Du er muligvis allerede bekendt med begrebet ’drivhusgasser’. Men ved du også, hvordan CO2-ækvivalenten hænger sammen med dem? I denne artikel gennemgår vi, hvilke gasser, der er kvalificeret som drivhusgasser, og hvad en CO2-ækvivalent er og forklarer, hvordan de hænger sammen med ESG-rapportering.
Drivhusgasser (eller GHG for green house gasses) er gasser, der fanger varme i atmosfæren og hæver planetens gennemsnitstemperatur, hvilket resulterer i global opvarmning. I de seneste årtier har menneskelige aktiviteter som afbrænding af fossile brændstoffer, affald, træer (og mange andre ting) ført til en kraftig stigning i drivhusgasser i atmosfæren. Det forårsager klimaforandringer og global opvarmning.
De drivhusgasser du ser i tabellen nedenfor, er omfattet af Kyoto-protokollen. Kyoto-protokollen er en international aftale, der blev vedtaget i 1997 for at hjælpe med at styre og reducere udledningen af drivhusgasser. I dag findes der forskellige rammer og standarder for virksomheders CO2-aftryk og ESG-rapportering, som flere og flere organisationer er forpligtet til at følge.
Drivhusgas |
Global Warming Potential - GWP |
Kuldioxid (CO₂) |
1 |
Metan (CH₄) |
29,8 |
Dinitrogenoxid (N₂O) |
273 |
HFC-gasser (hydrofluorcarboner) |
5-14.600 |
Perfluorerede stoffer (PFC'er) |
78-12.400 |
Svovlhexafluorid (SF₆) |
25.200 |
Nitrogentrifluorid (NF₃) |
17.400 |
Det globale opvarmningspotentiale (GWP) i tabellen henviser til en gas' opvarmningspotentiale, altså hvor mange grader en gas kan opvarme atmosfæren på ca. 100 år.
GWP for kuldioxid (CO2) er 1, da det fungerer som et benchmark for andre drivhusgasser. Metan (CH4) opvarmer atmosfæren 29,8 gange mere end kuldioxid i løbet af 100 år. Nøjagtig og pålidelig emissionsrapportering, f.eks. under GHG-protokollen, kræver måling af alle drivhusgasemissioner og er et vigtigt skridt i retning af kulstofneutralitet.
Kuldioxid/CO2 er en af de mest almindelige drivhusgasser, der frigives til atmosfæren af menneskelige aktiviteter (som f.eks. afbrænding af fossile brændstoffer, træ og affald). Udledning af kuldioxid er en stor bidragyder til den globale opvarmning, men du skal også huske og rapportere udledningen af andre drivhusgasser. I de fleste tilfælde omregnes gasser til kuldioxidækvivalenter/CO2-ækvivalenter for at gøre det nemmere at rapportere og sammenligne.
Kulstof er et af de mest almindelige grundstoffer i verden, og når det kombineres med to iltmolekyler, dannes der kuldioxid. Du kan dog støde på lidt misvisende begreber inden for bæredygtig udvikling og bæredygtighed. På engelsk hører man en masse kulstofrelaterede udtryk som ’carbon’ og ’carbon accounting’; man taler om carbon footprint og carbon eller fossil emission. Det kan virke uklart, og i de fleste tilfælde taler vi om samlede udledninger og kulstofækvivalenter, og ikke kun kulstof.
En CO2-ækvivalent (CO2e) eller kuldioxid-ækvivalent er en omregningsfaktor til at sammenligne forskellige drivhusgassers indvirken på drivhuseffekten. Den bruges til at beregne, hvor mange ton CO2 der skal til for at skabe den samme effekt som ét ton af en anden drivhusgas, og det tal er så gassens CO2-ækvivalent.
For at bestemme den samlede udledning skal du først beregne udledningen af drivhusgasser ved hjælp af emissionsfaktorer og derefter omregne den til en enkelt måleenhed. Det gør du i henhold til tabellen ovenfor, hvilket resulterer i en CO₂e eller kuldioxidækvivalent.
For eksempel:
1 kg CH₄ = 29.8 kg CO₂e
2 kg N₂O = 546 kg CO₂e
Den standardiserede måde at omregne emissionsdata på gør det muligt at sammenligne og tydeliggøre rapporteringen.
ESG- og emissionsrapportering er en proces af flere trin, som kan virke kompleks for mange. Der er meget at lære, og det er en udfordring at holde trit med det stadigt skiftende lovgivningsmiljø.
Se vores software til bæredygtighedsrapportering, som blandt andet kan hjælpe med at strømline og fremskynde CSRD-rapporteringen. Klik nedenfor for at se en demovideo.