I din virksomhed gøres der med garanti brug af kemikalier i mindre eller større udstrækning. Visse af disse kemikalier kan være sundhedsskadelige – særligt ved længere tids eksponering. Derfor er det essentielt, at I håndterer kemikalierne korrekt for at minimere risici.
Herunder bliver du klogere på håndtering af kemikalier. Vi kommer blandt andet ind på, hvad begrebet ”farlige kemikalier” dækker over, hvordan disse håndteres sikkert, og hvornår der er krav om substitution.
Sikkerhedsdatabladet hjælper dig med håndtering og opbevaring af kemikalier
Den kemiske APV hjælper med at forebygge skader og sygdom på arbejdspladsen
Korrekt og ansvarlig håndtering af kemikalier handler om at forebygge
Farlige kemikalier er kemikalier, der kan forringe eller være til fare for sikkerheden eller sundheden for dem, der er i kontakt med kemikalierne.
Af Arbejdstilsynets hjemmeside fremgår det, at ”farlige stoffer og materialer” blandt andet omfatter følgende:
(Kilde: https://at.dk/regler/at-vejledninger/arbejde-stoffer-materialer-c-1-3/)
Tip: Lær også mere om, hvad H- og P-sætninger er, og hvorfor de er vigtige >
Begrebet ”farlige kemikalier” dækker over en lang række materialer og giftige stoffer. Fælles for dem er, at de kan skade din krop og/ eller miljøet omkring os. Der er dog stor forskel på, hvordan og i hvor høj grad de forskellige kemikalier gør skade.
I visse tilfælde kan skaden ses umiddelbart efter eksponering for det farlige kemialie. Typisk gælder det imidlertid, at du først kan se konsekvensen af arbejdet med sundhedsskadelige stoffer efter lang tids eksponering – ofte flere år. Dette gælder blandt andet for kræftfremkaldende stoffer og stoffer, der skader evnen til at reproducere.
Miljøfarlige stoffer er – som navnet indikerer – stoffer, der har en negativ effekt på miljøet omkring os. Det gælder eksempelvis stoffer, der kan forurene grundvandet.
Kræftfremkaldende stoffer – også kaldet ”kræftrisikable stoffer” – er stoffer, der udgør en sundhedsrisiko i form af kræft. Det kan både være ved direkte kontakt med stoffet og i forbindelse med særlige arbejdsgange. Af Kræftbekendtgørelsen fremgår alle stoffer, der på den ene eller anden måde er kræftrisikable.
Visse stoffer udgør ikke i sig selv en kræftrisiko, men gør det under bearbejdning. Et eksempel på dette er granit, tegl og beton. Materialerne er i udgangspunktet ikke sundhedsskadelige, men ved bearbejdning af dem kan der opstå kvartsstøv, som er kræftrisikabelt. I dette tilfælde er det altså det støvende arbejde, der er farligt – ikke selve materialerne.
Generelt bør støvende arbejde anses som farligt. Uanset om der er tale om kvartsstøv eller andre former for støv, kan det – på sigt – have sundhedsskadelige konsekvenser. Støv kan både føre til astma og allergi og mere alvorlige lungesygdomme såsom stenlunger. Derfor er det relevant for eksempel at implementere udsugning, hvis en arbejdsproces skaber støv.
Hvis et stof eller materiale er farligt eller indeholder farlige stoffer, skal der udarbejdes et sikkerhedsdatablad for stoffet eller materialet.
Det er leverandørens ansvar at udarbejde og ajourføre sikkerhedsdatabladet. Det er til gengæld virksomhedens ansvar af fremskaffe de relevante sikkerhedsdatablade. Disse skal være tilgængelige for samtlige medarbejdere, så alle kan skaffe sig viden om korrekt håndtering af kemikalierne.
Benytter I EcoOnlines Chemical Manager til kemikaliestyringen i din virksomhed, har du adgang til Nordens største database af sikkerhedsdatablade med hele 80.000 danske sikkerhedsdatablade. Da Chemical Manager findes som mobilapp, er det nemt for alle i virksomheden at finde relevante informationer om diverse kemikalier. Dét er et vigtigt led i at forebygge skader og sygdom.
Et sikkerhedsdatablad indeholder vigtige oplysninger om et kemikalie, herunder fysiske, sundheds- og miljømæssige farer. Herudover indeholder det informationer om opbevaring, transport og håndtering af kemikaliet.
Kort fortalt kan du af sikkerhedsdatabladet læse alt om, hvordan du håndterer et farligt kemikalie på sikker vis. Det gælder både i forhold til anvendelse og opbevaring samt afskaffelse af det pågældende kemikalie.
Skal du for eksempel finde ud af, hvordan du bør opbevare kemiske stoffer og produkter på dit lager, kigger du på sikkerhedsdatabladene. Heraf vil du kunne blive klogere på sagen.
Da der er stor forskel på, hvordan forskellige kemikalier skal opbevares, er det nødvendigt at undersøge opbevaringsanbefalingerne eller -kravene for hvert enkelte kemikalie. Det samme gør sig naturligvis gældende, når det kommer til håndteringen af kemikaliet.
Begrebet ”kemisk arbejdsmiljø” dækker over alle former for arbejde med kemikalier. Det gælder alt lige fra arbejdet med ætsende og giftige stoffer til arbejdet med produkter, der indeholder mildere kemikalier – for eksempel kosmetik og almindelige rengøringsmidler. I ethvert kemisk arbejdsmiljø er det vigtigt, at der bliver skabt en god forebyggelseskultur.
Den kemiske APV er en del af det forebyggende arbejde. En kemisk APV – også kaldet en kemisk risikovurdering – er en del af den ”almindelige” APV og dermed også en del af det systematiske arbejdsmiljøarbejde.
Det er lovpligtigt at udarbejde en kemisk APV i enhver virksomhed, hvor medarbejdere kan blive udsat for farlig kemi. På Arbejdstilsynets hjemmeside står der følgende:
”Når der er ansatte, der arbejder med eller kan blive udsat for farlige stoffer og materialer, skal der ske en vurdering af, om den farlige kemi, herunder arbejdsprocesser, udgør en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed. Det er det, der forstås ved en kemisk risikovurdering.”
Dele af den kemiske APV har erstattet de arbejdspladsbrugsanvisninger, man tidligere har arbejdet med. Der skal således ikke længere udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisninger, når der arbejdes med kemiske stoffer. Derimod er der blandt andet øget fokus på oplæring og instruktion i de ”nye” kemiske APV’er. Læs mere om ændringerne fra APB til Kemisk APV.
En kemisk APV skal i dag indeholde følgende syv punkter:
(Kilde: https://at.dk/regler/at-vejledninger/arbejde-stoffer-materialer-c-1-3/)
Den ”nye” kemiske APV adskiller sig blandt andet fra de kendte arbejdspladsbrugsanvisninger ved, at I nu som virksomhed skal foretage en risikovurdering af de kemikalier, I arbejder med. Dét fremgår af punkt 2 i listen ovenfor.
Eksponeringsgrad handler om, hvordan du og andre i virksomheden arbejder med et konkret kemikalie eller materiale. Her skal I blandt andet kigge på den konkrete anvendelsesmetode, og i hvilket omfang I er eksponeret for kemikaliet eller materialet. Er der tale om længerevarende brug? Gør arbejdsmetoden kemikaliet eller materialet særligt farligt? Forebygger/ minimerer I udsættelsen for de farlige stoffer ved brug af eksempelvis udluftning og personlige værnemidler? Alt dette skal der tages højde for i risikovurderingen.
Som vi allerede har været inde på, er mange kemikalier først farlige efter længere tids eksponering eller i forbindelse med visse former for bearbejdning. Derfor er det relevant at risikovurdere kemikalier.
Et eksempel på ovenstående er almene rengøringsmidler. Disse er ufarlige ved ”almindelig” brug, men kan blive farlige, hvis du arbejder med dem i flere timer og dage i streg. Ved første øjekast er midlerne altså ikke farlige, men når man tager graden af eksponering med i ligningen, bliver de det pludselig.
Er der farlige stoffer eller materialer på din arbejdsplads, skal virksomheden vurdere, hvordan du og andre medarbejdere så vidt muligt undgår at blive udsat for dem. Virksomheden skal træffe en række foranstaltninger, og disse skal implementeres i den rette rækkefølge. Her arbejder man ud fra dét, der kaldes STOP-princippet.
STOP-princippet dækker over følgende:
Det allerbedste er naturligvis at eliminere brugen af farlige kemikalier i jeres virksomhed. Kan I ikke dét, er det et lovpligtigt krav, at I udskifter de farlige kemikalier med mindre farlige eller ufarlige af slagsen, hvor det er muligt. Denne erstatning af et farligt stof med et mindre farligt stof kaldes substitution.
Såfremt I, overfor Arbejdstilsynet, kan dokumentere, at der er urimelige økonomiske konsekvenser forbundet med udskiftningen af et stof, kan I slippe for at substituere. I hovedreglen er der dog krav om substitution med afsæt i REACH-forordningen, som danner grundlag for den europæiske lovgivning på området.
Når I har elimineret eller substitueret farlige stoffer i virksomheden, er næste step de tekniske foranstaltninger. At implementere tekniske foranstaltninger går ud på at udføre arbejdet på den mest hensigtsmæssige måde med hensyn til eksempelvis at benytte relevant og egnet udstyr og metoder til håndtering af kemikalierne.
De tekniske foranstaltninger omfatter desuden at indkapsle arbejdet samt at sørge for grundig ventilation.
Har I gjort, hvad I kan for at minimere de sundheds- og sikkerhedsmæssige risici ved arbejdet igennem substitution og tekniske foranstaltninger? Så er næste led i STOP-princippet de organisatoriske foranstaltninger.
Organisatoriske foranstaltninger dækker over hensigtsmæssig planlægning af arbejdet. Det vil blandt andet sige, at I skal sørge for at tilrettelægge arbejdet således, at så få mennesker som muligt bliver udsat for de farlige kemikalier. Dét kan for eksempel ske ved at inddele arbejdsområdet i flere mindre områder, så du udelukkende bliver eksponeret for kemikalier, når du selv arbejder med dem.
Foruden at I skal plan- og tilrettelægge arbejdet hensigtsmæssigt, skal I sørge for grundig rengøring.
Sidste step i STOP-princippet er de personlige værnemidler. Når I ikke kan gøre mere for at minimere risikoen ved arbejdet på anden vis, tyr I altså til relevante personlige værnemidler. Personlige værnemidler er blandt andet masker, kitler og handsker.
I forlængelse af dette står der desuden i Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) at man skal træffe ”[…] passende foranstaltninger med hensyn til personlig hygiejne.”
Arbejder du med farlige stoffer og materialer, er der altså krav til din personlige hygiejne – for dit eget bedste. Virksomheden er forpligtet til at muliggøre god personlig hygiejne ved for eksempel at sikre adgang til bade- og omklædningsrum, hvis det er relevant. Det kan også være, det er nok at stille sæbe og håndvaske til rådighed.
I virksomheder, der arbejder med kemikalier, er det altafgørende, at der bliver skabt en sund forebyggelseskultur. Det vil sige, at man ikke først skal forholde sig til de sundheds- og sikkerhedsmæssige risici, når der går noget galt, men derimod forebygge.
Som virksomhed forebygger I blandt andet ud fra STOP-princippet, som bidrager til at minimere eksponeringen for farlige kemikalier. Derudover bidrager information i høj grad til forebyggelsen. Du skal altså være velinformeret omkring de kemikalier, du arbejder med. Dét vil sige, at du skal vide, hvilke risici de medfører samt være skarp på, hvordan du håndterer kemikalierne hensigtsmæssigt.
Det er naturligvis virksomhedens ansvar at sikre ansvarlig håndtering af kemikalier samt at forebygge skader og sygdom – blandt andet igennem relevant information. Er du i tvivl om, hvorvidt farlige kemikalier håndteres korrekt, eller har du forbedringsforslag, er det imidlertid altid en god idé at tale med en leder eller arbejdsmiljørepræsentant om sagen.
Brug af kemikalier kan føre til alt lige fra eksem, hudlidelser, astma og allergi til kræft, luftvejsinfektioner og forringet evne til at reproducere. Med hensyn til miljøet kan skaden blandt andet ses som forurening af grundvand og luften omkring os.
Ja, støvende arbejde anses som farligt. Udsættes du for støv i større mængder, kan du nemlig blandt andet udvikle astma og allergi. Herudover er visse former for støv kræftrisikable. Det gælder blandt andet kvartsstøv, som typisk forefindes på byggepladser.
Et farligt kemikalie skal forsynes med en etiket, hvorpå følgende fremgår: 1) Kemikaliets navn. Ved blandinger skal de farligste indholdsstoffer nævnes. 2) Indhold i vægt eller volumen, hvis der er tale om salg til private. 3) Navn, adresse og telefonnummer på leverandøren. 4) Relevante piktogrammer og signalord samt fare- og sikkerhedssætninger.