvalget. Herudover skal I vælge suppleanter. Et arbejdsmiljøudvalg består altså som udgangspunkt af maksimalt fem personer.
Er der flere arbejdsmiljøgrupper i din virksomhed, og taler virksomhedsstrukturen for det, kan der oprettes flere arbejdsmiljøudvalg. Der kan for eksempel oprettes ét hovedudvalg og flere underudvalg.
Som beskrevet ovenfor består et arbejdsmiljøudvalg af én eller flere arbejdsledere, én eller flere arbejdsmiljørepræsentanter og en formand. En arbejdsleder kan udpeges til formand af arbejdsgiveren.
Arbejdsmiljørepræsentanter vælges af og iblandt de ansatte i din virksomhed. Arbejdsledere og arbejdsgiver kan ikke vælges som arbejdsmiljørepræsentanter. Det samme gælder typisk ansatte, der i gennemsnit arbejder under ti timer om ugen. Gennemsnittet udregnes på baggrund af tre måneders arbejde.
Som arbejdsmiljørepræsentant har du typisk ikke indsigt i virksomhedens strategi. Derimod ved du, hvordan det i praksis er at udføre virksomhedens arbejde. Du har viden og erfaring, og du repræsenterer alle ansatte enten på dit område eller i hele virksomheden. Dette afhænger af antallet af arbejdsmiljøgrupper.
Er du arbejdsmiljøleder – eller ledelsesrepræsentant, som det også kaldes – har du ledelsesansvar i din virksomhed. Du har desuden indblik i virksomhedens kerneopgaver, produktion og ydelser. Som arbejdsmiljøleder har du altså både indsigt i det praktiske arbejde, der udføres i virksomheden, og i strategien.
Arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdsmiljøudvalget – og arbejdsmiljøgrupperne – vælges som hovedregel for en periode på to år. Arbejdsgiver og ansatte kan dog i fællesskab beslutte at forlænge en valgperiode, så denne varer op til fire år. Uanset valgperioden kan der forekomme genvalg.
Som udgangspunkt kan du som arbejdsmiljørepræsentant ikke forlade denne post i løbet af valgperioden. Ligeledes kan du ikke ”væltes” af hverken ledelsen eller af andre ansatte.
Er der flere afdelinger/områder i din virksomhed? Så skal der vælges en ny arbejdsmiljørepræsentant, hvis du stopper i din afdeling – for eksempel fordi du overgår til en anden afdeling. Dette skyldes, at du er valgt som repræsentant for den konkrete afdeling.
Som arbejdsmiljørepræsentant må du ikke fyres eller behandles anderledes grundet denne rolle. Virksomheden skal desuden, så vidt muligt, forsøge at omplacere dig ved nedskæringer. Hvis virksomheden ikke omplacerer dig, skal arbejdsgiveren kunne bevise én af to:
Som arbejdsmiljørepræsentant er du altså til en vis grad beskyttet.
Arbejdsmiljøgruppen – eller -grupperne – iagttager løbende sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen for at forhindre problemer. Opstår der problemer, skal arbejdsmiljøgruppen inddrages i løsningen heraf.
Arbejdsmiljøgrupperne deltager desuden aktivt i alle former for aktiviteter, der har til formål at beskytte de ansatte og forebygge risici. Samtidig skal en arbejdsmiljøgruppe være med til at planlægge arbejdsmiljøarbejdet.
Konkret skal en arbejdsmiljøgruppe inddrages, hvis:
Som medarbejder har du desuden altid mulighed for at kontakte din arbejdsmiljørepræsentant, som fungerer som talerør for resten af arbejdsmiljøgruppen. På den måde kan alle medarbejdere inddrages i det daglige arbejdsmiljøarbejde.
Arbejdsmiljøgruppen deltager i arbejdet med både arbejdspladsvurdering og arbejdsmiljødrøftelse. Lad os kigge nærmere på dét.
Det er et lovkrav, at alle virksomheder med mindst én ansat skal have en skriftlig vurdering af deres arbejdsmiljø. Det er denne, der ofte omtales som ”arbejdspladsvurdering” eller ”risikovurdering”.
Det er imidlertid en udbredt misforståelse, at en arbejdspladsvurdering blot er et spørgeskema eller anden form for skriftlig vurdering af arbejdsmiljøforholdene, der udfyldes med jævne mellemrum. Derimod er APV en proces, som skal omfatte følgende fem faser:
Den tidligere omtalte skriftlige vurdering af arbejdsmiljøforholdene er en del af første fase.
Arbejdspladsvurderingen berører både det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø. Det er dog ikke det samme som en trivselsmåling. I en trivselsmåling er der i høj grad fokus på motivation og arbejdsglæde, hvorimod APV’en er en vurdering af risici i både miljø og selve arbejdet samt arbejdsmiljøudfordringer generelt.
APV’en kan berøre mange forskellige områder afhængigt af din branche. Der er således ikke nogen fast formel for, hvad en APV skal indeholde. Undersøgelsen skal blot komme omkring alt, hvad der er relevant i forhold til arbejdsmiljøet i din virksomhed. Arbejdstilsynet har dog udarbejdet tjeklister med fokusområder, der kan tages hensyn til i forskellige brancher.
Arbejdspladsvurderingen skal gennemføres minimum hvert tredje år. Sker der væsentlige ændringer i arbejdet, som har betydning for arbejdsmiljøet, skal den ligeledes revideres.
Vi har skrevet en længere artikel, med mere information om hvad en APV er og hvilke regler du skal overholde her. Vi har også skrevet et indlæg om, hvordan man laver en risikovurdering af din arbejdsplads.
Hos EcoOnline har vi udviklet software, der faciliterer jeres arbejdsmiljøarbejde fra A til Å. I systemet kan I samle alle jeres risikovurderinger, observationer, sikkerhedsrunderinger, årsagsanalyser med mere ét centralt sted med adgang for alle. Se, hvordan I kan samle og styre jeres APV og arbejdsmiljøhåndtering i ét centralt EHS-system.
”Alle virksomheder skal holde en årlig arbejdsmiljødrøftelse, hvor det kommende års samarbejde om arbejdsmiljø skal tilrettelægges, og hvor det seneste års arbejde i AMO tages op. Drøftelsen skal handle om, hvordan det står til med arbejdsmiljøet i virksomheden, og hvilke udfordringer virksomheden står over for.”
Ovenstående fremgår af Arbejdstilsynets hjemmeside.
Ved den årlige arbejdsmiljødrøftelse – også indimellem kaldet ”arbejdsmiljøredegørelse” – kigges der ind i det forgangne års indsats. Er der et arbejdsmiljøudvalg, er det dem, der klarer. I mindre virksomheder deltager arbejdsgiveren eller dennes repræsentant samt en eller flere ansatte, som taler på de ansattes vegne.
I arbejdsmiljøudvalget kigger I altså på det forgangne års indsats. Samtidig planlægger I det kommende års arbejdsmiljøarbejde.
Ved arbejdsmiljødrøftelsen skal virksomheden:
”§ 5. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet i den enkelte virksomhed varetages gennem samarbejde mellem arbejdsgiveren, arbejdslederne og de øvrige ansatte.” Sådan står der i arbejdsmiljøloven. I sidste ende er det naturligvis arbejdsgivers ansvar, at det er både sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt at arbejde i virksomheden. Alligevel fremgår det altså tydeligt af loven, at det gode og sunde arbejdsmiljø skal sikres igennem et samarbejde på tværs.
Uanset hvor stor din virksomhed er, og hvordan den er bygget op, skal alle ansatte til enhver tid have mulighed for at komme med inputs til arbejdsmiljøet. Er du ansat i en virksomhed med færre end ti ansatte, vil du typisk kunne gå direkte til din arbejdsgiver. I en større virksomhed går du til din arbejdsmiljørepræsentant, som tager dit input med videre.
Der skal årligt afholdes en arbejdsmiljødrøftelse i alle virksomheder – uanset størrelse. Her planlægger og tilrettelægger I blandt andet arbejdsmiljøarbejdet for det kommende år.
I arbejdsmiljødrøftelsen kan I inddrage viden fra arbejdspladsvurderingen. Denne udføres minimum hvert tredje år. Sker der væsentlige ændringer i arbejdet, eller gør I jer nye, relevante erfaringer vedrørende arbejdsmiljøet, kan APV’en revideres oftere.
Er der en arbejdsmiljøorganisation i din virksomhed, bidrager denne til arbejdet med både arbejdsmiljødrøftelse og arbejdspladsvurdering. Arbejdsmiljøorganisationen består som udgangspunkt af 2-5 personer. Både ledelse, eventuelle arbejdsledere og ansatte uden ledelsesansvar skal være repræsenteret i arbejdsmiljøorganisationen.
Arbejdsmiljøorganisationen er med til at sikre et godt, sikkert og sundt arbejdsmiljø. I alle tilfælde er arbejdsmiljøarbejdet imidlertid en fælles indsats. Hvad enten du er arbejdsmiljø-/ arbejdslederrepræsentant eller ej, har du og alle dine kollegaer altså et medansvar, når det kommer til arbejdsmiljøet på din arbejdsplads.
Savner du inspiration til, hvordan du kan strukturere dit arbejdsmiljøarbejde? Læs vores blogindlæg med 6 trin til dit arbejdsmiljøarbejde.
Arbejdsmiljøarbejde organiseres på forskellig vis afhængigt af virksomhedens størrelse. I virksomheder med 1-9 ansatte sker det ved direkte kontakt imellem ansatte, ledere og arbejdsgiver. I virksomheder med over ti ansatte skal der oprettes en arbejdsmiljøorganisation – eventuelt i flere niveauer med arbejdsmiljøgrupper og arbejdsmiljøudvalg.
AMO står for ”arbejdsmiljøorganisation”. I AMO er både virksomhedens øverste ledelse, de ansatte og eventuelle arbejdsledere repræsenteret. Sammen arbejder de for et godt og sikkert arbejdsmiljø, både på et praktisk og et strategisk plan.
AMO består af en formand, 1-2 arbejdsmiljørepræsentanter og 1-2 arbejdslederrepræsentanter. Formanden er typisk arbejdsgiveren, som dog kan vælge at give posten videre til en arbejdsleder. Der er altså i udgangspunktet 2-5 medlemmer i AMO. Arbejdsmiljørepræsentanter vælges af og iblandt ansatte uden ledelsesansvar. Arbejdslederrepræsentanter udpeges af arbejdsgiveren.