Hvordan kan vi hjælpe?

Din søgning efter “” matchede 224 item(s)

Indlæg

Fem kræftfremkaldende stoffer får nye grænseværdier

Nye EU-regler betyder, at danske regler for kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen bliver ændret fra den 17. januar 2020.   Helt konkret betyder det, at man sænker grænseværdien for følgende fem kræftfremkaldende stoffer: Stof Anvendelse CAS.nr. 1,2-epoxypropan Bruges blandt andet i gearolier i fremstillingsindustrien 75-56-9 o-toluidin Indgår blandt andet i fødevarer, lægemidler og kosmetik 95-53-4 1,3-butadien Bruges blandt andet inden for metal og maskiner i fremstillingsindustrien 106-99-0 Bromethylen Anvendes blandt andet i den kemiske industri 74-96-4 Stofgruppen ildfaste keramiske fibre Bliver primært brugt som isoleringsmateriale, o.l. 999-61-1   Vurder behovet for yderligere foranstaltninger Hvis de ansatte på din arbejdsplads udsættes for disse stoffer, så er det vigtigt at vurdere, om I har behov for yderligere sikkerhedsforanstaltninger, så I er sikre på at overholde de nye grænseværdier. Stoffer der kan optages gennem huden I bekendtgørelsen om de nye grænseværdier er det også vigtigt at notere jer, at der er indsat en anmærkning om, at fem stoffer kan optages gennem huden. Her er der tale om stofferne benzen, ethylenoxid, acrylamid, o-toluidin samt hydrazin. Udvikling af respirabelt kvartsstøv De nye regler betyder også, at arbejdsprocesser, hvor der kan udvikles respirabelt kvartsstøv, bliver omfattet af EU’s kræftregulering. Dermed skal du tage særlige forholdsregler, for eksempel i forbindelse med recirkulation af udsuget luft.  
Få flere oplysninger

Indlæg

ECHA tilføjer fire nye stoffer til kandidatlisten

Med tilføjelsen af de fire nye stoffer indeholder kandidatlisten nu 205 SVHC-stoffer, der anses for at være særligt problematiske for miljø og menneskers sundhed.   Disse fire SVHC-stoffer er per 16. januar tilføjet til kandidatlisten: Stoffets navn CAS.nr. Diisohexyl phthalate 71850-09-4 2-benzyl-2-dimethylamino-4’-morpholinobutyrophenone 119313-12-1 2-methyl-1-(4-methylthiophenyl)-2-morpholinopropan-1-one 71868-10-5 Perfluorobutansulfonsyre (PFBS) og dens salte –                 Diisohexyl phthalate er endnu ikke registreret under REACH. Andre stoffer anvendes blandt andet til fremstilling af polymerer, og PFBS bruges også som et fluoridoverfladeaktivt middel og flammehæmmer. Tre af stofferne er tilføjet på grund af deres reproduktionstoksicitet, hvor den fjerde er inkluderet, da man er bekymret for kombination af stoffernes egenskaber. ECHA vurderer, at det sandsynligvis kan have alvorlige konsekvenser for menneskers sundhed og miljø, og giver anledning til tilsvarende bekymring for: kræftfremkaldende, mutagene og reprotoksiske stoffer (CMR), vedvarende, bioakkumulerende og toksiske (PBT) stoffer, samt meget vedvarende og meget bioakkumulerende (vPvB) stoffer   Kandidatlisten – baggrund Kandidatlisten er et overblik over stoffer, der kan have alvorlige sundheds- og miljømæssige konsekvenser. Stofferne på listen er kendt som stoffer, der potentielt udgør en stor risiko og er kandidater til at havne på listen over godkendelsespligtige stoffer. Er stofferne på listen, har virksomheder nogle juridiske forpligtelser, der kan gælde for det nævnte stof alene, i blandinger eller i artikler. Som leverandør af artikler, der indeholder stoffer på kandidatlisten med en koncentration på mere end 0,1 vægtprocent, har man også kommunikationsforpligtelser over for kunder i forsyningskæden og overfor forbrugere. Som producent eller importør af artikler, der indeholder stoffer på kandidatlisten, har du seks måneder fra deres optagelse på kandidatlisten (16. januar 2020) til at underrette ECHA. På ECHA’s hjemmeside kan du finde information om dine forpligtelser og relaterede værktøjer.
Få flere oplysninger

Indlæg

EcoOnline lancerer innovativ løsning til at reducere farlige kemikalier

Brugen af farlige kemikalier er et stigende problem i samfundet, og det har store konsekvenser for både mennesker og miljøet. Derfor har EcoOnline med støtte fra myndighederne udviklet et værktøj, der kan hjælpe virksomheder med at reducere antallet af deres farlige kemikalier med op til 25%.   Virksomheder, som bruger produkter, der indeholder skadelige kemikalier, kan nu søge, sammenligne og erstatte produkter baseret på information fra EcoOnlines digitale database – den største database til kemisk dokumentation i Nordeuropa. Se hvordan substitution fungerer i Chemical Manager >   I overensstemmelse med EU-lovgivningen For at begrænse brugen af kemikalier og dermed beskytte mennesker og miljø, er alle virksomheder i Europa underlagt den strenge REACH-forordning. Det betyder, at farlige kemikalier ikke bør benyttes, hvis der findes et mindre skadeligt alternativ eller mindre skadelig proces. Kravet om substitution gælder særligt kemikalier, hvor der er farer for kræft, genskader, reproduktionsskader og allergi.   Hjælper med træffe bæredygtige valg Udover den umiddelbare økonomiske gevinst, man opnår ved at reducere skadelige produkter, er der også en stor konkurrencemæssig fordel for virksomheder, der aktivt gør en indsats for at mindske sit miljøaftryk. – Vi prøver hver dag at levere værdi til vores kunder ved at tilbyde fremtidssikre løsninger, som gør det lettere at skabe sundere, tryggere og mere bæredygtige arbejdspladser. Vi er stolte af vores kunder, som allerede mindsker risici for mere end 2 millioner ansatte. Med vores nye løsning kan vi gøre det endnu lettere for vores kunder at reducere brugen af farlige kemikalier, fortæller Göran Lindö, CEO i EcoOnline. Göran Lindö er samtidig bekymret for, at næsten halvdelen af EcoOnlines kunder gør brug af stoffer og kemikalier, der er registreret på forskellige lister og vurderes til at være så farlige, at brugen af dem bør forbydes: – Tendensen er tydelig; vi er vidne til, at nye stoffer bliver tilføjet til forskellige lister over kemikalier, som bør undgås i den globale forsyningskæde. Hvis et mærke, kemisk producent eller distributør ikke inkluderer et forsigtighedsprincip i sin strategi og arbejder på at finde alternativer, så er jeg bange for, at de udsætter virksomheden for risici og i værste fald opleve, at deres produkt eller stof ikke længere kan omsættes på markedet.   I tråd med FN’s verdensmål om bæredygtig udvikling Blandt FN’s 17 verdensmål finder man målet om, at der inden 2030 skal opnås miljøvenlig kemikaliehåndtering og affaldshåndtering gennem hele livscyklussen. Udslip til luft, vand og jord skal reduceres, så skadepåvirkningerne på mennesker og miljø bliver mindre. For EcoOnline har dette mål en afgørende faktor og motivation under hele udviklingsprocessen. Den projektansvarlige hos EcoOnline, Tormod Mikalsen Nedreberg, er ikke i tvivl om, hvad der skal til for at målene realiseres: – Skal miljørisiciene reduceres, må forekomsten af farlige stoffer elimineres, hvor de kan. En stor del af arbejdet med at erstatte farlige stoffer foregår i dag manuelt, men med vores nye teknologi og machine learning kan EcoOnline revolutionere metoden til at kortlægge, identificere og reducere miljøbelastningen. Lær mere om, hvordan den nye software fungerer her >
Få flere oplysninger
Se flere artikler