‘CSRD’ står for Corporate Sustainability Reporting Directive. Du har sikkert hørt forkortelsen før – måske i sammenhæng med ’ESG’, ’ESRS’, ’scope 1, 2 og 3’, og mange flere. I dette indlæg kigger vi specifikt på CSRD-direktivet, og du kan læse om:
Hvad er CSRD?
CSRD er et EU-direktiv, der kræver, at bestemte virksomheder skal rapportere på deres arbejde med bæredygtighed. CSRD er en forordning om miljømæssig, social og ledelsesmæssig rapportering – også kendt som ESG-rapportering. Direktivet blev offentliggjort af Europa-Parlamentet i 2022, og de første virksomheder skal rapportere allerede fra 2024.
Vi har også lavet en lille ESG-ordbog, du kan finde her >
CSRD er vedtaget i EU i 2022 og bliver implementeret i Danmark i 2024. den 2. maj 2024 vedtog Folketinget lovforslaget, der implementerer CSRD i dansk lov (læs mere her).
Mange danske og europæiske virksomheder vil blive omfattet af CSRD- og ESG-kravene allerede fra 2025, hvor de første rapporter skal udgives. Men selv hvis du endnu ikke er lovmæssigt omfattet af CSRD, så vil de nye krav og standarder komme til at påvirke din virksomhed i en eller anden grad. Måske ikke i dag, men snart. En stor gruppe af de virksomheder, der er omfattet, vil med stor sandsynlighed ligge i jeres værdikæde, og de vil begynde at stille krav til jer ift. rapportering på forskellige områder.
Tidslinje for implementering af CSRD:
CSRD-direktivet blev vedtaget ud fra et ønske og mål om at gøre op med uensartede rapporter og greenwashing i EU. Formålet med de nye rapporteringsregler er at sikre, at virksomheder i Danmark såvel som i de øvrige EU-medlemslande rapporterer om bæredygtighed på en ensartet måde. Man ønsker altså at skabe en mere holistisk og standardiseret rapportering om bæredygtighed, der er baseret på solide og troværdige data. Og det forventes, at denne type rapportering på sigt vil få samme kvalitet og betydning som den finansielle rapportering.
Begreberne 'bæredygtighed' og 'den tredobbelte bundlinje' er ikke nye, men med CSRD og ESRS-standarderne er de blevet gjort mere strukturerede og håndgribelige.
ESG, der står for Environment, Social og Governance, og er udsprunget af EU’s Disclosureforordning, der trådte i kraft i 2021.
CSRD er selve lovgivningen for bæredygtighedsrapportering og ESG, og ESG er så selve de områder, virksomheden skal rapportere og bliver bedømt på indenfor bæredygtighedsrapportering (altså ikke-finansielle områder). Dvs., at din virksomhed skal rapportere på miljømæssige (E), sociale (S) og ledelsesmæssige områder.
CSRD er direktivet bag ESG-rapportering, ESG er de områder, du skal rapportere på, og ESRS er så de standarder, du skal rapportere efter.
ESRS står for European Sustainability Reporting Standards og indeholder 12 standarder, som din ESG-rapportering skal baseres på. ESRS indeholder to tværgående standarder, Generelle krav og Oplysende krav, og tre emnespecifikke standarder, E, S og G. Under hvert emne findes der en række underemner og under-underemner, som din virksomhed skal vurdere relevansen af.
For at vurdere relevansen af underemnerne og under-underemnerne i ESRS-standarderne, bør du udføre en væsentlighedsanalyse. Væsentlighedsanalyse har til formål at hjælpe jer med at finde frem til, hvilke emner og områder, der er relevante/væsentlige for jer at rapportere og tage fat på.
Hvis din virksomhed er omfattet af CSRD, er væsentlighedsanalysen et lovkrav. Er I endnu ikke omfattet af CSRD, så er det en frivillig (men gavnlig) øvelse, som kan give jer god viden om jeres værdikæde og interessenter.
Hvis du skal i gang med CSRD-rapportering – enten fordi du allerede er omfattet af lovgivningen, eller frivilligt – så vil vi gerne hjælpe.
Det kan være svært at navigere i alle CSRD-kravene, når de dækker over mange forskellige målinger og datapunkter. Vi vil gerne hjælpe dig med at få overblik og komme i gang med CSRD-rapporteringen ud fra de krav, din virksomhed er underlagt, samt de ønsker I har.
Læs mere om vores software til CSRD-rapportering og book en demo her >