Der har i flere år nu været et stigende fokus på ’den tredobbelte bundlinje’. Men hvad dækker begrebet over, og hvad skal du bruge det til? Det kigger vi på i dette indlæg.
Begrebet ’bundlinje’ er alment kendt som en reference til en virksomheds økonomiske resultat. ’Den tredobbelte bundlinje’ (TBL) refererer ikke kun til pengemæssige resultater, men medtager også sociale og miljømæssige faktorer i den økonomiske bundlinje.
Begrebet ’den tredobbelt bundlinje’, eller ’tripple bottom line’ på engelsk, blev egentlig opfundet tilbage i 1990’erne af John Elkington, så helt nyt er det ikke. Det er dog først blevet mere og mere udbredt indenfor de senere år i takt med det stigende fokus på ESG. Det blev udviklet som en regnskabsmetode, som skal vise sammenhængen mellem økonomi, miljø og mennesker. Eller ’Profit, Planet og People’, de 3 P’er, som også bruges til at beskrive begrebet.
I forbindelse med ’den tredobbelte bundlinje’ vil du sikkert støde på ’de 3 P’er’. De tre P’er står som nævnt ovenfor for Profit, Planet og People.
Profit dækker den økonomiske del af regnskabet som f.eks. indtægter, fortjeneste og tab.
Planet dækker den del af regnskabet, som omhandler virksomhedens miljømæssige påvirkninger som f.eks. forbrug af vand og strøm. De ting, som du måske også kender fra Scope 1 og 2.
People dækker de ting, der omhandler virksomhedens sociale påvirkninger som f.eks. medarbejderudvikling, trivsel, ulykker osv.
Når vi kigger på den tredobbelt bundlinje, kigger vi som sagt både på økonomisk indtjening og på miljømæssig bæredygtighed og social retfærdighed. Hvilket altså også er i tråd med de tre bogstaver i ESG, Environment, Social, Governance. Det er ikke nok for en virksomhed at være omkostningseffektiv og tjene penge; der bliver nu også stillet krav til, at det skal ske på en forsvarlig måde. Altså en måde, hvor virksomheden indtænker de miljømæssige og sociale konsekvenser og muligheder i deres måde at drive forretning på. Man kan altså sige, at det ikke er nok at lave et økonomisk overskud, hvis det er på bekostning af mennesker og miljø.
Der er også et stigende fokus på hele værdikæden, Lifecycle Assessment (LCA) og det, der kaldes for ’dobbeltvæsentlighedsanalyse’, som alle tre også hænger tæt sammen med den tredobbelte bundlinje og ESG-rapportering.
Den tredobbelte bundlinje er som sagt ikke et helt nyt begreb. Det er dog først nu, at der begynder at komme nogle mere ’strukturerede’ og velkendte rammer for at arbejde med det. Det samme kan siges om bæredygtighed.
I takt med vedtagelsen af CSRD-direktivet og ESG-lovgivningen kommer der flere og flere rammer og værktøjer, og der kommer flere lovmæssige krav på området. Den tredobbelte bundlinje hænger tæt sammen med ESG og de krav, det stiller til rapportering. Måske er din virksomhed allerede omfattet CSRD-direktivet og i gang med at rapportere på ESG. Eller måske oplever I et stigende fokus fra jeres stakeholders. Uanset hvad er det en god ide at forholde jer til, hvordan I vil arbejde med den tredobbelte bundlinje og ESG i fremtiden.