Basal guide til whistleblowerordning | EcoOnline

Din basale guide til en whistleblowerordning

Der findes misforhold på nogle danske arbejdspladser. Nogle gange indlysende for medarbejderne, men måske ikke for ledelsen. En whistleblowerordning er en måde at give medarbejderne mulighed for anonymt at indberette misforhold. Og nu, hvor loven er blevet opdateret, betyder det, at flere arbejdsgivere skal indføre en whistleblowerordning.

I denne artikel får du

  • En gennemgang af begrebet whistleblowing
  • En gennemgang af begrebet misforhold
  • En introduktion til, hvad den nye whistleblowerlov betyder, samt hvilke krav den stiller
  • En indflyvning til, hvad et whistleblowersystem består af og, hvem der kan indberette samt de forskellige indberetningsveje.
Rectangle
Kapitel 1

Hvad er en whistleblower?

Ordet whistleblower kommer fra engelsk og betyder en person, der på en eller anden måde har bemærket, at der er misforhold på en arbejdsplads, og derfor anonymt slår alarm eller på anden måde rapporterer det. Ofte arbejder whistlebloweren på den pågældende arbejdsplads og har set misforholdene med egne øjne.

Gratis guide: 10 tips til at indføre et whistleblowersystem >

 

Hvad er en whistleblowerordning?

En whistleblowerordning gør det muligt for whistleblowere at gøre opmærksom på de ting, de ser. Det er en intern kommunikationskanal for medarbejdere, tidligere medarbejdere, frivillige og praktikanter. Gennem denne kan der rapporteres forseelser og misforhold, uden at den, der rapporterer, skal frygte for sit job.

I nogle tilfælde er whistleblowing ’sidste udvej’. Nogle gange kan det selvfølgelig undgås at komme så vidt. Hvis du oplever ting, der bør forbedres i din professionelle rolle på arbejdspladsen, kan du for eksempel bringe det op internt i virksomheden, gennem APV’en eller tale med din leder eller en sikkerhedsrepræsentant om det. Når det ikke hjælper eller ikke er en mulig løsning, er det nødvendigt med et andet middel. Og her kan en whistleblowerordning være en rigtig god ting.

Læs mere om hvad en whistleblowerordning er her >

Den 24. juni 2021 vedtog Folketinget en lov om beskyttelse af whistleblowere, og det har for alvor skabt opmærksomhed omkring whistleblowing og systemer til håndtering af det.

Mere om det længere nede...

 

Kapitel 2
 

Misforhold kan være mange ting

Hvad menes der egentlig med misforhold?

Det kan umiddelbart virke subjektivt at diskutere misforhold på en arbejdsplads. Vi har forskellig moral, værdier og synsninger om, hvad der er ’rigtigt og forkert’.

Men pointen med whistleblowerloven er netop at give mulighed for at sætte fokus på noget bestemt, som ikke er i orden. Selvom ’i orden’ i nogle tilfælde kan være en subjektiv ting.

Misforhold omfatter normalt forskellige former for forseelser eller upassende adfærd. Det kan for eksempel være, at skattekroner er blevet brugt forkert, at der er spionage eller tyveri, eller at en offentligt ansat har modtaget bestikkelse.

Dette gælder også for ting, der er sket i fortiden og ikke længere er relevante, og ting, der kan ske i fremtiden. At skjule enhver form for overtrædelse er en forseelse i sig selv. Det skal også påpeges, at der ikke skelnes mellem bevidst og ubevidst misforhold – de er begge lige alvorlige.

whistleblowersystem

 

Kapitel 3

Hvilke lovkrav er der til whistleblowing?

Whistleblowerloven i Danmark blev vedtaget den 24. juni 2021 og trådte i kraft den 17. december 2021.

Følgende afsnit om lovkrav er baseret på Justitsministeriets vejledning for whistleblowing (Kilde).

Whistleblowerloven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (herefter whistleblowerdirektivet), i dansk ret.

 

Hvem omfatter whistleblowerordninger?

Ifølge whistleblowerloven skal der på alle arbejdspladser – private som offentlige – med over 50 ansatte etableres en whistleblowerordning. Loven trådte som nævnt i kraft i december 2021, og alle arbejdspladser med 50 eller flere ansatte skal have etableret en whistleblowerordning senest den 17. december 2023.

Arbejdspladser med færre end 50 ansatte kan være forpligtet til at etablere en whistleblowerordning efter krav i anden lovgivning, fx lov om finansiel virksomhed.

Der er krav om, at whistleblowerordningen som minimum skal stilles til rådighed for arbejdspladsens arbejdstagere. Derudover er der en række personer, som din arbejdsplads frivilligt kan vælge at stille whistleblowerordningen til rådighed for – herunder bl.a.

  • Selvstændigt erhvervsdrivende
  • Aktionærer, bestyrelsesmedlemmer, direktionsmedlemmer
  • Frivillige
  • Praktikanter

 

Skal vi hjælpe dig med at overholde lovkravene? Book et møde og se vores løsning til whistleblowerordning her >

 

Hvad omfatter whistleblowerordninger?

Loven siger, at en whistleblowerordning skal behandle indberetninger om

  • Overtrædelser af EU-retten, der er omfattet af anvendelsesområdet for whistleblowerdirektivet
  • Alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold (såsom bestikkelse, hacking, tyveri, afpresning, dokumentfalsk osv.)

Læs også mere på Retsinformation >

 

Kapitel 4

Hvad skal en whistleblowerordning kunne?

Ifølge loven skal en arbejdsplads etablere en enhed, der skal modtage og behandle indberetninger fra whistleblowere. Den enhed skal bestå af en eller flere upartiske personer, og hvem det er, kan så afhænge af hvordan I er organiseret.

Upartiskhed betyder, at de udpegede personer skal kunne forholde sig sagligt og objektivt i behandlingen af en indberetning.

Whistleblowerordningen skal give mulighed for enten skriftlig eller mundtlig indberetning – det er op til organisationen, om det skal være det ene, det andet eller begge. Der skal dog sikres fortrolighed omkring whistlebloweren, så medarbejderne trygt kan henvende sig uden at frygte deres identitet. Derfor skal I naturligvis også overveje, hvor/hvordan I opbevarer indberetninger og behandlinger.

 

Whistleblowerenhedens opgaver består af

  • At modtage indberetninger og have kontakten med whistlebloweren
  • At bekræfte modtagelse af indberetningen til whistlebloweren ingen for en uge
  • At følge op på indberetninger
  • At give whistlebloweren feedback så hurtigt som muligt (senest inden for tre måneder)

 New call-to-action

 

Andre krav til en whistleblowerordning

Et whistleblowersystem kan se forskelligt ud fra organisation til organisation. Men nogle vigtige punkter, der skal opfyldes, er følgende:

  • Enhver, der rapporterer forseelser, skal beskyttes mod repressalier.
  • Whistlebloweren skal være forsikret fortrolighed, og modtageren af indberetningen har tavshedspligt.
  • Der skal være passende procedurer på arbejdspladsen for, hvordan indberettede misforhold skal modtages, registreres, og følges op på. Procedurerne skal formidles til arbejdstagerne og være lettilgængelig.
  • Offentlige myndigheder skal én gang årligt offentliggøre information fra deres whistleblowerordning (kilde).

Læs mere om vores whistleblowersoftware >

 

 

Kapitel 5

FAQ

Kan jeg indberette hvad som helst gennem whistleblowersystemet?

I princippet ja, men det skal være indberetninger om forseelser og misforhold som bestikkelse og svig i forbindelse med arbejdspladsen, og det skal være af almen interesse, for at whistlebloweren kan være omfattet af lovens beskyttelse. Når det kommer til klager eller mindre overtrædelser, bør det være gennem virksomhedens rutiner, eller du skal selv fremlægge dine kommentarer for direktøren, ledelsen eller sikkerhedsrepræsentanten.

Hvordan ved jeg, om min arbejdsplads har et whistleblowersystem?

Hvis du arbejder i en virksomhed med minimum 50 ansatte eller hos en offentlig arbejdsgiver med minimum 50 ansatte, skal der senest fra den 17. december 2023 være en whistleblowerordning.

Er du i tvivl, om I har en whistleblowerordning, og hvordan den fungerer, så spørg din leder.

Hvordan opretter jeg en whistleblowerordning, der beskytter medarbejderne?

Ordningen skal opfylde de fastsatte kriterier i henhold til loven (mange af dem er gennemgået ovenfor, hvor du også kan finde relevante kilder).

Vi anbefaler, at du bruger en whistleblowersoftware til at løse opgaven.

Med et link eller en QR-kode til EcoOnlines digitale whistleblowersystem er det nemt at kommunikere og informere om, at du har et system på plads. Derefter kan dine medarbejdere anonymt scanne koden og rapportere. Selve rapporteringen kan ske via en webformular på mobilen eller fra en computer. Systemet kan også sikre, at flere personer modtager underretninger om rapportering. Virksomheden kan arbejde med opfølgninger på, hvad der er indberettet uden forbindelse til den person, der har indberettet.

EcoOnlines whistleblowersoftware skaber et overblik for ledelsen ved at følge antallet af indberetninger og få indsigt i, om det påvirker specifikke afdelinger.

Book et 20-minutters møde og se vores software til whistleblowing

Lad os vise dig, hvordan du kan digitalisere din whistleblowerordning.

Book et kort møde >
DK - Sopan-1

Sopan Rasiah

Business Development Executive, EcoOnline Danmark