Ved at rydde op i din kemiske dokumentation kan du nedbringe antallet af produkter, I bruger på arbejdspladsen, sørge for at have sikkerhedsdatablade på alle produkterne og dermed få bedre overblik. I dette indlæg kigger vi på, hvordan du rydder op i dine kemiske produkter på arbejdspladsen.
Kender du dette scenarie?
Du skal lige bruge et bestemt produkt til en opgaver - og det haster selvfølgelig - så du skaffer det på vejen til arbejde. Pludselig ser du eller din kollegaer, at I har utroligt mange halve dåser af samme produkt stående. De kræver opbevaringsplads. Ingen ved, hvad der er købt hvornår. Det er generelt bare en smule uoverskueligt.
Samtidig vil du gerne beskytte dine kollegaer i brugen af kemikalier og farlige stoffer og passe på dit og deres helbred på den lange bane. Men du mangler overblik over, hvilke produkter, I har, og hvilke værnemidler, de kræver.
Kemikalier findes overalt i virksomheden. På kontoret kan det være rensemiddel til computerskærme; i køkkenet kan det være opvaskemidler og håndsprit; for rengøringsfolkene kan det være gulvaskemiddel; i produktionen kan det være smøremidler; og derudover er laboratoriet fx fyldt med kemikalier. Kemi er overalt, og vi skal bruge det med fornuft, hvis vi vil sikre vores egen og vores kollegaers sundhed og sikkerhed.
Så hvordan får du bedre overblik over kemien?
Her er vores forslag til, hvordan du håndterer oprydningen:
1. Stil alle kemikalier i den enkelte afdeling frem. Tjek alle skabe og skuffer
efter gemte/glemte kemikalier.
2. Sorter i grupper der giver mening. F.eks. efter anvendelse eller pr. arbejdsstation eller pr. afdeling.
3. Sorter produkterne ud i undergrupper, der giver mening. F.eks. efter faremærkning, efter form (flydende, fast, spray) eller efter leverandør.
4. Bortskaf ubrugte produkter. Det kan være: Gamle eller forældede produkter; ukendte produkter, f.eks. hvor etiketten mangler; produkter, I ved kan substitueres til mindre skadelige produkter; vareprøver; eller øvrige produkter, I ikke længere anvender.
5. Notér produkterne ned og notér leverandøren (der hvor I har købt produktet).
6. Overvej at bruge et digitalt system til jeres kemiske dokumentation, f.eks. Chemical Manager.
Rent fysisk skal du gå rundt i virksomheden i alle de forskellige afdelinger og skrive ned, hvilke kemiske produkter, I har stående, som er faremærkede. I skal nemlig have et sikkerhedsdatablad på, samt risikovurdere alle disse produkter, uanset om de er i brug eller ej.
Mange virksomheder oplever at have en masse gamle kemiske produkter stående bagerst i skabet, som ikke længere er i brug. Og derfor har de heller ikke sikkerhedsdatablade eller risikovurderinger på dem. Men det er altså også lovpligtigt at dokumentere disse produkter. Vi oplever ofte, at kunder kontakter os for at bestille et sikkerhedsdatablad på et produkt, og så finder vi ud af hos producenten, at produktet har været udgået i flere år, og at holdbarhedsdatoen på det pågældende produkt er udløbet. Og det er problematisk, fordi et kemisk produkt skal altså bortskaffes, efter det har nået sin udløbsdato.
Får I ryddet godt ud i jeres kemiske produkter, giver det både et mere overskueligt arbejdsmiljø og gør samtidig kontrollørerne fra arbejdstilsynet glade, når de kommer forbi. Arbejdstilsynets kontrollører er nemlig dygtige til at finde netop de produkter, der står allerbagerst i kemiskabet – og som I selv har glemt alt om. Vi ser ofte, at virksomheder har f.eks. fire produkter, som reelt har den samme funktion. Hvis du har 250 produkter, så vil du kunne spare en masse tid på risikovurdering ved at fjerne 50-75 produkter.
Pst! Læs også bloggen 'Få styr på det basale om kemisk arbejdsmiljø' >