ESRS i en nøddeskal

Omkring 50.000 virksomheder og organisationer i EU står i de kommende år over for nogle betydelige ændringer, når det kommer til bæredygtighedsrapportering. Allerede nu bliver de første virksomheder omfattet af CSRD, der stiller krav til rapportering af ESG-områderne.

CSRD-direktivet og de tilhørende ESRS-standarder forventes at medføre konkrete ændringer i den måde, europæiske organisationer arbejder med ansvar og ESG-rapportering på. Målet er at gøre bæredygtighedsrapportering lige så solid og gennemsigtig som finansiel rapportering. For at opnå dette er der lavet 1) et CSRD-direktiv, der fortæller os, hvad der skal ske og hvornår, og 2) ESRS-standarder, der viser, hvad der skal rapporteres.

I januar 2023 annoncerede Europa-Kommissionen de første ESRS-standarder, der ligger til grund for ESG-rapporteringen. I denne artikel undersøger vi, hvad ESRS-standarderne er, og hvilke foranstaltninger de kræver af danske virksomheder og organisationer.

Hvornår træder CSRD og ESRS i kraft?

Indførelsen af CSRD sker i etaper. Den første gruppe vil begynde at rapportere i 2025 (ved hjælp af 2024-data), og den sidste gruppe skal offentliggøre en endelig rapport i 2028.

Hvad er ESRS-standarden?

ESRS står for European Sustainability Reporting Standards og er en del af CSRD, som trådte i kraft i begyndelsen af 2023. ESRS-standarderne er udarbejdet af EFRAG (European Financial Reporting Advisory Group).

ESRS er en ny standard for bæredygtighedsrapportering for organisationer og andre virksomheder, der driver forretning i EU. Formålet er at tydeliggøre forpligtelserne til bæredygtighedsrapportering ved at give dem en standardiseret rapporteringsramme, som alle organisationer, der er berørt af CSRD, skal følge.

ESRS består af 12 standarder, der hjælper med at rapportere om en organisations ESG-aktiviteter. Standarderne vil øge troværdigheden og gennemsigtigheden i organisationernes bæredygtighedsrapportering. Mange af standarderne fokuserer på kvalitative vurderinger fremfor end kvantitative data.

ESRS består af:

• Standarder for alle virksomheder – sektoragnostiske standarder (indgår i den første delegerede retsakt)
• Sektorspecifikke standarder (under udarbejdelse)
• Standarder for SMV’er (under udarbejdelse)
• Standarder for virksomheder uden for EU (under udarbejdelse)

(Kilde: Deloitte)

Standarderne er opdelt i to grupper:

1) Tværgående standarder:

ESRS 1: Generelle krav – denne indeholder ikke direkte oplysningskrav, men beskriver strukturen af ESRS og definerer generelle principper for rapportering som fx væsentlighedsanalyse, værdikæde og tidshorisonter.

ESRS 2: Generelle oplysninger – beskriver hvordan der skal rapporteres, og oplysningskravene heri gælder for alle ESG-emnerne.

2) Emnespecifikke standarder:

• ESRS E1: Klimaforandringer
• ESRS E2: Forurening
• ESRS E3: Vand- og havressourcer
• ESRS E4: Biodiversitet og økosystemer
• ESRS E5: Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi
• ESRS S1: Egen arbejdsstyrke
• ESRS S2: Arbejdere i værdikæden
• ESRS S3: Berørte lokalsamfund
• ESRS S4: Forbrugere og slutbrugere
• ESRS G1: Forretningsadfærd

Vi vil se nærmere på hver enkelt standard om et øjeblik, men inden da er det nyttigt at gøre sig bekendt med de vigtigste definitioner og krav.

Pst! Du kan se flere definitioner og forkortelser i vores lille ESG-ordbog >

Definitioner relateret til ESRS-standarderne

Væsentlighedsanalyse

Væsentlighedsanalysen er en obligatorisk del af en organisations bæredygtighedsrapportering i henhold til ESRS. Hvis din virksomhed er omfattet af CSRD, skal I lave en væsentlighedsanalyse. Ikke alle ESRS-standarder, ESRS-oplysningskrav og/eller datapunkter er nødvendigvis relevante for din virksomhed. Og derfor skal I udføre en væsentlighedsanalyse for at kortlægge, hvilke der er.

IRO

IRO står for impacts, risks og opportunities eller indvirkninger, risici og muligheder på dansk. IRO’erne er en del af, hvad du afdækker i en væsentlighedsanalyse, der handler om at identificere din virksomheds bæredygtighedsrelaterede indvirkninger, risici og muligheder.

Oplysningskrav (DR)

I ESRS er alt, hvad der skal rapporteres, præsenteret under ’Oplysningskrav’ (Disclosure Requirements). Oplysningskrav er specifikke forpligtelser i henhold til ESRS-standarderne, som en organisation skal rapportere på (hvis de er væsentlige). Det er ikke sikkert, at alle oplysninger skal rapporteres, selvom standarden er væsentlig. I ESRS er alt, hvad der skal rapporteres, præsenteret under ’Oplysningskrav’.

I alt er der 82 oplysningsforpligtelser, og for eksempel indeholder ESRS S1-standarden 17 oplysningsforpligtelser (ESRS S1-1 til ESRS S1-17).

Anvendelseskrav

De fleste ESRS-standarder indeholder også anvendelseskrav (Application Requirements). Anvendelseskrav giver mere detaljerede oplysninger om oplysningskrav. Nedenfor er et eksempel:

Oplysningskravet ’ESRS S1-14 - Indikatorer for sundhed og sikkerhed’ kræver, at en organisation rapporterer om organisationens arbejdsmiljøsystem og om arbejdsulykker. Organisationen skal bl.a:

• rapportere om hyppigheden af ulykker og arbejdsulykker i organisationen
• rapportere dødsulykker på arbejdspladsen
• rapportere det samlede antal fraværsdage på grund af arbejdsulykker

Tværgående standarder: ESRS 1 og ESRS 2

ESRS 1 og 2 er tværgående standarder, der gælder for alle ESRS-standarder.

ESRS 1 - Generelle krav

ESRS 1 indeholder generelle krav og definitioner til organisationers bæredygtighedsrapportering. Derudover giver standarden vejledning i, hvordan man udfører en dobbelt væsentlighedsvurdering.

For hver standard inden for ESRS skal virksomheden offentliggøre alle væsentlige oplysninger om ESG-relaterede indvirkninger, risici og muligheder. Formålet er at informere om virksomhedens påvirkning af mennesker og miljø og omvendt om den væsentlige påvirkning, som emner inden for ESG har på virksomheden.

ESRS 1 fastsætter de generelle principper, der skal anvendes ved rapportering i henhold til ESRS, og fastsætter ikke i sig selv specifikke oplysningskrav (EU-kommissionen).

ESRS 2 – Generelle oplysninger

ESRS 2 specificerer de væsentlige oplysninger, der skal oplyses, uanset hvilket bæredygtighedsanliggende der er tale om. ESRS 2 er obligatorisk for alle virksomheder, der er omfattet af CSRD (EU-kommissionen).

ESRS 2 fokuserer på fire søjler:

• Ledelse
• strategi
• Styring af risici og muligheder
• Måling og mål

Søjlerne er baseret på TCFD's (Task Force on Climate-related Financial Disclosures) IFRS-ramme (International Financial Reporting Standards).

Emnespecifikke / tematiske ESRS-standarder

De emnespecifikke ESRS-standarder giver et omfattende billede af, hvordan en organisations aktiviteter påvirker samfundet og miljøet.

De emnespecifikke ESRS-standarder er:

• Miljørelaterede standarder (ESRS E1 - E5)
• Standarder relateret til den sociale søjle (ESRS S1 - S4)
• Standarder relateret til god selskabsledelse (ESRS G1)

Organisationens væsentlighedsanalyse afgør, hvilke tematiske standarder og understandarder af disse standarder organisationen rapporterer om. Følgende kategorier bør dog altid rapporteres:

• ESRS 2-oplysningskrav
• E1 - Klimaforandringer
• S1 - Egen arbejdsstyrke
• DR 1-9, hvis organisationen har 250 eller flere ansatte

ESRS E1: Klimaforandringer

ESRS E1-standarden fokuserer på klimaforandringer og:

• hvordan en organisation måler og overvåger indvirkningen af sine aktiviteter på klimaforandringer (E1-5, E1-6, E1-7)
• hvad organisationens mål er for håndtering af klimaforandringer (E1-1, E1-3, E1-4)
• hvilke planer, programmer og praksisser organisationen har for at reducere de negative virkninger af klimaforandringerne (E1-2, E1-8, E1-9).

Med ESRS E1 skal din organisation rapportere i henhold til Parisaftalen og GHG-protokollen om alle scope-emissionskategorier (scope 1, 2 og 3).

ESRS E2: Forurening

ESRS E2-standarden undersøger en organisations indvirkning på forurening. Standarden beder også om oplysninger om organisationens mål og arbejde for at forhindre forurening af klimaet, vand- og jordressourcer. Visse stoffer og deres anvendelse, herunder SVHC'er, skal også rapporteres (hvis det anses for relevant).

ESRS E3: Vand- og havressourcer

ESRS E3-standarden ser på brugen af vandressourcer i en organisation, og hvilke mål, programmer og praksisser der er på plads i forhold til vandbrug i organisationen.

ESRS E4: Biodiversitet og økosystemer

Denne standard ser på organisationens direkte indvirkning på tab af biodiversitet. Standarden beder bl.a. organisationen om at vurdere og sikre, at dens forretningsaktiviteter tager hensyn til de planetariske grænser samt, at de følger og overholder EU's biodiversitetsstrategi.

ESRS E5: Ressourceanvendelse og den cirkulære økonomi

Hvordan håndterer din organisation ressourcernes livscyklus? Hvordan organiseres affaldshåndtering og genbrug? ESRS E5-standarden behandler spørgsmål vedrørende den cirkulære økonomi, herunder behovet for, at en organisation laver en opgørelse over organisationens processer, metoder, mål og værktøjer i forbindelse med den cirkulære økonomi.

ESRS S1: Egen arbejdsstyrke

Hvordan er arbejdsforholdene i organisationen? I ESRS S1 kigger man på social interaktion, lønpraksis og sundhed og sikkerhed i organisationen. ESRS S1-datakravene S1-1 til S1-9 skal indgå i jeres bæredygtighedsrapport, hvis I har 250 eller flere ansatte.

ESRS S1 oplysningskravene er:

• Medarbejderrelateret praksis (S1-1)
• Processer relateret til samspillet mellem medarbejdere og linjeorganisationen (S1-2)
• Praksis for at eliminere skader på medarbejdere og for at beskytte whistleblowere (S1-3)
• Hvordan organisationen arbejder for at eliminere arbejdsbetingede farer og risici og forbedre arbejdsforholdene for medarbejderne (S1-4)
  • Læs mere om risikovurdering af arbejdsmiljøet her >
• Organisationens tids- og resultatbaserede mål for håndtering af medarbejdernes eksponering og risici og muligheder (IRO'er) (S1-5)
• Generel viden om organisationens medarbejdere (S1-6)
• Generel information om entreprenører ansat af organisationen (S1-7)
• Oplysninger om eventuelle kollektive overenskomster (S1-8)
• Oplysninger om mangfoldighed i organisationens ledelse og aldersfordeling i hele organisationen (S1-9)

ESRS S2: Arbejdstagere i værdikæden

ESRS S2 omhandler rettigheder, arbejdsforhold, risici og muligheder for arbejdstagere andre steder i organisationens værdikæde.

Organisationen skal blandt andet rapportere om:

• Løn, arbejdstid, eventuelle kollektive overenskomster og aftaler mellem fagforeningen og organisationen samt faktorer relateret til sikkerhed på arbejdspladsen.
• Mangfoldigheden af arbejdere andre steder i værdikæden, uddannelses- og introduktionsmuligheder samt foranstaltninger til forebyggelse af vold og chikane.
• Arbejdet med at forebygge børnearbejde og tvangsarbejde, personalets boligforhold, vand og hygiejne samt beskyttelse af privatlivets fred.

Det er vigtigt, at organisationen har foretaget en omfattende kortlægning af hele sin værdikæde. Værdikæder er ofte lange, og nogle gange ved en organisation ikke engang, hvor dens medarbejdere befinder sig. Hvis der forekommer børnearbejde eller andre menneskerettighedskrænkelser i en organisations værdikæde, er det ikke kun en etisk krænkelse, men det kan også være en enorm omdømmerisiko for organisationen og jeres forretning.

ESRS S3: Berørte samfund

Denne standard fokuserer på de samfund, der skønnes at blive påvirket af en organisations aktiviteter.

En organisation bør blandt andet

• identificere de lokalsamfund, der påvirkes af dens aktiviteter, og identificere fordele og ulemper for lokalsamfundet som følge af disse aktiviteter
• rapportere om samspillet mellem organisationen og lokalsamfundet; om der er samarbejdsinitiativer til udvikling af lokalsamfundet eller en klagemekanisme for organisationens aktiviteter
• rapportere om strategier og tiltag for at forbedre indvirkningen af organisationens aktiviteter på lokalsamfundene i området
• beskrive systemer og processer til overvågning af aktiviteternes effektivitet.

ESRS S4: Forbrugere og slutbrugere

ESRS S4-standarden omhandler forbrugernes og slutbrugernes sikkerhed, privatliv og mulighed for at påvirke en organisations aktiviteter.

Standarden kræver blandt andet, at organisationer gennemfører en slutbrugerundersøgelse vedrørende:

• brugen af skadelige produkter (som øger risikoen for kroniske sygdomme)
• brugen af produkter eller tjenester, der kompromitterer privatlivets fred
• er der brug for detaljerede oplysninger om produktet eller tjenesten (f.eks. instruktioner, etiketter, sikkerhedsdatablade)
• hvorvidt de kan være særligt sårbare over for sundheds- eller privatlivsrisici
• hvorvidt de kan være særligt sårbare over for marketing- og salgskampagner (f.eks. børn og unge).

Derudover beder standarden også organisationen om at oplyse om eventuelle systemer, processer og mål, der muliggør interaktion mellem forbrugeren og organisationen.

ESRS G1: God forretningsadfærd

ESRS G1-standarden kræver oplysninger fra organisationens ledelse. Blandt de punkter, der skal rapporteres (hvis de er identificeret som væsentlige i væsentlighedsanalysen), er følgende:

• hvordan de ansvarlige for ledelse og tilsyn er involveret i at etablere, overvåge og fremme organisationens forretningskultur
• hvordan ulovlige aktiviteter forhindres i organisationen
• politikker og processer for antikorruption og bestikkelse
• processer og aktiviteter for whistleblowing
• praksis, processer og politikker for dyrevelfærd
• leverandørrelaterede politikker, processer og procedurer
• oplysninger om fakturerings- og betalingsspørgsmål

Sektorspecifikke ESRS-standarder

Ud over de ESRS-standarder, der er nævnt ovenfor, er otte sektorstandarder i øjeblikket under udvikling. De sektorspecifikke standarder er:

• Olie og gas (O&G)
• Kul, stenbrud og minedrift (kul, stenbrud og minedrift)
• Vejtransport
• Landbrug, landbrug og fiskeri (Agriculture, Farming and Fisheries)
• Motorkøretøjer (Motorkøretøjer)
• Energiproduktion og forsyningsselskaber
• Fødevarer og drikkevarer
• Tekstiler, tilbehør, fodtøj og smykker (Textiles, Accessories, Footwear and Jewellery)

Du kan følge med i udviklingen af sektorstandarderne på EFRAG's hjemmeside.

Det kan være en stor opgave at forberede sig til ESRS-standarder. EcoOnline kan hjælpe.

Ifølge mange fagfolk er den største udfordring ved ESRS-rapportering at indsamle nøjagtige og pålidelige data. Efter at have læst denne artikel har du måske indset, hvor meget information der er brug for fra forskellige dele af din organisation (og jeres værdikæde).

Vores software til bæredygtighedsrapportering kan strømline og fremskynde dataindsamling, datavalidering, emissionsberegning og mange andre opgaver i forbindelse med bæredygtighedsrapportering.