Bæredygtighed er efterhånden blevet et begreb med mange forskellige akronymer, der gør det svært at holde styr på, hvad det egentlig betyder. I denne artikel gør vi dig klogere på de typiske termer inden for bæredygtighed, deres ligheder og deres forskelle.
Bæredygtighed går mange år tilbage i og med, at vi mennesker altid har bekymret os om miljøet og for de fremtidige generationer. Mange gamle kulturer såsom Mâori i New Zealand, Amerindianer i Britisk Columbia og folk fra Indonesien, Oceanien, Indien og Mali havde alle traditioner, der bestod af restriktioner mod brugen af de naturlige ressourcer.
Den helt originale, semantiske mening af ordet ”bæredygtighed” refererer til muligheden for at kunne fortsætte over længere tid. Det kan også oversættes til ”at opretholde”. Hele idéen med bæredygtighed kan spores tilbage til 1713, hvor den tyske skattebogholder og mineadministrator Hans Carl von Carlowitz skrev om vigtigheden i aldrig at høste mere, end hvad skoven kan nå at reproducere.
I nyere tid er bæredygtighed blevet en del af den politiske dagsorden, som især FN-kommissionen har en stor indflydelse på. Det definerer de i rapporten Our Common Future fra 1987. Rapporten er også kendt som Bundtland-rapporten, som blev udarbejdet med den tidligere norske premierminister Gro Harlem Bundtland i spidsen med formålet ”at imødekomme nutidens behov uden at skulle gå på kompromis med muligheden for, at fremtidige generationer kan imødekomme deres behov.”
I dag dækker bæredygtighed over en vifte af betydninger, som blot skal gå under ”at klare sig godt ved at gøre det godt”, og det er typisk relateret til termer som ”fælles ansvar”, ”tredobbelt bundlinje” og ”grøn”.
FN’s bæredygtige verdensmål blev defineret af FN tilbage i 2015. Disse mål er et tegn på FN’s forpligtelse til at mindske fattigdom, bekæmpe ulighed og stoppe klimaforandringerne inden 2030. Verdensmålene er i dag en af de klassiske referencer til bæredygtighed, og der bliver i mange tilfælde henvist til disse – som også er kendt som ”Agenda 2030”.
FN’s verdensmål består af 17 forskellige målsætninger, der er inddelt i intet mindre end 169 specifikke delmål. Derudover har FN udviklet 232 globale indikatorer, der gør det muligt at holde øje med udviklingen af de forskellige verdensmål.
I dag vælger flere og flere virksomheder at udarbejde deres egen strategi ud fra FN’s verdensmål – og det gælder virksomheder over hele kloden. På den måde kan de reducere deres påvirkning af forskellige problematikker inden for klimaforandringer, energiforbrug, diversitet og arbejdsvilkår.
Enviromental (miljø), Social (samfund) and Governance (ledelse), som er samlet under forkortelsen ESG, er en metode, der anvendes til at give et mere nuanceret billede af en virksomhed, hvor der tages udgangspunkt i andet end virksomhedens økonomiske situation. Eksempelvis vil ESG og CSRD se nærmere på de politikker i virksomheden, der relaterer sig til miljø og medarbejdernes arbejdsglæde.
ESG har vundet en vigtig plads inden for langt de fleste brancher i dag. Både investorer, medarbejdere og andre stakeholders forventer, at virksomheder er transparente omkring deres påvirkning af verden.
Miljømæssige betingelser omhandler brug af ressourcer, forurening, klimaforandringer, energiforbrug, spild og andre fysiske, miljømæssige udfordringer og muligheder. Vi ser typisk, at miljømæssige faktorer – særligt omhandlende klima – er vægtet højt, da der er en øget opmærksomhed og regulering inden for dette område. Det gør, at denne dimension tenderer at blive mere hygiejneorienteret.
Den samfundsmæssige dimension fokuserer på virksomhedens påvirkning af medarbejderne, kunder og samfundet. Fremtidens arbejdsmarked vil have en mere personligt fokuseret tilgang, og det stiller krav til virksomhedernes måde at håndtere sundheds- og sikkerhedsudfordringer, medarbejdertræning, moderne slaveri og lokalsamfundet på. Selv datasikkerheden er mere vigtig end nogensinde før.
Ledelsesmæssige udfordringer adresserer nogle fundamentale emner, der omhandler etik i virksomheden. Det kan være bestikkelse, korruption, indkøbspraksis, risikovurderinger og intern kontrol. Der er også et stort fokus på dette område, fordi en dårlig risikovurdering og profitopfølgning knyttet til korruption kan have alvorlige, finansielle konsekvenser for virksomheder.
Du vil ofte møde bæredygtighed og ESG (miljø, samfund og ledelse) i den samme sætning – nogle gange bliver de ligefrem brugt i flæng. For det meste er det ikke et problem. Men det er stadig vigtigt at kende til de væsentlige forskelle, når de to initiativer bliver blandet sammen i den samme diskussion.
FN’s verdensmål (SDG) gælder alle stakeholders, hvilket også inkluderer lande og den brede offentlighed. Verdensmålene er mere vage end ESG, hvor sidstnævnte er udarbejdet med henblik på at kunne måle. Du kan afprøve det selv – hvad var det første, du tænkte på, da du hørte ordet ”bæredygtighed”?
Bæredygtighed er mere tematisk end forretningscentreret. Virksomheder fokuserer udelukkende på verdensmålene i forhold til at balancere ressourceforbrug og fornyelse uden at gøre for meget skade på fremtidige generationers verden. Og det kan være særdeles vanskeligt, når virksomheden gerne vil være en succes og samtidig bibeholde en bæredygtig profil.
På den anden side finder vi ESG-dimensioner, hvor der ikke er plads til at tænke ud af boksen. Hver dimension består af et sæt datadrevne kriterier, som virksomheder kan måle på og dermed afrapportere.
Dog er der en lighed mellem ESG-kompatible investeringer og bæredygtighed, da disse to koncepter navigerer inden for samme område, og derfor bliver de også anvendt som en form for synonymer i dag.