Det gode arbejdsmiljø skaber ikke sig selv. Du skal sætte klare mål og gøre det nemt for dine medarbejdere at leve op til dem. Og her er veltilrettelagt medarbejdertræning én af dine vigtigste værktøjer.
At skabe ’det gode arbejdsmiljø’ er en opgave, der involverer alle medarbejdere i din organisation. Det er en kultur. Og som arbejdsmiljørepræsentant, leder, eller HR-medarbejder har du en opgave i at ”uddanne” dine kollegaer i arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Det kan du blandt andet gøre ved hjælp af digitale arbejdsmiljøkurser.
I denne artikel får du:
Oplæring og instruktion er ikke kun en essentiel del af at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø, det er også et krav fra Arbejdstilsynet.
Som arbejdsgiver har du pligt til at oplære og instruere dine ansatte – den såkaldte instruktionspligt. Ifølge Arbejdstilsynet skal arbejdsgiveren:
”... sørge for, at den ansatte får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på en farefri måde. Arbejdsgiveren skal herudover sørge for at føre effektivt tilsyn med, at den ansatte rent faktisk udfører arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt og følger instruktionerne.”
I Harvard Business Review kan du læse, at kun cirka 12 % af det, medarbejderne lærer i forbindelse med oplæring og instruktion, bliver omsat til praksis på arbejdspladsen.
Det er umuligt at sige, hvad den nøjagtige procent er, men det vigtige spørgsmål er: Har du et effektivt medarbejderuddannelsesprogram i sundhed og sikkerhed?
Det kan være ressourcekrævende at skulle oplære, instruere og træne dine medarbejdere. Derfor er det en god ide at få sat denne opgave i system ved fx at bruge en e-læringssoftware, hvor du kan oprette instruktionsvideoer, arbejdsmiljøkurser og andet materiale. På den måde kan du splitte arbejdet op i mindre kurser, der hver især støtter op om ’instruktionspligten’.
I 2021 blev der anmeldt 63.707 arbejdsulykker til Arbejdstilsynet.
Ifølge en branchevejledning fra BFA skal en effektiv forebyggelse af arbejdsulykker involvere hele arbejdspladsen. Alle har en fælles opgave, hvis indsatsen skal lykkes.
Vil du skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø i hele din organisation, skal du have alle medarbejderne med ombord i en eller anden grad. Og det får du kun, hvis det er nemt at gå til. Det skal blive en ’naturlig’ del af deres arbejdsdag. Ét middel til at opnå dette, er digital medarbejdertræning.
Vidste du, at en af de hyppige årsager til, at der sker ulykker på arbejdspladsen, er at medarbejderne ikke ved, hvordan de skal undgå dem?
Første skridt mod en stærk sikkerhedskultur og et godt arbejdsmiljø er at hjælpe medarbejderne til at tænke over de små ting i hverdagen. Stil den nødvendige viden til rådighed og gør det nemt for dine medarbejdere at tilgå den.
3 fordele ved en digital læringsplatform:
4 hurtige statistikker om e-læring i 2022:
Arbejdsmiljøkurser kan være mere end store, forkromede kurser for arbejdsmiljørepræsentanten. Det kan også være korte, lettilgængelige online kurser, der er målrettet den almene medarbejder. Og der er brug for begge dele.
Vidensdeling er et must for en sund og sikker arbejdsplads, men også for en effektiv og udviklende arbejdsplads. Og vidensdeling kan være svært. Du skal have viden ud af folks hoveder og formidlet på en måde, så andre kan forstå det. Du skal gøre den viden tilgængelig, og ikke mindst sikre, at folk ved, at den er tilgængelig. Og så skal du på en eller anden måde sikre, at de forstår den viden og kan omsætte den i praksis. Det er ikke altid easy peasy.
Når du hører ”arbejdsmiljøkurser”, har du måske svært ved at forestille dig, hvad det kan være ift. den ’almindelige medarbejder’ i jeres organisation. Derfor får du her nogle eksempler.
Kemisk sikkerhed på arbejdspladsen
Kemisk sikkerhed og den tilhørende lovgivning er et komplekst emne. Dette materiale introducerer dig til det grundlæggende inden for kemisk sikkerhed, såsom klassificering og mærkning af kemikalier.
Kemisk risikovurdering
Kemiske produkter på arbejdspladsen kan udgøre en fare for sundhed, miljø eller ejendom. Styring af kemikaliesikkerheden er baseret på en identificering og vurdering af disse farer samt indføring af kontrolforanstaltninger for at afbøde farerne. Dette materiale vil lære dig, hvordan du identificerer kemiske farer og kendetegn ved arbejdspladsen, der påvirker de tilknyttede risici. Det vil ligeledes lære dig, hvordan du vurderer risiciene.
Førstehjælp – Hav modet til at hjælpe
Førstehjælp er en medborgerkompetence, og alle har pligt til at hjælpe mennesker i nød. Men nogle gange kan frygt eller fordomme forsinke eller endda stille sig i vejen for at yde førstehjælp. Usikkerhed over, hvad der skal gøres, kan også være årsag til unødvendig forsinkelse af hjælp. Det er formålet med denne e-læring at skabe interesse for førstehjælp og opfordre folk til at hjælpe mennesker, der har været ude for et uheld eller pludseligt og akut er blevet syge.
Manuelle løft og ryggens sundhed
Målet med denne e-læring er at forhindre overbelastning af ryggen og bevægeapparatet. Vi vil i her gennemgå ryggens anatomi og instruktioner til forskellige situationer med løft. Der lægges særligt vægt på vigtigheden af individuelle egenskaber og ryggens styrke og sundhed.
Kontorergonomi
Hvis en arbejdsstation ikke er ergonomisk, kan en ottetimers arbejdsdag medføre belastning af nakke, ryg, håndled og øjne. Denne præsentation fokuserer på principperne for ergonomi ved skærmarbejde og giver instruktioner om, hvordan du sikrer den rigtige ergonomi på din egen arbejdsstation.
Først og fremmest skal du overveje, hvilke kompetencer medarbejderne har, og hvilke de har brug for. Manglende kompetencer er skyld i ulykker, omkostningstunge forsinkelser, ineffektivitet og helbredsproblemer. Og nogle gange er træning løsningen. Men andre gange handler det også om at forbedre selve miljøet – f.eks. indretningen, organiseringen, oprydning o.l.
Derudover bør du tage højde for medarbejdernes motivation og ønsker til træningen. Medarbejdere reagerer ofte, men ikke altid, bedre på læringsprocessen, hvis de bliver behandlet som aktive deltagere. Andre responderer bedre på traditionel undervisning. Det kan være obligatoriske kurser, som du forventer, at folk deltager i. Men kan du give dem alternativer; kan du give dem et valg?
God formidling, uanset formatet – f.eks. undervisning ved fysisk fremmøde, fjernundervisning eller læring gennem færdigt digitalt indhold – bør indeholde følgende kvaliteter: