EcoOnline opkøber Engage EHS for at styrke den internationale vækst Latest EHS, ESG and Chemical Safety News | EcoOnline

EcoOnline opkøber Engage EHS for at styrke den internationale vækst

Published 26 januar, 2021

3 minute read

EcoOnline, en førende leverandør af SaaS-baseret HSEQ-software, opkøber Engage EHS, der er en irsk leverandør af innovativ og brugervenlig sundheds- og sikkerhedssoftware.

Siden EcoOnline blev etableret i år 2000, har virksomheden udviklet sig fra at være et veletableret navn indenfor software til kemihåndtering i Norden, til i dag også at levere omfattende HSE-løsninger til det europæiske og amerikanske marked. I dag har EcoOnline en førende position i alle de nordiske lande samt Storbritannien og Irland, hvor virksomhedens løsning bruges af mere end 6.500 kunder på tværs af 86 forskellige industrier.

 

Med opkøbet af Engage EHS sikrer EcoOnline sig yderligere vækst ved at tage godt imod mere end 150 nye kunder og 30 dygtige medarbejdere, som alle deler EcoOnlines vision om at hjælpe virksomheder i alle brancher og størrelser med at skabe sikrere, mere bæredygtige og effektive arbejdspladser.

 

”Vi har kendt teamet bag Engage EHS længe og har opdaget, at vores to virksomheder udgør et godt match, både når det kommer til kultur og til vores fælles vision for virksomheden, kunderne og produktet. Medarbejderne fra Engage EHS og deres produktviden vil have stor medvirken, når vi sammen fortsat vil servicere alle vores kunder og udvikle vores førende EHS-platform,” siger Göran Lindö, CEO i EcoOnline.

 

Engage EHS, som har hovedkontor i Dublin, tilbyder en cloud-baseret platform til over 150 virksomheder på tværs af flere lande. Engage EHS er kendt for en simpel og brugervenlig løsning, der fokuserer stærkt på at engagere alle i at forbedre sundhed og sikkerhed på arbejdspladserne.

Darragh Geoghegan, CEO i Engage EHS, tror på, at det kulturelle match og fælles syn på, hvordan der skabes større HSE-indflydelse ude på arbejdspladserne vil resultere i bedre produkter og services for alle kunderne:

 

”Vi er meget spændte på det nye set-up med EcoOnline på både vores kunders og medarbejderes vegne. Vores mål med Engage EHS har fra dag et været at levere teknologiske værktøjer, der kan hjælpe vores kunder med at forandre måden de administrerer og håndterer sikkerhed på arbejdspladsen. Idet vi har brugt meget tid på at lære både virksomheden og ledelsen i EcoOnline godt at kende, ved vi, at der er et stærkt kulturelt match mellem os. Vi er overbevist om, at vi kan levere endnu mere værdi og bedre muligheder for alle vores kunder – eksisterende som fremtidige – når vi bliver en del af EcoOnline,” siger Darragh Geoghegan.

 

Strategisk vigtig investering

Gennem COVID-19 pandemien har EcoOnline oplevet nogle af de højeste salgstal nogensinde grundet det øgede fokus på arbejdspladssikkerhed. Implementeringen og brugen af nye HSE-teknologier er accelereret i markedet, og for at sikre den løbende udvikling af digitale HSE-produkter og services af højeste kvalitet, har EcoOnline fokuseret på at rekruttere passionerede og dygtige medarbejdere til virksomheden.

 

”Opkøbet af Engage EHS er et vigtigt skridt for EcoOnline, hvis vi fortsat skal styrke vores team, produkt og kundeportefølje. Jeg har mødt ledelsesteamet fra Engage EHS og er ikke i tvivl om, at de og deres medarbejdere vil bidrage med stor værdi til EcoOnline Group. Vi er imponerede over, hvad de har opnået med deres produkt over de seneste år og hvor godt et ry de har blandt deres kunder. Derfor er vi utroligt glade for at kunne byde dem velkommen i EcoOnline,” fortæller Christian Melby, CIO og partner i Summa Equity.

 

Siden starten af 2018 er EcoOnline vokset hurtigt ved både at tredoble medarbejderstaben og det årlige tilbagevendende omsætningsgrundlag. For at støtte op om EcoOnlines rejse mod at blive den førende udbyder af software til HSE og kemihåndtering i Europa og USA, sikrede EcoOnline i april 2020 nye midler fra Summa Equitys Fond II samt Goldman Sachs Merchant Banking Division. Opkøbet af Engage EHS er det andet opkøb, siden Goldman Sachs Merchant Banking Division indgik i ledelsesteamet.

 

”Vi er spændte på at se EcoOnline styrke sin position yderligere på de to vigtige markeder, Storbritannien og Irland, samt på hvad tilførslen af Engage EHS’ talentfulde individer bibringer. Vi ser frem til fortsat at støtte EcoOnline gennem den næste vækstfase,” siger Michael Bruun, Goldman Sachs Merchant Banking Division.

 


Om EcoOnline

EcoOnline er en af de førende udbydere af HSE-software, der gør arbejdet med arbejdspladssikkerhed samt overholdelse af loven mere brugervenlig og kosteffektiv for virksomheder. Virksomheden blev etableret i år 2000 og har i dag mere end 6.500 kunder og 300 medarbejdere fordelt på Norge, Sverige, Danmark, Finland, UK og Irland. EcoOnline oplever en hurtig vækst samt øget efterspørgsel på deres services på tværs af alle markeder.

Læs mere på https://ecoonline.dk.


Om Engage EHS
Engage EHS blev etableret i 2008 af Darragh Geoghegan, Billy O’Brien og Colm Geoghegan. Med baggrunde indenfor sundhed og sikkerhed etablerede de tre ejere Engage EHS med en intention om at strømline sikkerhed og gøre det mere tilgængeligt for medarbejdere. I dag har virksomheden tre kontorer i henholdsvis Dublin, London og Madrid.

Læs mere på www.effective-software.com.


Om Summa Equity

Summa Equity er et tematisk investeringsfirma med fokus på Norden og håndterer styringen af over 1,4 milliarder euro. Summa Equity blev grundlagt i 2016 og investerer i virksomheder indenfor ’Resource Efficiency, Changing Demographics and Tech-enabled Businesses’. Summa Equity er blandt de første kapitalfonde, som forpligter sig til FNs Verdensmål, hvilket afspejles i deres investeringer.

Læs mere på www.summaequity.com.


Om Goldman Sachs Merchant Banking Division

The Goldman Sachs Group, Inc. blev etableret i 1869 og er en af de førende globale investeringsbanker. Goldman Sachs Merchant Banking Division (MBD) er det primære center for virksomhedens langsigtede og ledende investeringsaktiviteter. MBD er en af de førende private kapitalinvestorer i verden med investeringer på tværs af kapitalfonde, infrastruktur, privat gæld, vækstkapital og ejendomshandel.

Læs mere på www.goldmansachs.com.


 

For interviews eller yderligere information, kontakt venligst:

Göran Lindö

CEO i EcoOnline

+47 45 20 06 60

goran.lindo@ecoonline.com

 

Darragh Geoghegan

CEO i Engage EHS

+353(86)8592993

dgeoghegan@engage-ehs.com

 

Christian Melby

Partner i Summa Equity

+47 95 81 32 77

christian.melby@summaequity.com

 

Joseph Stein

Media Relations i Goldman Sachs

+44 207 774 4080


Forfatter Jonas Pedersen

Jonas er Head of Digital Marketing i EcoOnline. Han har flere års erfaring med marketing og stor passion for at formidle indhold inden for arbejdsmiljøområdet. Alle indlæg skrevet af Jonas er udarbejdet i tæt samarbejde med produktspecialister med høj faglig viden på området.

Vores relaterede indlæg

| ESG
EcoOnline udvider med StaySafe for at beskytte alenearbejdere i hele Norden

Den nye lancering, der allerede er afprøvet i flere regioner, imødekommer sikkerhedsbehovene hos ca. 2,7 millioner...

| ESG
EcoOnline Launches Financial-Grade Sustainability Reporting Software

EcoOnline Launches Financial-Grade Sustainability Reporting Software LONDON, UNITED KINGDOM –March 5, 2024 – EcoOnline,...

| ESG
EcoOnline Appoints New Leaders Across People, Revenue, and Marketing

Additions of SaaS industry veterans sets the company up for go-to-market acceleration and operational scale LONDON,...