I dette indlæg får du svar på, hvad EHS og EHSQ er. Hvad står ’EHS’ og ’EHSQ’ for, og hvilke gavnlige effekter kan din virksomhed opnå ved at arbejde målrettet med disse begreber og arbejdsmiljøarbejde.
I dagens travle arbejdsmiljøer er det afgørende at have effektive systemer og processer på plads, der sikrer, at medarbejderne arbejder i sikre omgivelser, at høj sundhed opnåelig, og at produkterne lever op til kvalitetskravene.
Til at opnå det kan et EHS(Q)-system være en fordel, der kan varetage opgaverne og lette byrden, når det kommer til planlægning, udførelse og opfølgning.
EHS står for Environment, Health & Safety.
Nogle steder kalder vi det ’EHS’ og andre ’HSE’. Om det er den ene eller anden kombination, er irrelevant; det betyder det same. I Danmark anser mange ’EHS’ som værende synonym med ’arbejdsmiljø’.
Det skal hjælpe med at styre miljømæssige, sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige faktorer for at opretholde et godt arbejdsmiljø og reducere hændelser på arbejdspladsen.
Og hvad I kalder det på din arbejdsplads, er fuldstændig op til jer. Så længe I gør noget.
EHSQ står for Environment, Health, Safety & Quality.
Ud over at sikre sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen samt forebygge ulykker og hændelser, er opretholdelse af kravene til kvalitet også et fokusområde for langt de fleste virksomheder. I Danmark er vi faktisk rigtig gode til ’Qet’, og mange har veletablerede systemer til kvalitetssikring.
Begge begreber er vigtige og bliver mere og mere velkendte blandt danske arbejdspladser. Og så er der selvfølgelig en række lovkrav på området, som skal overholdes…
Hverken EHS eller EHSQ står nævnt i arbejdsmiljøloven, som alle danske arbejdspladser er underlagt under lige netop de betegnelser.
Men EHS og EHSQ anses i høj grad for at være synonymer med arbejdsmiljø og kvalitet, og er derfor noget, som enhver arbejdsplads skal arbejde med.
Det er et lovkrav, at du som virksomhed skal sikre sunde og sikre forhold på arbejdspladsen, så dine medarbejdere kan udføre deres arbejde fuldt forsvarligt. Her er nogle af de forskellige lovkrav, din virksomhed skal leve op til:
Derudover står der også, at det er arbejdsgiver, der er ansvarlig for arbejdsmiljøet og arbejdet med EHS og EHSQ. Det er virksomheden og arbejdsgiveren, som skal sikre, at alle lovkrav på området bliver overholdt, og at der arbejdes aktivt med det gode arbejdsmiljø.
(Kilde: Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet)
Ud over at overholde lovkravene på området, er der mange gode grunde til at arbejde aktivt med EHS og EHSQ. Se nogle af dem nedenfor.
Den første fordel er en, som alle arbejdspladser bør fokusere på, når det kommer til arbejdsmiljøarbejde. Og det er der faktisk også mange, der gør.
Mange virksomheder er opmærksomme på, at de skal registrere og følge op på ulykker og skader på arbejdspladsen. Hvad mange dog mangler, er at fokusere på nærved-ulykker.
Ved at øge fokus på sikkerheden og på de ting, der kunne gå galt, men ikke gjorde det på arbejdspladsen, vil I kunne reducere antallet af hændelser, ulykker og skader. Hver gang en hændelse eller ulykke finder sted, koster det tid og ressourcer. I risikerer, at produktionen går i stå, at medarbejdere bliver sygemeldt osv. Den tid I bruger på at forebygge ulykker, kan længe betale sig sammenlignet med, hvis ulykken rent faktisk sker.
Jo mere fokus der er på sikkerheden, jo færre ulykker og hændelser vil der være, og jo færre medarbejdere vil være fraværende på grund af sygdom eller skader. Det er sådan lidt groft sat op, men logisk nok.
Samtidig sender en fokuseret indsats på EHS også et signal til medarbejderne om, at deres sikkerhed, tryghed og sundhed tages alvorligt. Ved at vise, at du går op i dine kollegaers velbefindende og ser dem som mennesker og ikke blot ressourcer, vil de højst sandsynligt føle sig værdsat og motiverede. Og det kan være med til at øge produktivitet og effektivitet.
Hvis medarbejderne kan mærke, at virksomheden går op i deres velvære og velbefindende, vil de i mange tilfælde være villige til at yde en større indsats.
Der er selvfølgelig også andre faktorer, der spiller ind som fx løn, udvikling mv. Men et godt arbejdsmiljø er for mange også en essentiel faktor for manges motivation for at arbejde og præstere.
Et godt arbejdsmiljø kan både være med til at engagere, fastholde og tiltrække medarbejdere. Og derfor giver det god mening at arbejde aktivt med EHS og EHSQ.
Mindre sygdom, færre arbejdsulykker, og effektive, motiverede medarbejdere vil alt andet lige have en positiv indvirkning på virksomhedens økonomi.
Det koster selvfølgelig noget at investere i EHS(Q). og det kræver ressourcer i form af medarbejdere, der går forrest i EHS-arbejdet. Men på den lange bane vil et sundt og sikkert arbejdsmiljø og høj kvalitet i produktionen godt kunne betale sig.
Du vil på sigt spare penge ved at forebygge frem for at reagere på hændelser, mistrivsel osv. på bagkant.
Psst! Læs også indlægget ’4 tips: Sådan får du ledelsen til at investere i EHS’ >
Tiden hvor ’dårlig omtale er bedre end ingen omtale’ er for længst forbi.
I dag går vi som medarbejdere utroligt meget op i, at vi skal kunne se os selv; have os selv med i vores job. For mange er et job ikke bare et job. Det er en del af vores identitet. Og det er jo altså også en utrolig stor del af vores live, vi bruger på arbejde.
Derfor er god omtale, eller et godt opfattet image, også en faktor, når det kommer til at fastholde og tiltrække medarbejdere, kunder og andre interessenter.
Hvis I arbejder aktivt med jeres EHS og EHSQ, og opnår gode resultater heraf, vil det sprede sig i branchen, og det kan være med til at styrke jeres image. Det modsatte er i hvert fald stensikkert: Hvis I ikke tager medarbejdernes sikkerhed og sundhed alvorligt; hvis I ikke tager miljøet alvorligt; og hvis I leverer en ringe kvalitet – så vil det påvirke jeres image negativt.
Det er muligt at arbejde meget systematisk med EHS og EHSQ. Vi har i høj grad bevæget os fra papirbaserede ’systemer’ til digitale løsninger, men mange virksomheder bruger stadig Excel-ark, SharePoint o.l. til at håndtere EHS(Q)-processerne. Og det er ikke forkert. Men der findes bare en nemmere og langt mere effektiv måde.
Hvilken måde, der passer din arbejdsplads bedst, kommer måske an på ressourcer, modenhed, størrelse osv. Men vi vil påstå, at alle virksomheder kan få gavn af en digital løsning til formålet.
Indenfor EHS(Q) findes der forskellige opgaver/processer, bl.a.:
Det er arbejdsgivers ansvar at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for de ansatte samt at sikre den tid og de ressourcer, som denne opgave kræver. Det sker i samarbejde med ledelse og medarbejdere, og i virksomheder med over 10 ansatte, skal der dannes en arbejdsmiljøorganisation (AMO).
Er der mere end 35 ansatte, anbefales der en arbejdsmiljøorganisation med flere niveauer med arbejdsmiljøgrupper og arbejdsmiljøudvalg.
Arbejdsmiljøudvalget skal bestå af udvalgte arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter fra enten én eller flere arbejdsmiljøgrupper (første niveau). De har ansvaret for at planlægge, lede og koordinere virksomhedens lovpligtige opgaver inden for sikkerhed og sundhed. Arbejdsmiljøgrupperne (niveau to) tager sig af de daglige operationelle opgaver. Den eller de grupper består af én eller få arbejdsmiljørepræsentanter (udvalgt som repræsentanter for medarbejderne) og én arbejdsmiljøleder (udvalgt som repræsentant for lederne). Deres fineste opgave er at få de andre ansatte – uanset niveau, rolle og ansvar – til at tage del i sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen, de ansatte og selve produktionen.
Læs mere i Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø, Kapitel 2 >
Uanset hvordan jeres arbejdsmiljøorganisation ser ud, er det vigtigt, at de involverede medarbejdere er godt klædt på, så de ved, hvad der forventes af dem.
Et QMS er et kvalitetsledelsessystem og fokuserer primært på kvaliteten af de produkter og/eller ydelser, en virksomhed leverer. Det primære fokus er at sikre kvalitet og dermed møde kundernes forventninger samt øge brugertilfredsheden.
Et QHSE-system (eller EHSQ) dækker ikke udelukkende kvalitet, men fokuserer også på Health, Safety og Environment. Her handler det altså ikke kun om produkter/ydelser, men også om menneskene og miljøet, og hvordan de påvirkes i processen. F.eks. hvordan medarbejdernes arbejdsforhold er, hvordan produktionen påvirker miljøet osv.
Du kan have det hele samlet i ét system, eller du kan have forskellige systemer, der kan spille sammen.
Der kan være mange opgaver, processer og medarbejdere involveret i EHS(Q)-arbejdet. Det kan derfor være en fordel at have et system, der er designet til at hjælpe, planlægge og koordinere arbejdsmiljøarbejdet.
Ved at have ét digitalt system sikrer I, at alt er samlet samme sted, og at alle involverede personer kan tilgå de rette informationer og opgaver. Det gør det langt nemmere at holde overblik og skabe mærkbare resultater.
Hos EcoOnline har vi vores egen digitale EHS-platform, som tilbyder forskellige værktøjer, så du netop kan varetage elementer som APV, risikovurdering, nærved-hændelser og ulykker og meget andet, samtidig med at du bedre kan behandle data og videredele det med andre i virksomheden.
Psst! Læs også indlægget ’Sådan bruger du kvalitetsdata i din EHS-indsats’ >
Samtidig spiller EcoOnline EHS godt sammen med de fleste kvalitetssystemer, der findes på markedet.