Måden vi arbejder på, ændrer sig hele tiden. Derfor moderniserer EU nu de lovmæssige rammer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, så de er i tråd med både den grønne omstilling og den digitale udvikling. Hovedmålet for EUs nye OSH-Framework (2021 - 2027) er at gøre arbejdspladserne klar til fremtiden.
I mere end to årtier har EU´s lovramme for sikkerhed og sundhed på arbejdspladserne (OSH) spillet en central rolle i, hvordan de nationale myndigheder forholder sig til generelle OSH-prioriteringer samt samarbejder med, investerer i og promoverer konkrete tiltag på arbejdspladserne.
Nu kommer der en ny ramme, som skal gøre arbejdspladserne klar til fremtiden.
Rationalet bag det nye OSH Framework skal findes i et voksende marked med en grøn og digital omstilling, hastige fremskridt i teknologien, økonomien og demografiske udfordringer, samt den bæredygtige udvikling og løbende ændringer i arbejdsorganisationerne.
De tre hovemål med det nye OSH-framework er, at:
For at leve op til de tre mål, må alle virksomheder - små som store, offentlige som private - handle nu og tilpasse sig samtiden for at forblive attraktive i fremtiden.
Pandemien har muligvis været katalysator for ændringer i arbejdsmiljøet. En kombination af nye teknologier, digitalisering og det faktum, at tæt på 40% af alle ansatte begyndte at arbejde hjemmefra, har intensiveret en række risici, som skal tages alvorligt.
Ifølge the International Labour Organization (ILO) er de psykologiske og ergonomiske risici, arbejdsrelateret stress og ikke-smitsomme sygdomme en voksende bekymring for mange ansatte i hele verden.
På samme tid, som mange europæiske industrier tilpasser sig den nye normal, står det klart, at det kræver en samtidig acceleration af den grønne og digitale omstilling for at lykkes med at bygge et mere bæredygtigt og modstandsdygtigt samfund og økonomi.
Tidligere er flere initiativer blevet introduceret for at forudse og håndtere ændringerne. For at transformere EU til en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi støtter "NextGenerationEU" initiativer som "The European Green Deal", "EU digital strategy" og "Industry 5.0 stragy" i Europa.
EU budgettet på 1.8 trillioner for 2021 - 2027 spås at generere betydelige investeringer, som bidrager til vækst, innovation og nye jobs, der tilfører fleksibilitet og muligheder for ansatte og virksomheder.
Tidligere i år publicerede EU Kommissionen en rapport med påstanden, at for at overleve i fremtiden, må industrien være en katalysator og mulighedsskaber for forandring og innovation.
Nøglen til succes med en mennesket-først-tilgang kræver investeringer i de ansattes faglige udvikling. Gennem en livslang læringstilgang kan ansatte tilegne sig de evner, som kan hjælpe dem med at tilpasse sig de nye risici og forbedre sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.
Det har de seneste år været en trend at reducere sundhedsmæssige risici og forbedre arbejdsmiljøet på tværs af EU. Alligevel var der i 2018 3.300 ulykker med dødelig udgang og mere end 3.1 millioner ikke-fatale ulykker i de 27 EU lande. Over 200.000 arbejdere dør hvert år fra arbejdsrelateret sygdom.
I en rapport fra december 2020 opfordrer Europa-Parlamentet medlemsstaterne til at eliminere arbejdsrelaterede dødsfald og reducere arbejdsrelaterede sygdomme inden 2030.
For at nå dette mål vil de nye OSH-rammer spille en vigtig rolle. Som det fremgår i det nye framework vil forebyggelse af arbejdsrelaterede dødsfald kun være mulig, hvis følgende forpligtelser gælder for alle sektorer og erhverv, både offentlige og private arbejdsgivere:
Ligesom sunde og sikre rammer for arbejdet er essentielle for alle virksomheder, der vil forblive konkurrencedygtige, er en sund og produktiv arbejdsstyrke essentiel for EU´s økonomi. Ifølge estimater baseret på Eurostat og World Bank Data, som præsenteres i EU-OSHA, koster arbejdsrelaterede ulykker årligt over 3,3% af den samlede BNP (ca. 460 milliarder euro i 2019).
Foruden de økonomiske konsekvenser bliver den dårlige EHS-håndtering aldrig rigtig påtalt i nogen statistikker eller diagrammer. Og med viden om de mange teknologiske og digitale hjælpeværktøjer, som kan hjælpe med at forhindre dødsfald, ulykker og arbejdsrelaterede sygdomme, gør den her indsigt endnu mere uheldig.
Når rapporter om socioøkonomiske omkostninger ved uheld på arbejdspladsen og arbejdsrelaterede sygdomme påviser, at for hver euro, der investeres i OSH, får man to euro igen, er det efterhånden svært for både regeringer, virksomheder og ansatte at finde undskyldninger for ikke at gøre noget ved problemet.