Ifølge Arbejdsmiljøloven er virksomheder forpligtet til at skabe et sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø for medarbejderne. Til at opnå dette og sikre, at du får kortlagt de funktioner/områder, der kan udgøre farer, kan du bruge forskellige former for arbejdsmiljøgennemgange. Om din arbejdsplads kalder det for sikkerhedsrundering, arbejdsmiljørundering, Safety Walk, intern audit eller noget helt femte, er egentlig ligegyldigt. Det vigtigste er, at I får det gjort. I dette indlæg arbejder vi primært med begrebet 'sikkerhedsrundering'.
Men hvad omfatter sikkerhedsrunderinger egentlig, og hvor skal I starte? Det får du svar på i indlægget her.
Se en kort video om emnet her:
Hvad er en sikkerhedsrundering?
I korte træk er en sikkerhedsrundering en afdækning af de områder, der kan udgøre, og som historisk set har udgjort, en fare i forbindelse med arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladsen.
Den bliver typisk udført af arbejdspladsens arbejdsmiljøgruppe, som jo repræsenteres ved både medarbejder og leder, og så laver man en ”gennemgang” af de forhold, der på forhånd er identificeret som værende vigtige for den pågældende arbejdsplads. Undervejs noterer man de udfordringer, der enten kan være, eller som man vurderer kan gå hen og blive en udfordring på sigt.
Herefter skal der naturligvis besluttes nogle korrigerende og forebyggende handlinger, der kan afhjælpe de udfordringer, der er observeret. Det skal være med til at sikre en høj arbejdsmiljøstandard og dermed forebygge ulykker og hændelser i arbejdsmiljøet.
Er sikkerhedsrunderinger på arbejdspladsen lovpligtige?
Der er forskellige tilgange og metoder, og derfor kan vi ikke direkte sige, at en sikkerhedsrundering er lovpligtig, MEN... Når det gælder gennemgange af arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladsen generelt, er det Arbejdsmiljøloven, vi skal forholde os til. Her står der, at man bør kontrollere, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig – som jo netop er det, man gør ved en sikkerhedsrundering.
Ifølge Arbejdsmiljøloven er der krav til at:
- Arbejdsgiveren skal sørge for, at der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt (§15);
- Arbejdslederen skal kontrollere, at sikkerhedsforanstaltningerne virker (§26);
- De ansatte skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for deres arbejdsområde, herunder at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt (§28).
Virksomheden har pligt til at sikre, at forholdene for de ansatte er arbejdsmiljømæssigt forsvarlige. Det skal der laves en plan for, hvordan man vil sikre, og her kommer arbejdsmiljøgennemgange ind som et godt redskab til at sikre, at man kommer omkring forholdene, der kan udgøre fare i arbejdsmiljøet.
Samtidig siger Arbejdsmiljøloven, at tidspunktet for disse sikkerhedsrunderinger skal være passende og give et typisk billede af arbejdsgangen på arbejdspladsen. De skal være repræsentative for virkeligheden i virksomheden.
Hvor ofte skal du lave sikkerhedsrunderinger?
Hyppigheden af udførelsen af sikkerhedsrunderinger er afhængig af forholdene i virksomheden, såsom størrelse, omfang af aktiviteter, farligheden af arbejdet og hvad der i øvrigt gøres på det arbejdsmiljømæssige i forvejen. Et bud fra os kunne være, at man udfører mellem 2-4 sikkerhedsrunderinger årligt. Især hvis din virksomhed udfører sikkerhedskritiske handlinger. På den måde har I proceduren og processen frisk i erindringen fra gang til gang, når der skal laves opfølgninger på de implementeringer, I har lavet.
Hvorfor skal vi udføre sikkerhedsrunderinger og arbejdsmiljøgennemgange?
Det primære formål med sikkerhedsrungeringer og arbejdsmiljøgennemgange er at forebygge og minimere risici og følge op på, at implementeringer virker. Normalt når vi rapporterer ulykker, nærved-hændelser og sikkerhedsobservationer, reagerer vi først, når ulykken er sket. Men ved en gennemgang gør vi det modsatte. Vi planlægger, hvad vi vil følge op på, og derfor kan vi vurdere de sikkerhedsmæssige risici og være på forkant med ulykker.
Mere konkret vil vi identificere nogle områder, der har indflydelse på vores arbejdsmiljø. Vi inkluderer også de erfaringer, vi allerede har gjort ift. usikre forhold f.eks. fra tidligere uheld eller nærved-hændelser.
Herefter laver vi en liste over områderne, og efterfølgende går vi ud og tjekker dem i virksomheden og observerer, om forholdene faktisk er i orden. Hvis de ikke er det, så sikrer vi, at det kan dokumenteres, håndteres og blive fulgt op på.
Disse lister kan gå hen og blive lange, hvis de skal indeholde alle forholdene i virksomheden, og derfor kan det være en fordel at dele områderne op, så der laves tjek med et bestemt fokus såsom stigetjek, maskiner, kemi osv.
Hele formålet er, at vi systematisk følger op på, at alt det, vi gør inden for arbejdsmiljø og sikkerhed, faktisk bliver udført og overholdt. Men hvordan finder vi ud af, hvad der skal og bør omfattes? Det kan vi f.eks. bruge faktorer som nedenstående til:
- lovgivning
- virksomhedens egne krav
- kundernes krav
- farlige forhold i virksomheden
- tidligere ulykker og hændelser
Disse faktorer holder vi så op imod:
- dokumentationer såsom politikker, procedurer, arbejdsinstruktioner osv.
- udførelsen – hvad gør vi egentlig i praksis.
Ovenstående skal du have in mente, når du skal til at planlægge en tjekliste, der systematisk gennemgår alle områder inden for arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladsen. Det kan måske lyde utrolig besværligt og omfangsrigt, men når du først har skabt en rutine og proces omkring det, bliver det nemmere for alle parter.
Læs også om, hvordan du laver risikovurdering af dit arbejdsmiljø >
Inden du går i gang med sikkerhedsrunderingen
Inden du giver dig i kast med at planlægge de forskellige sikkerhedsrunderinger og booker tid i de relevante medarbejderes kalendere, er der flere elementer, du skal have styr på, så du sikrer en god start for alle involverede parter.
Informer alle medarbejderne
I nogle tilfælde bør du have kommunikeret ud til virksomhedens ansatte, hvorfor der skal laves sikkerhedsgennemgange. Det gælder både dem, som skal være en del af sikkerhedsgruppen, evt. dem, som skal agere som specialister ved en særlig afdeling/område, og bare medarbejderne generelt. Du skal forklare, hvorfor de her gennemgange og runderinger skal foretages, hvad du gerne vil have ud af dem, samt hvad de gavnlige effekter af det kan være. Det handler ikke om at finde skyldige, du kan pege fingre ad, men derimod at skabe en sikker arbejdsplads for alle.
Find de rette deltagere
Hvem skal så deltage i gennemgangen? Det kommer an på, hvilken form for sikkerhedsrundering, der skal foretages. Hos EcoOnline skelner vi mellem to typer af sikkerhedsrunderinger: Sikkerhedsgennemgange og Safety Walks. Alt efter hvilke der skal fortages, er der forskellige krav og formål med dem.
Sikkerhedsgennemgange
Ved sikkerhedsgennemgange deltager en mindre gruppe personer – det afhænger af, hvor stor virksomheden er, og hvilket område der skal gennemgås. Det er ofte dem, der indgår i virksomhedens arbejdsmiljøgruppe, som foretager sikkerhedsgennemgange, og alt efter område og omfang kan interne ”eksperter” inviteres med. Vi vil altid råde til at tage nogle eksperter med på råd, hvis det er et særligt område, der skal gennemgås. De kender arbejdet og kan være en god sparringspartner til forbedringer.
I arbejdsmiljøgruppen er både medarbejderne og ledelsen repræsenteret. Hvis I har flere grupper, kan I planlægge at lave sikkerhedsgennemgange i et andet område end ens egen, da man har tendens til at stirre sig blind på sit eget område. Dette kommer selvfølgelig an på virksomhedens størrelse.
Safety Walks
Ved at benytte betegnelsen ’Safety Walk’, kan man mene lidt forskelligt, men i denne forbindelse vil vi betegne det som en gennemgang, hvor kun ledelsen deltager. Ledelsen går ud blandt medarbejderne og taler arbejdsmiljø og sikkerhed med dem. Hermed viser de, at de tager arbejdsmiljø og sikkerhed alvorligt, og at de interesserer sig for, at medarbejderne er sunde og sikre. De udtrykker også implicit på denne måde, at medarbejderne er vigtige, og at ledelsen ved det.
Medarbejderne inddrages i en snak om sikkerhed og sundhed på deres arbejdsplads, og kan direkte udtrykke utilfredshed eller foreslå forbedringer til ledelsen, hvor det ellers nogle gange kan føles som om, der er langt til at få ledelsen i tale.
Tjeklisten til denne form for arbejdsmiljøgennemgang skal være kort og præcis. Det er ikke meningen, at ledelsen skal gå rundt og notere undervejs – selvom det selvfølgelig kan være nødvendigt – men de skal primært fokusere på medarbejderne.
Punkterne på listen kan variere alt efter, hvad der har fokus i øjeblikket (eksempelvis kan der være et periodisk problem med medarbejdere der forlader virksomheden eller andre problematikker), eller hvad man planlægger, skal have fokus det kommende år. Hvor ofte, det skal gøres, afhænger af behov, fokus og afdelinger.
Hvordan planlægger I en sikkerhedsrundering?
Hvordan griber I så det hele an og kommer godt i gang?
Det er en god idé at planlægge emner på forhånd, hvornår de skal udføres og hvem der skal deltage, og det ville være oplagt at gøre, når I har lavet arbejdsmiljøredegørelse i december eller januar og er klar til planlægning af det nye år i Arbejdsmiljøorganisationen. Dette gælder både sikkerhedsgennemgange og Safety Walks, selvom disse kan variere i planlægning og udførsel.
Hvordan følger I op på en arbejdsmiljøgennemgang og sikkerhedsrundering?
Uanset om vi taler sikkerhedsgennemgange eller Safety Walks, er det vigtigt, at der kommer nogle forbedrende handlinger ud af dem, at de bliver implementerede og ikke mindst, at medarbejderne oplever det i deres dagligdag.
Korrigerende og forebyggende handlinger er altid lavet ud fra de bedste intentioner, og så kan man på de efterfølgende gennemgange følge op, om de så også virker efter hensigten og tilstrækkeligt.
Det er ofte i denne fase, entusiasmen begynder at dale. Man har nu planlagt en rigtig god og fyldestgørende tjekliste til både sikkerhedsrundering og Safety Walks, og man har fået dem udført. men implementering og opfølgning er mindst lige så vigtig. Der skal komme synlige forbedringer ud af dem, så medarbejderne kan se, at det faktisk nytter noget at udføre dem. Det skal identificeres, hvad der kan gøres for enten at fjerne eller nedbringe risici og farer, og der skal laves nogle specifikke handlinger med dette formål, der nogle gange kræver tiltag af økonomisk karakter. Det kræver tæt og vedholdende opfølgning at komme igennem med effektive handlinger.
Hvis du kunne tænke dig at vide mere om, hvordan du kan styre dine sikkerhedsrunderinger og arbejdsmiljøopgaver i et digitalt system, så se en demovideo med det samme: