Den bæredygtige udvikling er i fuld gang, og den skal understøttes på så mange leder og kanter som muligt. Det gælder også de kemikalier og stoffer, der bruges i produktioner og i materialer og produkter.
Derfor begynder vi at snakke om ’bæredygtige’ kemikalier.
Obs! Vi skriver ’bæredygtige’, fordi kemikalier i sig selv ikke kan anses som værende bæredygtige. I stedet kan man snakke om bæredygtig brug og håndtering af kemikalier.
Kemikalier er byggeklodserne i utroligt mange varer og produkter samt i de højteknologiske materialer, der er nødvendige for en cirkulær og klimaneutral økonomi. Derudover er kemikalieproduktion en CO2-tung industri, og energibesparende kemikalier og produktionsteknologier vil derfor være med til at reducere emissioner og bidrage positivt til klimaet. (Kilde: ECHA).
I dette indlæg kigger vi på
I oktober 2020 vedtog EU-Kommissionen en kemikaliestrategi for bæredygtighed. Denne strategi er en del af EU’s målsætning om nul forurening, som er en del af Europas Green Deal / Grønne pagt. Formålet er at beskytte borgere og miljø mod skadelige kemikalier og fremme udviklingen af brug af mere bæredygtige kemikalier.
Læs mere om kemikaliestrategien for bæredygtighed her >
Centrale punkter / handlinger i strategien:
Det er svært at definere ’bæredygtige kemikalier’. Det er kemikalier, der har den ønskede effekt i en proces eller et produkt, men uden at skade klima, miljø eller mennesker. De er udviklet og anvendt på en måde, der minimerer deres negative påvirkning på miljøet, samfundet og menneskers sundhed. Men her skal man vurdere den samlede brug eller cyklus af kemikaliet, dvs. fra produktion, anvendelse til bortskaffelse / genanvendelse, da bæredygtigheden kan påvirkes af hele cyklussen og fremfor kun at se på kemikaliets farlighed i sig selv. Kemikalier kan f.eks. bruges til at fremstille grønne og bæredygtige løsninger, men er ikke i sig selv være bæredygtige.
Man kan ikke undgå alle kemikalierne, heller ikke alle de farlige, og ikke alle har et andet alternativ, som er mere bæredygtigt eller mindre farligt endnu. Derfor er man nødt til at tænke processen ind i stedet. Altså udvikle en proces, hvor håndtering, anvendelse (mindre mængder f.eks.) og bortskaffelse er bæredygtig. Og kan man udfase de problematiske stoffer; undgå at bruge dem; erstatte dem med andre alternativer, så bør man gøre det.
Læs mere om substitution af kemikalier her >
REACH og den nye EU taksonomi spiller også en stor rolle for det her emne. De skal nemlig være med til at sikre en grøn omstilling og bæredygtig udvikling indenfor brugen af kemi.
EU’s taksonomi trådte i kraft i januar 2022 og er et klassifikationssystem, der definerer, hvornår en virksomheds økonomiske aktivitet er bæredygtig (kilder: EU taksonomi | Alt du skal vide samt gode råd til at blive klar (pwc.dk) og Kemi i produkter skal sikre grøn omstilling og produktsikkerhed (danskerhverv.dk)). Og brugen af kemi skal også kunne bidrage til den grønne omstilling.
Hvis vi skal udvikle nye teknologier til en grønnere fremtid, er bæredygtig brug af kemikalier et essentielt led (kilde: SDU). Vi bruger nemlig kemikalier i stort set alle produkter i dag, så vi kan altså ikke undvære de kemiske stoffer.
Men mange af de kemikalier, vi bruger, er farlige for mennesker og/eller miljø. Kemikalierne kan være farlige for dem, der arbejder med dem; de kan være farlige for slutbrugeren af et produkt, og de kan være farlige for vores klode, fordi de spredes i produktionen – nogle gange til områder, hvor de aldrig er blevet brugt, og hvor de ikke kan nedbrydes.
Kan man ikke finde et bæredygtigt alternativ til de kemikalier, man benytter, så bør man genoverveje hele processen, så man gør den mere bæredygtig. F.eks. ved at reducere mængden og eksponeringen, ved at kigge på affaldssorteringen, genbrug, bortskaffelse o.l.
Der findes allerede en række certificeringer og mærker, virksomheder kan opnå, hvis de lever op til en nogle bestemte krav til indholdet af kemikalier i deres produkter/materialer. Eksempler er DGNB (til byggeri), EU-blomsten, Svanemærket, Ecocert, Oeko-tex mfl.