Kemisk arbejdsmiljø går under din virksomheds generelle arbejdsmiljø. Du får her vores bud på helt basale ting, du skal vide og være opmærksom på, når det kommer til arbejdet med kemikalier på din arbejdsplads.
Se også de 6 pligter i denne korte video (og få de uddybende beskrivelser i guiden ovenfor).
Indhold
Som dansk arbejdsgiver er du forpligtet til at ”sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige”. Sådan står det i Arbejdsmiljøloven, der tilstræber at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø.
Løst oversat skal arbejdsgiver altså beskytte sine medarbejdere i alle dele af arbejdsmiljøet – også når det kommer til det kemiske arbejdsmiljø.
Kemisk arbejdsmiljø handler om, hvorvidt du bliver udsat (eller eksponeret) for farlige stoffer og materialer på din arbejdsplads. Det kan både være naturligt fremkomne eller menneskeskabte kemiske stoffer (kilde).
Farlige stoffer og materialer er i praksis både ’almindelige’ kemikalier, som vi kender fra hjemmet, såsom:
Men det er også mere skadelige (kradse) kemikalier som:
Farlig kemi er, overordnet set:
CLP står for ”Classification, labelling and packaging” og er en forordning under det europæiske kemiagentur, ECHA. I Danmark skal du både følge nationale og EU-direktiver indenfor arbejdsmiljø.
Når kemiske produkter er CLP-klassificerede, er de mærket med et farepiktogram på både sikkerhedsdatabladet og etiketten:
Et farepiktogram hed for nogle år siden ’et faremærke’ i lovgivningen, men det bliver til hverdag brugt lidt i flæng.
Du kan hente vores one-pager/plakat med en kort beskrivelse af hvert af de 9 farepiktogrammer her.
Indtil 2019 skulle du udfylde Arbejdspladsbrugsanvisninger og tage højde for om et produkt var farligt eller ikke-farligt.
I dag er det ikke så simpelt.
Du kan længere ikke nøjes med at kategorisere produkter som enten 'farlige' eller 'ikke-farlige' – det kommer helt an på, hvordan du anvender dem, og hvordan dine arbejdsprocesser er indrettet.
I stedet for APB skal skal du derfor lave kemisk risikovurdering (kemisk APV), hvor hele processen omkring et kemikalie regnes med såsom:
Kemiske produkter, der bliver farlige, på den måde du anvender dem på, er for eksempel (kilde):
Vand er et andet eksempel. Det kan være skadeligt i brancher som hjemmehjælpen eller rengøring, da vand kan nedbryde fedtceller i huden og give hudsygdomme og allergi. Vand kan også være en risiko for det kemiske arbejdsmiljø hos frisører, hvor også hårplejeprodukter kan være farlige alene på grund af eksponeringsvarighed og -mængde.
Hvis kemiens verden var simpel, kunne du nøjes med de to ovenstående kriterier til at vurdere, om et produkt er farligt – men det er (kemiens) verden ikke.
Arbejdstilsynet har yderligere syv kriterier til at afgøre, om et kemisk produkt er farligt eller ej (kilde):
Al informationen om et produkts farlighed kan du finde i sikkerhedsdatabladet.
Vi har allerede været inde på det. Den lovpligtige kemiske APV kaldes også for kemisk risikovurdering og erstattede i 2019 Arbejdspladsbrugsanvisningerne.
Du skal udarbejde kemisk APV for at vurdere, om produkterne – på den måde du anvender dem på – udgør en risiko for ansattes sikkerhed og sundhed (kilde). Kemisk APV er en del af din virksomheds generelle Arbejdspladsvurdering.
Kemisk APV er lovpligtig at lave på alle arbejdspladsens farlige produkter og skal indeholde følgende 7 vurderingselementer:
Du kan udarbejde en kemisk APV på mange måder. Der er kort sagt metodefrihed. Nogle vælger at lave den i hånden, andre bruger et stykke software.
Ligegyldig, hvilken proces du anvender, er der nogle gode trinvise råd, du skal følge:
Det næste skridt er at lave en kemisk APV. Det gør du ved at tage højde for og inddrage de 7 vurderingselementer, som er nævnt ovenfor.
Metode- og formfriheden for kemisk APV betyder, at du kan vælge at gruppere din produkter i de kemiske risikovurderinger på forskellige måder.
Det er temmelig smart. Du sparer nemlig en hulens masse tid, fordi du ikke nødvendigvis skal lave en kemisk risikovurdering på hvert enkelt produkt, men kan gøre det på hele arbejdsprocessen.
Du kan for eksempel gruppere efter:
Arbejdstilsynet indførte lovændringen fra APB til kemisk APV i 2019, da de ville væk fra en tanke om det enkelte produkts farlighed til at tænke mere i arbejdsprocesser. Derfor er det også en anbefaling fra Arbejdstilsynet, at du grupperer efter arbejdsprocesser (kilde).
En arbejdsproces kunne for eksempel være ’rengøring af et badeværelse’-
Når du grupperer på arbejdsprocesser, skal du tage udgangspunkt i det farligste produkt under de 7 vurderingselementer, så du har taget højde for den risiko, produktet indebærer.
Ved at gruppere i arbejdsprocesser, kan du også tage højde for, om produkterne udvikler farlig kemi undervejs. Det kan f.eks. være dieselos, gyllegas eller svejserøg – eller andre kemiske reaktioner, som opstår, når du anvender produkterne.
Du kan sagtens styre dit kemiske arbejdsmiljø analogt. Men der er mange fordele ved at digitalisere din håndtering.
Du slipper blandt andet for at:
Du får til gengæld:
Lad os vise dig hvordan. Se vores gennemgang af vores software til kemikaliestyring, Chemical Manager, som allerede bruges af 6.700+ virkosmheder i mere end 90 brancher. Vi har både kunder, som har 10 og 10.000 medarbejdere.