I dette indlæg kigger vi på kravene til risikovurdering på arbejdspladsen. Vi dykker ned i lovgivningen på området, så du kan være sikker på, at du udfører din risikovurdering på den mest effektive måde.
Op mod 99% af alle arbejdsulykker kan undgås, hvis arbejdspladserne laver en grundig risikovurdering, der lever op til kravene. Det understreger vores Senior Product Specialist, Henriette Nielsen, som har arbejdet med risikovurdering og EHS i mange år.
Når du kender kravene til en risikovurdering, vil processen også være nemmere at følge for alle involverede parter. På den måde kan du bedre skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø for dine kollegaer.
Risikovurdering er et utømmeligt emne i vores butik, og det er heldigvis også et emne, som flere og flere arbejdspladser og arbejdsmiljøorganisationer tager op og bruger energi på. Men når vi snakker risikovurdering, er mange i tvivl om, hvilke krav der er, og hvad den egentlig skal dække. Så lad os kigge lidt nærmere på det.
Hvad er en risikovurdering?
En risikovurdering identificerer de risici, der er i forbindelse med en arbejdsopgave, -proces eller -lokation på en arbejdsplads.
Det er en vurdering af, hvor alvorlige risici og farer er, der er forbundet med medarbejdernes arbejde er, og hvordan de kan nedbringes til et acceptabelt niveau. Det overordnede formål er at sikre, at medarbejderne kan udføre deres arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt (Arbejdstilsynet).
Områder og forhold, der skal inkluderes i en risikovurdering for at overholde kravene er:
- fysiske forhold som arbejdslokalet, omgivelserne, indeklima, vibrationer og belysning - læs mere om fysisk arbejdsmiljø >
- ergonomiske forhold som tungt arbejde, ensidigt og gentaget arbejde samt arbejds- og løftestillinger
- psykiske forhold som arbejdstid, tidspres, ensformighed, indflydelse, vold og alenearbejde - læs mere om psykisk arbejdsmiljø >
- kemiske forhold som arbejde med farlige stoffer og materialer (kemisk APV)
- biologiske forhold som bakterier, vira og svampe
- ulykkesrisici som maskiner, håndværktøj, færdsel, håndtering, brand og eksplosion.
Der er krav om, at du i en kortlægning af arbejdsrelaterede risici dækker alle relevante områder, der kan have sikkerheds- og sundhedsmæssig indflydelse på forholdene for dine medarbejdere.
Læs også indlægget 'Risikostyring i arbejdsmiljøet' her >
Krav til risikovurderinger ifølge Arbejdsmiljøloven
Hvad siger Arbejdsmiljøloven om risikovurderinger?
Nu skal vi holde tungen lige i munden.
For Arbejdsmiljøloven nævner faktisk ikke noget specifikt krav til en risikovurdering. I stedet nævner den ’arbejdspladsvurderingen’. Der er ikke nogen tvivl om, at man her taler om det samme, nemlig en vurdering af de forhold, vi udsætter vores medarbejdere for på arbejdspladsen, men du vil i Arbejdsmiljøloven møde begrebet ’arbejdspladsvurdering’ (APV), og det kan godt skabe lidt forvirring.
Mange virksomheder benytter tjekliste/spørgeskema, som de beder deres medarbejdere om at udfylde, om det er i form af gruppearbejde, anonym enkeltbesvarelser eller andet. På den måde spørger man medarbejderne hver især, hvordan de oplever forholdene – den er altså personlig/subjektiv – hvor man ved en risikovurdering typisk tager en mere objektiv tilgang til at identificere og vurdere risici og farer i forholdene.
Ifølge lovgivningen skal en risikovurdering/arbejdspladsvurdering indeholde:
- identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold
- beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer
- prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer
- retningslinjer for opfølgning af handlingsplan.
Derudover er det et krav, at arbejdsplads-/ risikovurderingen skal være tilgængelig for både ansatte, ledelse og myndigheder.
Arbejdsplads-/ risikovurderingen skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet eller mindst hver tredje år. Det kan være ændringer i arbejdsmetoder og -processer, der har betydning for sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen. Dog vil vi anbefale at gøre det oftere, ellers risikerer man mangelfuld opdatering og opfølgning på, om løsninger fungerer. Du vil samtidig kunne mindske risikoen for arbejdsulykker væsentligt.
Læs mere om formålet med risikovurdering og APV i dette indlæg (ca. halvvejs) >
Arbejdsgiveren skal inddrage medarbejderne i både planlægning, tilrettelæggelse, gennemførsel og opfølgning af risikovurderingen. Typisk involverer man arbejdsmiljøorganisationen, så de kan hjælpe med processen og indsatsen.
Hvorfor er det vigtigt at overholde kravene til risikovurderingen?
Ud over det åbenlyse, at det er lovpligtigt for arbejdsgiver at sikre sig en regelmæssig udførelse af risikovurderingen og de medfølgende krav, kan en risikovurdering være med til redde liv (hvis vi sætter det helt på spidsen).
Modellen ovenfor viser, hvorfor en risikovurdering er vigtig ift. at identificere og begrænse risici og farer. Billedet viser, at hvis vi har en risiko, der ikke bliver gjort noget ved, så vil den med tiden udvikle sig til et uheld.
Det bedste vi kan gøre, er at tage fat fra start, inden risikoen når at udvikle sig til 1) et usikkert forhold 2) en nærved-hændelse eller 3) en ulykke. Derfor er en risikovurdering det mest effektive tiltag, der kan gøres for at forhindre uheld.
Med en risikovurdering arbejdes der nemlig proaktivt med arbejdsmiljøet, så det ikke er nødvendigt at reagere på bagkant. Bliver du alligevel nødt til at reagere på bagkant fx ved en hændelse eller ulykke, er det en god ide at have 1) et system til indrapportering af hændelser og 2) en beredskabsplan.
Læs hvordan du udfører en vellykket risikovurdering her >
Objektiv og individuel tilgang til risikovurderingen
Risikovurderingen skal inddrage medarbejderne. Det bør gøres både objektivt og på individuelt plan for at få det mest omfattende og retvisende billede. For alt efter om du går objektivt til værks eller beder om medarbejdernes egne holdninger, får du forskellige resultater, men de kan begge bidrage til fremtidige handlingsplaner og retningslinjer.
Den 'objektive' tilgang
I den objektive tilgang kan der med fordel oprettes en ”ekspertgruppe” på et bestemt område, som så kortlægger det landskab, der skal risikovurderes.
Hele arbejdsprocessen skal inddeles i mindre bidder, så du er sikker på, at alt kommer med. Nedenstående er et eksempel på, hvordan en produktionslinje er blevet delt op i mindre processer, hvorefter der er identificeret farer herfra, som der skal handles på.
Når der er identificeret forskellige risici og farer, skal de prioriteres. Ingen virksomhed har ubegrænsede mængder af ressourcer – hverken økonomisk eller personalemæssigt – til at behandle alle problemer lige. Derfor skal du lave en handlingsplan baseret på en prioritering af, hvad der skal løses først, dernæst osv. Det giver dig også et tydeligt billede af, hvad de største udfordringer i virksomheden er.
Det kan gøres på flere måder, fx ved brug af en risikomatrix. Nedenfor kan du se en forsimplet måde at vurdere en fares alvorsgrad og sandsynlighed for at opstå på.
Det gælder om at få faren nedbragt til et acceptabelt niveau – helst hvad der svarer til grønt i modellen, hvis det kan lade sig gøre. Jo hårdere du tager fat, jo mere effektiv bliver nedbringelsen af faren.
En fare/risiko skal nedbringes ALARP: As low as reasonably possible.
Det vil sige, at hvis du ikke har råd til at udskifte en hel maskine eller få indført et større system, skal du forsøge at finde andre forebyggelsesmetoder, der passer til jeres ressourcer for at nedbringe faren mest muligt.
Den 'individuelle' tilgang
Med den individuelle tilgang spørges den enkelte medarbejder om vedkommendes opfattelse af arbejdet/arbejdsmiljøet. Det kan enten gøres individuelt eller i større eller mindre grupper.
Her er det populært at gøre brug af spørgeskemaer og tjeklister, hvor medarbejdere anonymt eller ikke-anonymt kan komme med deres mening om eget arbejdsområde og arbejdsmiljøet generelt. Fordelen ved inddragelse af den enkelte medarbejder er, at du giver vedkommende mulighed for at udtrykke, hvordan arbejdssituationen opleves for den enkelte. Og det kan selvfølgelig give nogle indsigter, som den objektive metode ikke kan. Den anonyme tilgang er især fordelagtig at benytte, når det gælder de psykosociale forhold, som fx medarbejdertilfredshed og mental sundhed, hvor der kan være personfølsomme forhold at tage i betragtning.
Metoden har dog sine begrænsninger. Hvis du ønsker at gennemgå alle tænkelige områder, kan det ende med et meget, meget langt spørgeskema. Og det kan have indflydelse på resultatet, for det er de færreste, der kan holde ud at besvare så mange spørgsmål. Forsøg derfor at holde det kort, konkret og relevant for de adspurgte.
Læs alt hvad du skal vide om arbejdspladsvurderinger/APV her >
Brug EcoOnline til at overholde krav til risikovurdering
Vil du gøre det nemmere at udføre og overholde kravene til en risikovurdering?
Med vores EHS-software forsøger vi at gøre det nemmere for virksomheder at arbejde målrettet med deres arbejdsmiljøindsatser ved at håndtere al arbejdet ét sted.
Se demovideoen nedenfor eller læs om vores system til risikovurderinger her.
