Tunge løft, skub, stillesiddende arbejde, dårlig ergonomi og mange ensartede gentagelser ... Muskel- og skeletbesvær er blevet en folkesygdom. Ja - faktisk skyldes 60% af alle arbejdsrelaterede sundhedsproblemer i EU muskel- og skeletbesvær.
Alene i Storbritannien koster det årligt 9,5 millioner tabte arbejdsdage. Det er dyrt for samfundet. Og for din arbejdsplads.
Formålet med denne vejledning er at give dig redskaber til at håndtere og forebygge muskel- og skeletbesvær i din virksomhed - uanset, om I arbejder på kontor, varelager eller laboratorie.
Læsevejledning
Blogpostet er opdelt i tre dele. Vi starter med en introduktion til muskel- og skeletbesvær. Her gennemgår vi de mest almindelige muskel- og skeletlidelser og den indvirkning, de har på medarbejderne og virksomheden. I del 2 gennemgår vi de trin, virksomheden kan implementere for at håndtere muskel- og skeletbesvær. I del 3 ser vi på de vigtigste elementer, når du skal oprette og skrive en risikovurdering.
DEL 1: Muskel- og skeletbesvær - Introduktion
1.1 Introduktion
1.2 Hvad er muskel- og skeletbesvær?
1.3 Arbejdsgiverens ansvar
1.4 Medarbejderens ansvar
1.5 Almindelige risikofaktorer
1.6 Indvirkningen af muskel- og skeletbesvær på medarbejderne
1.7 Virksomhedscase
DEL 2: Trin til håndtering af muskel- og skeletbesvær på arbejdspladsen
2.1 Hvordan kan virksomheden forebygge og håndtere muskel- og skeletbesvær?
2.2 Politik om forebyggelse og håndtering af muskel- og skeletbesvær
2.3 Risikovurderinger
2.4 Undervisning
2.5 Rapportering og undersøgelser af ulykker og nærved-ulykker
2.6 Håndtering af skader
2.7 Intern auditering
DEL 3: Muskel- og skeletbesvær – Arbejdsmiljøløsninger
3.1 Gennemførelse af risikovurderinger med EcoOnline
3.2 EcoOnline – En softwareløsning til organiseret arbejdsmiljøstyring
Del 1: Muskel- og skeletbesvær - Intro
Kan du genkende følgende fra din arbejdsplads:
- gentagende arbejde, tunge løft eller flytning af personer eller tunge genstande
- stillesiddende arbejde i længere tid
- arbejdsrelateret stress
- unaturlige og fastlåste arbejdsstillinger
- arbejdsstationer med dårligt layout og design
- lange arbejdsdage
- ny teknologi og nye arbejdsprocesser
Hvis dit svar er "ja" til bare ét af punkterne, så har dine medarbejdere risiko for muskel- og skeletbesvær. Det har ikke bare konsekvenser for medarbejderne. Det medfører også store omkostninger for virksomheden og samfundet.
Vores job er at identificere disse risici og sikre, at der bliver implementeret kontrolforanstaltninger. Muskel- og skeletbesvær kan være skadeligt for: Sundheden, produktiviteten og omkostningerne.
Det er vigtigt at klarlægge, hvordan risiciene på arbejdspladsen kan påvirke medarbejdernes sundhed og trivsel samt virksomhedens produktivitet og omkostninger.
Hvad er muskel- og skeletbesvær?
Muskel- og skeletbesvær er lidelser, der påvirker det muskuloskeletale system. Det kan være skader i muskler, nerver, led, brusk og båndskiver mellem ryghvirvlerne - for eksempel på grund af tunge løft. Betegnelsen dækker alt fra milde, forbigående lidelser til permanente, invaliderende skader. Muskel- og skeletbesvær er ofte betinget af jeres generelle fysiske arbejdsmiljø.
De fleste arbejdsrelaterede muskel- og skeletlidelser er kumulative, hvilket vil sige, at de skyldes gentagne belastninger over længere tid.
Ifølge arbejdsmiljøloven er arbejdsgiveren forpligtet til at vurdere sundhedsrisiciene for sine medarbejdere. Vurderingen kan afdække risici, der er omfattet af andre love og bestemmelser, der er relevante for muskel- og skeletbesvær på arbejdspladsen, og som også skal overholdes.
Det muskuloskeletale system består af:
- Knogler
- Ledbånd
- Sener
- Muskler
- Brusk
1. Skader som følge af gentagne belastninger. Ofte forbundet med overbelastning
- Karpaltunnelsyndrom
- Tennisalbue
- Golfalbue
- Springfinger
- Løberknæ
2. Øvre krydssyndrom
Meget udbredt lidelse blandt kontorarbejdere på grund af langvarig låst kropsstilling
- Smerter mellem skuldrene
- Hovedpine
- Træthed
- Muskelubalance
- Nedsat bevægelsesområde
3. Nedre krydssyndrom
Meget udbredt lidelse blandt kontorarbejdere på grund af langvarig låst kropsstilling
- Lændesmerter
Benskader
Dårlig kropsholdning
Træthed
Arbejdsgiverens ansvar
Ifølge ’Bekendtgørelse om manuel håndtering’ skal arbejdsgiveren gennemføre en risikovurdering for alle manuelle håndteringsopgaver, der indebærer en risiko for sikkerhed eller sundhed.
Arbejdsgiveren skal:
- Undgå manuel håndtering, der kan indebære en risiko for sikkerhed og sundhed, i det omfang, det kan lade sig gøre
- Vurdere risikoen for skader som følge af farlige manuelle håndteringsopgaver, når disse ikke kan undgås
- Træffe effektive foranstaltninger til imødegåelse af risikoen
Arbejdsgiverens forpligtelser i forhold til medarbejdere med regelmæssigt skærmarbejde er beskrevet i Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler og i Arbejdstilsynets vejledning om skærmarbejde (AT-vejledning D.2.3-1).
Arbejdsgiveren skal:
- Foretage en vurdering af skærmarbejdspladsen
- Reducere risiciene, blandt andet ved at sikre, at arbejdet afbrydes af andet arbejde, eller hvor dette ikke er muligt, afbrydes af pauser
- Sørge for, at medarbejdere, der beder om det, kan få foretaget en øjenundersøgelse
- Sørge for, at medarbejderne får den rette oplæring og information
Medarbejderens ansvar
Medarbejderen har også nogle forpligtelser:
Arbejdsmiljøloven
- Tage rimelig vare på egen og andres sundhed og sikkerhed i forbindelse med udførelse af arbejdet
- Samarbejde med arbejdsgiveren om at sikre, at arbejdsmiljøreglerne bliver overholdt
Håndtering af arbejdsmiljøreglerne
- Gøre brug af det udstyr, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed, i overensstemmelse med deres uddannelse og de instrukser, som arbejdsgiveren har givet
Bekendtgørelse om manuel håndtering
- Følge de af arbejdsgiveren fastlagte arbejdssystemer for at reducere risikoen for skader som følge af håndteringen af byrder
Almindelige risikofaktorer
Der er forskellige faktorer, der kan være medvirkende til arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær, herunder fysiske og biomekaniske faktorer, organisatoriske og psykosociale faktorer samt individuelle faktorer. Disse kan optræde alene eller i kombination. Det er derfor vigtigt at tage højde for samspillet af risikofaktorer ved vurdering af arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær.
Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær opstår som følge af flere faktorer, herunder:
- biomekaniske og miljømæssige faktorer
- organisatoriske faktorer
- psykosociale faktorer
- individuelle faktorer
Muskel- og skeletbesvær forekommer hyppigst hos kvindelige medarbejdere, ældre medarbejdere og ufaglærte medarbejdere.
Biomekaniske og miljømæssige faktorer
- Tunge løft, bæring, skub eller træk af byrder eller brug af værktøjer
- Repetitive eller kraftbetonede bevægelser
- Langvarig fysisk anstrengelse
- Unaturlige og fastlåste arbejdsstillinger
- Vibrationer i hånd/arm eller hele kroppen
- Kulde eller høj varme
Organisatoriske faktorer
- Lange arbejdsdage
- Manglende pauser eller mulighed for at skifte arbejdsstilling
- Arbejde i højt tempo/arbejde med stramme deadlines
- Repetitivt og monotont arbejde
Psykosociale faktorer
- Manglende kontrol over opgaver og arbejdsbyrde
- Uklare/modstridende krav
- Tung mental/kognitiv arbejdsbyrde
- Manglende støtte fra kolleger og/eller leder
Individuelle faktorer
- Tidligere sygehistorie
- Fysisk kapacitet
- Alder
- Fedme/overvægt
Vores måde at arbejde på har ændret sig meget i de seneste år. Digitaliseringen har medført brug af nye teknologier, der betyder, at vi arbejder når som helst.
Forholdet mellem arbejdsgiver og -tager har ændret sig. Det er f.eks. blevet mere udbredt med online platforme, hvor arbejdet bliver udført af selvstændige eller løst ansatte medarbejdere, som måske ikke altid overholder arbejdsmiljøreglerne.
Sådan påvirker muskel-og skeletbesvær medarbejderne
Procentdelen af medarbejdere, der rapporterer om hovedpine, er 52 % blandt bygningsarbejdere, og 60 % blandt landbrugsarbejdere, mens gennemsnittet i EU er 46 %. De sektorer, hvor muskel- og skeletbesvær bliver indberettet mindst hyppigt, er finans- og forsikringssektoren samt undervisnings-, kunst-, underholdnings- og fritidssektoren.
De sektorer, hvor muskel- og skeletbesvær bliver indberettet mindst hyppigt, er finans- og forsikringssektoren samt undervisnings-, kunst-, underholdnings- og fritidssektoren.
Virksomhedens størrelse har også vist sig at have direkte indvirkning på forekomsten af muskel- og skeletbesvær såsom rygsmerter: Jo større virksomheden er, jo bedre adgang er der til forebyggende foranstaltninger. På arbejdspladser med mere end 250 ansatte ligger adgangen til ergonomisk udstyr på 92 %. Denne procentdel er 70 % for virksomheder med 10-49 ansatte og blot 59 % for mikrovirksomheder (5-9 ansatte) - hvilket tydeligt illustrerer behovet for yderligere støtte til små og mellemstore virksomheder og deres ansatte.
Symptomerne kan variere i sværhedsgrad. Lidelserne varierer fra mild ømhed og smerte til mere alvorlige tilstande, herunder kraftige rygsmerter eller svære lidelser i hænder og arme, slidgigt og knogleskørhed eller ikke-specifikke smertesyndromer af kronisk karakter.
Svære kroniske tilstande kan undertiden medføre tab af arbejdsevnen
De mest almindelige former for muskel- og skeletbesvær omfatter:
- Skader som følge af gentagne belastninger
- Øvre krydssyndrom
- Nedre krydssyndrom
- Hovedpine
- Postural træthed/overbelastning
Lidelser i den øverste del af kroppen omfatter blandt andet ømhed og smerter i skuldre, arme, håndled, hænder og fingre samt nakke.
Symptomerne udvikles nogle gange over længere tid og kan blandt andet vise sig som smerter, ubehag, følelsesløshed og snurren. Nogle oplever også hævede led, nedsat bevægelsesevne eller gribestyrke samt ændring i hudfarven på hænder eller fingre. Disse lidelser kaldes også for overbelastningsskader, og er skader, der opstår på grund af ensidigt, belastende arbejde.
Som specifikke eksempler kan nævnes karpaltunnelsyndrom, senebetændelse og vibrationsinducerede hvide fingre. Størstedelen af disse lidelser opstår på grund af moderate, men hyppigt gentagne kraftanstrengelser over en længere periode. Dette kan føre til muskeltræthed og miskroskopiske blødvævsskader i nakke, skuldre, arme og hænder.
"I 2019/20 var muskel- og skeletbesvær årsag til 30 % af alle arbejdsrelaterede sygdomstilfælde og til 27 % af alle tabte arbejdsdage på grund af arbejdsrelateret sygdom."
Virksomhedscase
Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær medfører enorme omkostninger for medarbejderne, arbejdsgiverne, sundhedsvæsenet, ja for hele samfundet og samfundsøkonomien.
- De direkte omkostninger i forbindelse med arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær omfatter udgifter til sundhedspleje (diagnosticering og behandling af sygdomme, rehabilitering), medicin, lønkompensation osv.
- De indirekte omkostninger er relateret til sygefravær, uro blandt medarbejderne, nedsat produktivitet, produktivitetsforsinkelser og afløsning for syge medarbejdere (herunder oplæring af nye medarbejdere). For virksomheden vurderes disse indirekte omkostninger at være mange gange højere end de direkte omkostninger.
Så ud over virksomhedens lovmæssige forpligtelser er der andre gode grunde til, at virksomheden bør tage hånd om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær.
Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær kan holdes under kontrol og forebygges. Dermed er det også muligt at reducere omkostningerne.
Muskel- og skeletbesvær påvirker arbejdsevnen og indebærer derfor en stor omkostningsbyrde for virksomhederne og samfundet:
- Sygefravær: En stor andel af tabte arbejdsdage i EU skyldes muskel- og skeletbesvær. Ansatte med muskel- og skeletbesvær har desuden større risiko for længerevarende fravær.
- Fremmøde trods sygdom: Smerter på arbejdet som følge af muskel- og skeletbesvær påvirker arbejdsevnen og produktiviteten.
- Tidlig pension: Medarbejdere, der lider af muskel-og skeletbesvær, kan være nødt til at stoppe helt med at arbejde. De svarer også hyppigere end andre medarbejdere, at de ikke mener, at de vil være i stand til at udføre det samme arbejde, når de bliver 60 år.
- Sygefravær koster i gennemsnit britiske virksomheder 522 GBP pr. tilfælde – Muskel- og skeletbesvær er en af de vigtigste årsager til sygefravær, sammen med stress og andre psykiske problemer. Disse omkostninger vil sandsynligvis stige i takt med, at arbejdsstyrken bliver ældre, eftersom risikoen for muskel- og skeletbesvær stiger med alderen.
Casestudy
I Tyskland medførte muskel- og skeletlidelser og bindevævslidelser et produktionstab svarende til 17,2 milliarder euro (17.200 millioner euro) (produktionstabsomkostninger baseret på arbejdskraftsomkostninger) i 2016 og et tab i bruttoværditilvæksten på 30,4 milliarder euro (tabt arbejdsproduktivitet). Det svarer til henholdsvis 0,5% og 1,0% af Tysklands bruttonationalprodukt (BNP)
Savner du inspiration til arbejdsmiljøarbejdet, kan du lade dig inspirere i vores blogindlæg: 6 trin til din arbejdsmiljøledelse.
Del 2: Trin til håndtering af muskel- og skeletbesvær på kontoret
Der er en voksende international erkendelse af behovet for en mere holistisk tilgang til forebyggelse af muskel- og skeletbesvær, som ikke kun har fokus på arbejdspladsen, men også på helbred, oplysning og folkesundhed generelt.
Der findes ikke nogen enkelt løsning, og det kan nogle gange være nødvendigt at søge hjælp fra eksperter i tilfælde af usædvanlige eller alvorlige problemer.
De vigtigste elementer, når det gælder forebyggelse og håndtering af muskel- og skeletbesvær på kontoret: Forebyggelse
Forebyggelsespolitik
- Politik om forebyggelse og håndtering af muskel- og skeletbesvær
- Risikovurderinger
- Undervisning
- Rapportering og undersøgelser af ulykker og nærved-ulykker
- Håndtering af skader
- Intern auditering
Hvordan kan virksomheden forebygge og håndtere muskel- og skeletbesvær?
1. Politik om forebyggelse og håndtering af muskel- og skeletbesvær
Muskel- og skeletbesvær kan forebygges. Derfor kan virksomheden undgå eller reducere mange af de omkostninger, der er forbundet med disse lidelser, ved at implementere en forebyggende politik.
En politik for håndtering af muskel- og skeletbesvær kan omfatte følgende:
- Øjeblikkelig indberetning af ulykker.
- Øjeblikkelig undersøgelse af ulykker og implementering af korrigerende handlinger.
- Korrekt dokumentering af alle ulykkesundersøgelser.
- Fastholdelse af personale på arbejdet.
- Kommunikation mellem arbejdsgiveren og medarbejderen.
- Adgang til eksperter eller anden rådgivning, der kan hjælpe medarbejderne.
- Planlægning og gennemførelse af tilpasninger af arbejdspladsen.
- Fastholdelse af eller hurtig tilbagevenden til arbejdsplan.
2. Risikovurderinger
Risikovurderinger udgør en hjørnesten i arbejdsmiljølovgivningen og er altafgørende for et sikkert arbejdsmiljø.
Formålet med risikovurderinger på arbejdspladsen er at beskytte medarbejdernes sundhed og sikkerhed. Vurderingerne omfatter identifikation af risici, evaluering af risicienes alvorlighedsgrad samt beslutningstagen om eventuelle risikominimerende handlinger. Ifølge arbejdsmiljøloven skal alle arbejdsgivere gennemføre regelmæssige risikovurderinger.
Udfordringer
- Ustruktureret tilgang
- Inkonsekvente data
- Kompleks risikomatrix
- Ikke lokaliseret
- Kompliceret
Hvis du er arbejdsgiver eller selvstændig, er du lovforpligtet til at gennemføre en vurdering af sundheds- og sikkerhedsrisici for medarbejderne i forbindelse med udførelsen af deres arbejde.
Læs mere om, hvordan du udfører en risikovurdering af arbejdsmiljøet her >
- Identificer farerne – det vigtigste skridt er en præcis klarlægning af farer på arbejdspladsen
- Klarlæg hvem, der kan komme til skade, og hvordan – det gør det nemmere at finde den bedste løsning til at få kontrol over risikoen
- Evaluer risiciene, og tag beslutning om kontrolforanstaltninger – fastlæg herefter sandsynligheden for, at faren opstår
- Registrer betydelige fund
- Gennemgå din vurdering, og opdater den om nødvendigt – risikovurderinger skal være aktuelle og gennemgås med jævne mellemrum for at sikre ændringsstyring og -kontrol
3. Undervisning
Alle på arbejdspladsen bør deltage i undervisning om muskel- og skeletbesvær.
Det bør overvejes at gennemføre kurser i ergonomi for medarbejdere og mellemledere samt individuel og opgavespecifik undervisning.
Nøgleområder:
- Manuel håndtering:
Undervisning i manuel håndtering skal være specifik for de opgaver, der udføres i arbejdsmiljøet - Skærmterminaler:
Undervisning i brug af skærmterminaler skal gøre personalet opmærksomme på risici i forbindelse med computerarbejde. - Oplæring i specielle arbejdsopgaver:
Undervisningen skal for eksempel gøre medarbejderne opmærksomme på risiciene ved arbejde med læsseapparater.
Læs også: Sådan skaber du et sikkert arbejdsmiljø med arbejdsmiljøkurser og medarbejdertræning >
4. Rapportering og undersøgelser af ulykker og nærved-ulykker
Det er vigtigt at være forberedt på ulykker og nærved-ulykker i organisationen og at sikre, at medarbejderne ved, hvad de skal gøre, hvis uheldet er ude. Alle ulykker og nærved-ulykker skal undersøges så hurtigt som muligt, men ikke før det er sikkert at gøre det.
Her er et eksempel på fremgangsmåden:
- Indhentning af oplysninger
- Identifikation og undersøgelsesbeslutning
- Udvælgelse af personer til undersøgelsesteamet
- Organisering og dataindhentning
- Klarlægning af kronologi bag ulykken
- Identifikation af systemfejl
- Identifikation af medvirkende faktorer
- Udarbejdelse af anbefalinger og handleplan
5. Håndtering af skader
En politik for håndtering af skader hjælper arbejdsgiveren med at sikre, at medarbejdere med både arbejdsrelaterede og ikke-arbejdsrelaterede skader/sygdomme kan restituere og gennemføre de opgaver, som de er ansat til.
Nøgleområder:
- Hurtig indgriben: Løbende kommunikation med medarbejderne om, hvordan de har det i arbejdsmiljøet, kan hjælpe med at spotte problemer, før de bliver mere alvorlige.
- Registrering af sygefravær: Fravær på grund af muskel- og skeletbesvær bør registreres og følges nøje
- Adgang til professionel rådgivning og behandling hjælper medarbejderne: Det er vigtigt, at en medarbejder, der lider af muskel- og skeletbesvær, får lægehjælp med det samme.
- Hold kontakten: Hjælp medarbejderen med at bevare motivationen og undgå stress ved at forberede en gradvis eller komplet tilbagevenden
- Planlægning og gennemførelse af tilpasninger af arbejdspladsen: Efter risikovurderingen gennemføres der relevante ændringer i arbejdsmiljøet for at forebygge vedvarende problemer.
- Forberedelse af tilbagevenden til arbejdsplan: Planlæg en individuelt tilpasset tilbagevenden til arbejdsplanen i samarbejde med medarbejderen
6. Intern auditering
En intern audit er en struktureret proces, hvor der indhentes uafhængige oplysninger om effektiviteten af de implementerede systemer til forebyggelse og håndtering af muskel- og skeletbesvær på arbejdspladsen. Det er en effektiv metode til identificering af nødvendige opfølgende handlinger.
Nøgleområder:
- Politik for forebyggelse og håndtering af muskel- og skeletbesvær, herunder manuel håndtering, skærmterminaler og arbejdsområder med øget risiko for lidelser i nakke, skuldre, arme og hænder
- Risikovurderinger
- Undervisning
- Rapportering og undersøgelse af ulykker og nærved-ulykker
- Håndtering af skader (fastholdelse, rehabilitering og tilbagevenden til arbejde).
Forebyg ulykker og sundhedsrisici. Få overblik i ét system med adgang for alle medarbejdere. Og systematisér jeres opgaver inden for sikkerhedsledelse med EcoOnline EHS >
Del 3: EcoOnlines arbejdsmiljøløsninger
Med EcoOnlines arbejdsmiljøsoftware er det nemt, effektivt og inspirerende at følge den bedste praksis for sikkerhedsstyring.
Vi forstår de komplekse arbejdsmiljøprocesser, og det er grunden til, at vi har skabt en softwareløsning, som ikke alene er nem at anvende, men også let tilgængelig, uanset hvor medarbejderne befinder sig.
Risikovurderinger på arbejdspladsen – for at identificere risici og måder at styre dem på – er altafgørende for vellykket håndtering og forebyggelse af muskel- og skeletbesvær på kontoret. Det er ikke muligt at udrydde enhver risiko, men med simple foranstaltninger er det muligt at reducere og håndtere risikofaktorerne for muskel- og skeletbesvær.
EcoOnline EHS gør dig i stand til at træffe hurtige, informerede risikostyringsbeslutninger
Gennemførelse af risikovurderinger med EcoOnline EHS
Brug mindre tid på at bladre igennem papirdokumenter, og få resultater i realtid
- Risikostyringsskabelonerne gør det muligt at gennemføre standardvurderinger på tværs af operationer.
- Bedste praksis-skabeloner til person-, miljø- og procesbaserede risikovurderinger.
- Automatiske påmindelser om datoer for gennemsyn og versionsstyring sikrer, at vurderingerne altid er ajour.
Opnåelse af virksomhedens mål
Sørg for, at ansvaret bliver delt, og hold øje med, at risikovurderinger bliver udført effektivt
- Nå virksomhedens mål ved hjælp af en systemisk metode til risikostyring.
- Godkendelser på flere niveauer sikrer levering af kvalitetsdata og -rapporter.
- Let læselige rapporter giver læseren mulighed for at overvåge alle fuldførte vurderinger og revisioner.
Informerede beslutninger
Få et hurtigt og præcist overblik over risikovurderingens sandsynlighedsværdi, prioritering og indvirkning
- Identificer farer og aktuelle kontrolforanstaltninger, og vurder risikosandsynligheden for at sikre, at der bliver tildelt effektive forbedrende handlinger.
- Klassificer risici i henhold til din eksisterende alvorlighedsmatrix for at sikre konsistens.
- Beslut, hvem der skal oprette, gennemgå og redigere risikovurderinger.
