EU's Seveso-direktiv har til formål at forebygge større uheld og imødegå konsekvenserne af disse. Målet er at beskytte både mennesker og miljø. Uheldet, der har givet navn til Seveso-direktivet, fandt sted i 1976 på et kemisk procesanlæg i Seveso i nærheden af Milano i Italien.
I 2012 blev der i EU vedtaget et nyt, revideret Seveso-direktiv 2012/18/EU. Formålet med revisionen var primært at tilpasse de eksisterende regler til Århus-konventionen og reglerne for klassificering af kemikalier - CLP.
De nye regler trådte i kraft i 2015 og sikrer følgende:
Større åbenhed for borgerne. Myndighederne skal lægge informationer på nettet om risikovirksomhederne, så man hurtigt kan finde ud af, om man er nabo til en risikovirksomhed, og hvordan man skal reagere, hvis der sker et uheld.
Alle risikovirksomheder skal udarbejde en forebyggelsespolitik. Den skal sikre, at virksomheden løbende forbedrer sit sikkerhedsniveau. Borgerne i EU skal have adgang til at prøve myndighedernes afgørelser om f.eks. afstanden mellem risikovirksomheder og bebyggelse. Flere virksomheder, der håndterer stoffer, som er farlige ved indånding, bliver omfattet af EU-reglerne.At kategorisering og udvælgelseskriterier er baseret på klassificeringsreglerne i EU's nye mærkningsregler - CLP
Vores services omfatter blandt andet: