I dette indlæg vil vi komme ind på, hvordan du etablerer en god indkøbskultur på arbejdspladsen, når det kommer til materialer og kemikalier med risiko for farlig eksponering, skader og ulykker.
Derudover vil vi kigge på vigtigheden af substitution af kemikalier.
OG hvordan du indtænker dette allerede i indkøbet.
På den måde sikrer du, at du overholder lovgivningen – og samtidig mindsker risikoen for kemiske arbejdsulykker på arbejdspladsen.
Vidste du…
at Arbejdstilsynet i 2021 modtog 9775 anmeldte arbejdsulykker som følge af forgiftning og 147 pga. ætsning?
Ofte er det ulykker, som kunne være undgået, hvis virksomhederne havde 100% styr på reglerne og lovgivningen.
Men… Faktisk viser det sig, at 50% af små og mellemstore virksomheder ikke lever op til de lovmæssige forpligtelser, når det kommer til registrering af kemi og foretagelse af kemisk risikovurdering.
En kemisk risikovurdering er en lovpligtig vurdering af et kemisk produkt, der udgør en risiko for sundheden og miljøet på baggrund af den måde, vi anvender stoffet eller materialet på i vores arbejdsgang. Du skal med andre ord forholde dig til de kemikalier og materialer, som medarbejderne arbejder med eller udsættes for. Sørg for at være oplyst omkring de risici, som de medfører.
Den kemiske risikovurdering er lavet for at skabe en sund tilgang til arbejdet med kemi og for at undgå unødig eksponering og farlige situationer. Den er et genialt redskab til at kunne forholde sig kritisk til processer, som vi udsætter os selv for i vores daglige arbejdsgang. Hvis du udfører denne korrekt, vil du blive opmærksom på, hvor du skal udvise særlig agtpågivenhed. Du vil også blive opmærksom på, om noget skal substitueres til noget mindre skadeligt, eller om der er behov for personlige værnemidler.
Læs meget mere om kemisk APV / risikovurdering her >
Der er tale om indkøb af et kemisk produkt, når en medarbejder går hen til en butik og køber materialer til anvendelse i en arbejdsproces.
Når vi køber og bruger materialer på arbejdspladsen, har vi som virksomhed en 10-årig arkiveringspligt på produktets sikkerhedsdatablad efter endt anvendelse. Ved dine ansatte dette?
Højst sandsynligt ikke.
Men det bør de.
Det er vigtigt, at du og alle medarbejdere ved, hvornår der er tale om indkøb af kemikalier. Dette gælder, uanset om du arbejder for kommunen og har diverse indkøbsaftaler, eller om du kører rundt med mange forskellige stoffer og materialer i bilen. Det gælder alt fra større indkøbsaftaler, men også hvis du som almindelig medarbejder går hen til det lokale byggemarked og køber en flaske lim, maling, fugeskum, eller hvad der lige mangler til en arbejdsopgave.
Nu til det store spørgsmål:
”Hvad vil det sige at have en god indkøbskultur?”
Forsimplet er en god indkøbskultur, når der er faste rammer i forbindelse med at bringe nye materialer og kemikalier ind i virksomheden. Det vil sige, at alle medarbejdere skal vide, hvor de kan tilgå viden, som kan besvare spørgsmål som:
Alt dette og meget andet bør virksomhedens indkøbspolitik opsummere. Men der er desværre mange virksomheder, hvor dette ikke er udarbejdet eller tydeliggjort.
Den gode indkøbskultur starter med en indkøbspolitik, som medarbejderne er indforståede med og orienterede om findes og kan tilgås. Så kan det på sigt undgås, at medarbejdere og indkøbere bringer ’død på dåse’ ind i virksomheden.
Og hvad er så ’død på dåse’?
Død på dåse er et udtryk, der dækker over, at man tager et produkt i brug, uden at kende produktets potentielle farer og risiko.
Om det er brug af klorin og syre i samme arbejdsproces, som danner en giftgas; et produkt opløst i methanol, som kan gøre dig blind; eller blot en tube lim med epoxy, som kan give livsvarig allergi. Fælles er, at det er livsforringende effekter, man bringer ind på arbejdspladsen, deraf ”død på dåse”.
I Danmark har vi substitutionspligt på farlige stoffer og materialer, både fra vores egen lovgivning men også fra EU-forordningen REACH. Vi må ikke anvende farlige kemikalier, hvis de kan erstattes med et mindre farligt produkt eller en mindre farlig proces. Det gælder, uanset om det er dyrere eller mere besværligt.
Læs mere om substitution og hvordan du erstatter kemikalier her >
Kravet for substitution gør sig særligt gældende ved kemikalier, hvor der er risiko for kræft, skader på gener, reproduktionsskader og/eller allergi. Derudover lægger den danske lovgivning op til, at substitution er en del af den kemiske risikovurdering, som vi skal foretage minimum hvert tredje år, medmindre der sker en større ændring (så skal den laves oftere).
Det gør du ved at sikre dig, at indkøberen har en gennemgribende indsigt i hvert enkelt skridt i arbejdsprocessen og grundig oplæring i kemien og materialet. Det sørger for, at de er udrustet til at finde et nyt produkt, der er mindre farligt.
Dette er desværre kun ønsketænkning…
For det er uhyre sjældent, at en dedikeret indkøber eller medarbejder har muligheden for eller tiden til at sætte sig ind i alle kemikalier og materialer. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne, der arbejder med et bestemt stof eller har kendskab til produktet, hjælper med at videreformidle den nødvendige viden. Det er med andre ord hjælp til selvhjælp.
Som virksomhed skal du have nogle rammer og procedurer for de dygtige indkøbere og medarbejderne, så der i samarbejde kan skabes en sikker arbejdsplads.
Her kan det være oplagt at bruge en software, som fx EcoOnlines Chemical Approval, hvor medarbejderne har mulighed for at anmode om en kemisk godkendelse til et produkt. Det skal gøres ud fra en række kriterier og informationer, som systemet efterspørger.
På baggrund af disse informationer kan den enkelte indkøbsansvarlige undersøge, om lovgivningen og de øvrige indkøbspolitikker bliver overholdt. På den måde undgår du i mange tilfælde at bringe farlige stoffer med ind på arbejdspladsen. Med et system eller en software til at håndtere kemikalier og materialer vil du undgå unødige udgifter og processer og potentiel farlig kemi, da det hele er samlet ét sted.