APV står for 'arbejdspladsvurdering', og det er, som ordet beskriver det, en vurdering af arbejdspladsen. APV'en kan bidrage til at identificere, hvor i arbejdsmiljøet, det går godt, og hvor der er udfordringer, der skal arbejdes på.
I dette indlæg får du:
En arbejdspladsvurdering (APV) er jeres eget redskab som arbejdsplads til at få indblik i og styr på arbejdsmiljøet. Ifølge Arbejdstilsynet er en "arbejdspladsvurdering (APV) en lovpligtig proces, der skal sikre, at I som virksomhed løser og forebygger eventuelle arbejdsmiljøproblemer."
Med en APV har I som virksomhed mulighed for at få indsigt i, hvad der fungerer godt og mindre godt i arbejdsmiljøet. Og de indsigter kan I så bruge til at arbejde systematisk med at forbedre arbejdsmiljøet.
APV'en kan bruges til at kortlægge risici og udfordringer i arbejdsmiljøet, og den er et centralt værktøj for virksomhedens arbejdsmiljøgrupper / arbejdsmiljøorganisation. APV-processen starter med, at I skal afdække arbejdsmiljøet i hele virksomheden. Finder I ud af, at der er problemer eller risici i arbejdsmiljøet, skal I vurdere, hvor alvorlige de er og finde ud af, hvordan I vil håndtere dem. Mange vælger at udføre APV'en som et spørgeskema, men den kan også laves på andre måder f.eks. som en workshop. Læs mere om de forskellige APV-værktøjer her >
I denne video forklarer vores EHS-specialist, Henriette, hvad en APV er:
Krav til APV (Arbejdsmiljøloven)
Arbejdstilsynet fremstiller en række lovkrav til APV'en:
APV'en kan ifølge Arbejdstilsynet føre til et bedre arbejdsmiljø og en øget trivsel og er virksomhedens redskab til at "få styr på arbejdsmiljøet". En holdning vi uden tvivl deler. Derfor mener vi også, at man sagtens kan udføre APV'en oftere en hvert tredje år; udfør den så tit, som det giver mening for din virksomhed.
Allerede inden I går i gang med selve APV'en, bør I lave en plan for, hvem der gør hvad i processen; hvordan APV'en skal udformes; og hvad der skal ske med resultaterne af APV'en?
Det er virksomhedens/arbejdsgiverens ansvar, at APV-processen bliver gennemført, og at medarbejderne bliver involveret.
"I virksomheder med arbejdsmiljøorganisation (AMO) skal AMO deltage i hele APV-processen. Det gælder, både når I planlægger, tilrettelægger og gennemfører APV’en og når I følger op på løsninger og opdaterer handlingsplanen. I virksomheder med 1-9 ansatte, hvor der ikke er krav om AMO, skal medarbejderne deltage på samme måde." - Arbejdstilsynet
Når I så går i gang, bør I få klarlagt hvem, der har ansvar for hvad. Som tidligere nævnt er det er krav fra Arbejdstilsynet, at det er tydeligt, hvem der har ansvaret for, at APV'ens handlingsplan bliver udført i praksis.
Der er metodefrihed til at udføre en APV, dvs. I som arbejdsplads selv bestemmer, hvordan APV'en skal se ud. I bestemmer selv, om I vil lave et spørgeskema, en workshop, interviews eller andet; og I bestemmer selv, om den skal være anonym eller ikke-anonym. Vælger du at medtage 'følsomme områder' som f.eks. det psykiske arbejdsmiljø i din APV, kan det være en stor fordel, at medarbejderne kan besvare den anonymt.
Husk, at APV'ens handlingsplan skal være skriftligt tilgængelig (på papir eller digitalt).
Før I går i gang med at udføre APV'en, skal I planlægge, hvad I vil gøre med de indsigter, I får. Vil I forbedre arbejdsmiljøet, er det ikke nok bare at sende et spørgeskema ud for så at lade det samle støv i en skuffe. Brug resultaterne til noget - undgå at lave en 'proforma APV'.
Gennem APV'en får I et unikt (og ærligt) indblik i arbejdsmiljøet i jeres virksomhed, og det bør I omsætte til en konkret handlingsplan for, hvad I skal arbejde på fremadrettet.
Læs mere om, hvordan du udfører en APV-undersøgelse her >
Mange arbejdspladser vælger at udføre APV'en som et spørgeskema eller en tjekliste, hvor medarbejderne (anonymt) får stillet en række spørgsmål, de skal besvare ved at krydse af i nogle felter.
Tjekliste til din APV - Disse områder skal indgå i din APV:
Vi oplever et større og større fokus på det psykiske arbejdsmiljø samt på sygefravær. Overvej derfor hvordan disse områder kan inkluderes i din APV, og hvilken betydning det har på formatet - fx at den bør være anonym.
Vi har lavet en skabelon til APV, som du frit kan benytte til inspiration.
Skabelonen består af en række spørgsmål til APV, så du kan få inspiration til konkrete overskrifter og spørgsmål, som du så kan justere til at passe til din arbejdsplads. Vi giver dig også 10 gode råd til, hvordan du kan arbejde med APV'en. APV-skabelonen skal ses som et konkret input til din egen arbejdspladsvurdering, men du bør altid tilpasse APV-spørgeskemaet til din arbejdsplads og jeres situation.
I vores software til arbejdsmiljø kan du udføre din APV online og samle handlingsplan osv. i ét system. Så kan du nemt arbejde systematisk og effektivt med jeres APV og arbejdsmiljøindsatser.