Hvis din arbejdsplads ønsker at kortlægge og måle antallet af fraværsskader i forhold til arbejdstimer, er ulykkesfrekvensen et godt værktøj. I dette indlæg kigger vi på, hvad ulykkesfrekvens er, hvordan du beregner den, fordele og ulemper ved denne ’KPI’, og hvad en god ulykkesfrekvens er.
Hvad er en arbejdsulykke?
En arbejdsulykke er en ulykke, der sker på arbejdspladsen eller i forbindelse med udførelsen af en arbejdsopgave. I nogle situationer kan en arbejdsulykke medføre, at en medarbejder er fraværende i kort eller lang tid.
Hvad er ulykkesfrekvens?
Ulykkesfrekvensen er en udbredt måling, der bruges som indikator for sikkerhed på arbejdspladser både i Danmark og globalt. Ved hjælp af ulykkesfrekvensen er det muligt at følge udviklingen på den enkelte arbejdsplads, men også i forskellige brancher og erhvervsgrupper.
I Danmark fokuserer ulykkesfrekvensen typisk på ulykker med fravær, også kendt under forkortelsen LTI, der kommer fra engelsk ’lost time injury’. Selve ulykkesfrekvensen forkortes LTIF, som står for ’Lost Time Injury Frequency’ eller AFR, som står for ’Accident Frequency Rate’.
Hvordan beregner du ulykkesfrekvensen?
Ulykkesfrekvensen refererer til forholdet mellem antallet af ulykker med fravær (LTI) pr. x antal arbejdstimer (det kan f.eks. være 1 million, men dette antal vil variere fra virksomhed til virksomhed).
Beregningen af ulykkesfrekvensen ser altså således ud:
LTIF / AFR = Ulykke med fravær x 1.000.000 / mandetimer
Hvordan kan arbejdsskadefravær klassificeres?
I LTI-klassifikationen tælles den dato, hvor ulykken skete, ikke som en fraværsdag. Hvis ulykken medfører uafbrudt fravær indtil mindst næste skift eller arbejdsdag, kan bl.a. følgende LTI-klassifikationer anvendes:
- LTI1 = en dags fravær
- LTI3 = tre dages fravær
- LTI30 = 30 dages fravær
Det skal dog bemærkes, at frekvens- og frekvenstal ikke tager højde for konsekvensernes sværhedsgrad. F.eks. udgør varige skader og dødsfald kun en lille procentdel af alle arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Men den type ulykker udgør en stor del af forsikringskravene og medfører en endnu større grad af menneskelige konsekvenser.
Fordele og ulemper ved ulykkesfrekvensen som KPI
Fordele ved ulykkesfrekvens
- Ulykkesfrekvensen er en meget udbredt og derfor sammenlignelig indikator, der kan hjælpe ledelsen og andre interessenter med at forstå arbejdsmiljøsituationen sammenlignet med andre lokationer, afdelinger, virksomheder eller det sektorspecifikke gennemsnit.
- Ulykkesfrekvens skal indgå i organisationens bæredygtighedsrapportering i henhold til EU's CSRD-direktiv.
- Ulykker, der medfører fravær, skal under alle omstændigheder indberettes til ulykkesforsikringsselskabet og EASY på virk.dk.
Ulemper ved ulykkesfrekvens
- Ulykkesfrekvens er en historisk/bagudrettet reaktiv resultatindikator, der højst giver historisk information om sikkerhedssituationen på stedet.
- Kulminationen af en hændelse til en ulykke er ofte summen af tilfældigheder - om farlige risici rammer personen eller ej, og i så fald hvilken del af kroppen, den rammer.
- KPI’en kan være følsom på små arbejdspladser eller på enhedsniveau i organisationen, hvor det samlede antal arbejdstimer er småt (og derfor vil det timeantal, man regner ud fra, variere), og hvor der sjældent sker ulykker uanset sikkerhedsniveauet.
- KPI’en tager ikke højde for, hvor alvorlige ulykkerne er.
Hvad er en god ulykkesfrekvens?
Det er svært at definere, hvad en god ulykkesfrekvens er; det vil afhænge af branchen, den enkelte arbejdsplads osv. I praksis er der mange virksomheder, der stræber efter at komme under branchegennemsnittet. Men det kommer nok også an på, hvem du spørger. Folk, der arbejder med sikkerhed og arbejdsmiljø, vil I højere grad stræbe efter det, der er kendt som nul-ulykker-tankegangen (zero accidents eller zero vision), hvor man, som ordet indikerer, sigter efter at bringe antallet af arbejdsulykker så tæt på 0 som muligt.
Sådan kan du nedbringe ulykkesfrekvensen på din arbejdsplads
Ulykkesfrekvensen måler antallet af arbejdsulykker med fravær. Derfor kan frekvenstallet kun reelt reduceres ved at gøre arbejdspladsen mere sikker for medarbejderne.
At øge arbejdspladsens sikkerhedsniveau og sikkerhedskultur kræver et langsigtet og vedholdende arbejde fra hele organisationen, begyndende med ledelsen.
Skåret ind til benet kan sikkerhedsniveauet i en organisation øges ved at tilføje disse procedurer til det daglige arbejde:
- Ulykker og farlige situationer rapporteres, undersøges og bruges til fremtidig læring
- Der foretages risikovurderinger for alt arbejde, og risici elimineres eller reduceres
- Hele personalets sikkerhedskompetencer sikres gennem uddannelse, information og ved at inddrage dem i sikkerheden (f.eks. gennem sikkerhedsrunderinger)
- Sikkerheden i arbejdsmiljøet overvåges regelmæssigt (f.eks. ved systematisk observation)
Håndtering af arbejdsmiljø er ofte en udfordrende opgave. I dag bruger de fleste organisationer en arbejdsmiljøsoftware til at centralisere alle sikkerhedsrelaterede data, dokumenter og procedurer. Softwaren automatiserer meget af arbejdet og muliggør en systematisk og effektiv tilgang til sikkerhed. Se en kort demovideo af vores EHS-software:
