Den dobbelte væsentlighedsanalyse er et udtryk, du nok har hørt ifm. ESG, CSRD eller bæredygtighedsrapportering. I dette indlæg kigger vi på, hvad en væsentligheds- og dobbeltvæsentlighedsanalyse er, hvilke krav der er på området, og hvordan du kan tage hul på opgaven.
Hvad er en dobbeltvæsentlighedsanalyse?
Lad mig først lige sætte scenen med lidt baggrundsviden…
Væsentligheds- og dobbeltvæsentlighedsanalysen er begreber, der er udsprunget af CSRD-direktivet og de nye krav til ESG. CSRD-direktivet definerer formålet med ESG-rapporteringen, og ESG-rapporteringen skal baseres på 12 standarder, der kaldes ESRS’er (European Sustainability Reporting Standards).
ESRS indeholder to tværgående standarder (Generelle krav og Generelle oplysninger) og tre emnespecifikke standarder (Environment, Social og Governance). Under de tre emner – altså E, S og G – findes der så en række underemner og en række under-underemner, og hver virksomhed skal så foretage en vurdering af disse. Til dét kan man bruge en væsentlighedsanalyse (eller væsentlighedsvurdering).
En væsentlighedsanalyse har til formål at hjælpe din virksomhed med at finde ud af, hvilke emner i ESRS’erne, der er relevante for jer at tage fat på. Altså hvilke emner og områder er væsentlige for lige netop din virksomhed ift. ESG. Væsentlighedsanalysen undersøger, hvordan din virksomhed påvirker samfund og miljø indenfor Environment, Social og Governance. Det kaldes for ’impact væsentlighed’ og giver et indefra-ud-perspektiv.
En dobbeltvæsentlighedsanalyse (DVV) undersøger, hvordan eksterne forhold i samfund og miljø påvirker virksomheden den anden vej – altså udefra-ind. Og det kaldes for ’den finansielle væsentlighed’. Overlappet mellem de to væsentligheder - impact og finansiel - giver så den dobbelte væsentlighed.
Den dobbelte væsentlighedsanalyse er den proces, hvor man som virksomhed identificerer og prioriterer de mest væsentlige indvirkninger, risici og muligheder indenfor bæredygtighed. På engelsk hedder det IRO, Impacts, Risks and Opportunities.
Indvirkninger dækker både positive og negative indvirkninger på mennesker og miljøet samt potentielle fremtidige indvirkninger.
Den finansielle væsentlighed dækker de økonomiske konsekvenser, der kan være forbundet med de identificerede bæredygtighedsrisici og -muligheder.
Hvad er kravene til en dobbeltvæsentlighedsanalyse?
Hvis virksomheden er omfattet af CSRD, så er væsentlighedsanalysen et lovkrav. Hvis I ikke er omfattet af CSRD, så er væsentlighedsanalysen en frivillig øvelse. Og den øvelse kan være en god ide for din virksomhed at komme i gang med, hvis I ved, at I bliver omfattet af CSRD inden for de kommende år, eller hvis I kunne tænke jer noget grundlæggende viden om jeres værdikæde og interessenter.
Hvordan kommer du i gang med en dobbeltvæsentlighedsanalyse?
Den dobbelte væsentlighedsanalyse er et værktøj til at vurdere, hvilke af emnerne, underemnerne og under-underemnerne i ESRS, der har relevans for jer. Nogle af tingene vil måske være åbenlyse for jer, men I vil måske også opdage nye ting i processen.
Lad os kigge lidt på, hvordan I kommer i gang.
Identificér IRO’er
Det første I skal gøre, er at identificere de IRO’er (impacts, risks, opportunities eller indvirkningen, risici og muligheder), der er væsentlige for jeres virksomhed, og for dem skal I så udarbejde jeres rapportering i overensstemmelse med ESRS-rapporteringsstandarder under CSRD.
Dobbeltvæsentlighedsanalysen omfatter ifølge Erhvervsstyrelsen fire trin, som er beskrevet som lovkrav i ESRS:
- Identificering af væsentlige IRO'er relateret til virksomhedens aktiviteter og værdikæde.
- Vurdering og prioritering af disse IRO'er med henblik på at fastslå deres væsentlighed.
- Fastlæggelse af passende tærskler og kriterier for væsentlighed.
- Rapportering af resultatet og beskrivelse af den anvendte proces.
Erhvervsstyrelsen har lavet en skabelon, som du med fordel kan lade dig inspirere af. Find Erhvervsstyrelsens skabelon til dobbeltvæsentlighedsanalyse her.
Identificér IRO’er og interessenter i værdikæden
Rapporteringskravene siger, at virksomheder skal identificere og vurdere IRO’er i hele værdikæden. Dette inkluderer også en kortlægning af interessenter, som inkluderer både leverandører (upstream) og aftagere (downstream). At kortlægge og komme i dialog med interessenter kan samtidig være gavnligt ift. informationsindsamling og viden om, hvad der er vigtigt for dem – selvom det ikke er et direkte krav i ESRS. Kravet gælder for den/de værdikæde(r), der har relation til virksomhedens egne aktiviteter, samt aktiviteter i upstream og downstream værdikæderne. DI skal altså ikke tage stilling til leverandørforhold, som ikke har indflydelse på disse værdikæder.
Vurdering og prioritering af IRO’er
Som tidligere nævnt skal du udføre den dobbelte væsentlighedsanalyse ud fra et indefra-ud-perspektiv og ud fra et udefra-ind-perspektiv. I indefra-ud-perspektivet skal I vurdere de positive og negative indvirkninger/impacts ud fra en række bæredygtighedsspørgsmål, og i udefra-ind-perspektivet skal I vurdere den finansielle væsentlighed af de identificerede risici og muligheder.
For de indvirkninger, risici eller muligheder, I har identificeret, skal I også overveje inden for hvilken tidshorisont de med størst sandsynlighed vil forekomme. Og I skal vurdere deres udvikling og relevans over en kort, mellem og lang tidshorisont. ESRS skelner mellem tre tidshorisonter, nemlig kortsigtet, mellemsigtet og langsigtet.
Formålet med at vurdere og prioritere IRO’erne på denne måde, er at finde ud af, hvilke områder/emner, der er kritiske for jeres virksomhed, og hvilke der måske har mindre betydning.
Kriterier for væsentlighed
Som navnet indikerer, er der i ESRS krav til, at jeres virksomhed skal kategorisere indvirkningernes væsentlighed og den finansielle væsentlighed. Hvis du vil vide mere om kategorierne, og hvordan du arbejder med dem, anbefaler vi Erhvervsstyrelsens guide.
Rapportering
Når de ovenstående trin er gennemført, og I har fundet ud af, hvilke emnespecifikke standarder i ESRS, I skal rapportere efter, skal I lave en beskrivelse af processen for og resultatet af jeres dobbelte væsentlighedsanalyse.
Alle de emnespecifikke standarder har en konsekvent rapporteringsstruktur, I skal følge, og som går igen i procesbeskrivelsen af væsentlighedsvurderingen. Strukturen inkluderer disse områder:
- Ledelse (GOV)
- Strategi og forretningsmodel (SBM)
- Indvirkning, risiko- og mulighedsstyring (IRO)
- Indikatorer og mål (MT)
Vil du have hjælp til din bæredygtighedsrapportering?
Vi tilbyder en softwareløsning til ESG og bæredygtighedsrapportering, der kan hjælpe dig med flere af opgaverne.