I dette indlæg forklarer vi, hvad ESG er og tager et kort kig på, hvilke krav, der er til ESG-rapportering ifølge EU's Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).
Forkortelsen ’ESG’ står for Environment, Social & Governance. På dansk betyder 'ESG' miljø, sociale forhold og ledelse. Det hele relaterer sig til organisationer/virksomheder og arbejdspladser.
ESG er en måde at bedømme en virksomhed på ud fra andre ting end økonomiske resultater. Det kan f.eks. være dens politikker vedrørende miljøet, og hvor glade og tilfredse dens medarbejdere er
Vi har de seneste år set, at flere og flere virksomheder har et stigende fokus på ’den tredobbelte bundlinje’, hvilket vil sige, at de medtager sociale og miljømæssige faktorer i den økonomiske bundlinje.
På den måde er ESG som fokusområde ikke helt nyt. Vi har i mange år set stigende fokus på både det sociale og miljømæssige område – herunder sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt bæredygtighed – men nu er der kommet mere definerede krav til ESG.
Europa-Parlamentet bekendtgjorde i 2022 CSR(D)-direktivet om rapportering om virksomheders bæredygtighed. CSRD står for ’Corporate Sustainability Reporting Directive’. Den nye forordning om ESG-rapportering (miljømæssig, social og ledelsesmæssig rapportering) kræver, at alle store virksomheder i EU skal offentliggøre data om virkningerne af deres bæredygtighedsrisici og -aktiviteter.
Mere konkret er der tale om, at virksomheder med over 250 ansatte de kommende år skal begynde at imødekomme krav til rapportering af ESG, når det nye CSRD-direktiv træder i kraft fra 2024 og frem.
ESG og FN’s verdensmål er ikke det samme, men de kan godt relatere sig til hinanden.
FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York den 25. september 2015. Målene trådte i kraft den 1. januar 2016 og skal frem til 2030 sætte os kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på.
Du er muligvis faldet over forkortelsen ’SDG’, som står for ’Sustainable Development Goals’, hvilket er FN’s verdensmål på engelsk.
Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som bl.a. forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. Flere og flere virksomheder verden over tager aktivt imod verdensmålene grundet de langsigtede fordele ved at reducere risiciene vedrørende klimaændringer, energiforbrug, mangfoldighed og arbejdsforhold.
Verdensmålene kan være et godt startsted for dig, der vil arbejde mere målrettet med bæredygtighed, miljø og sociale faktorer.